Fra Cecilie blev født, var hun forældreløs. Hendes bedsteforældre havde aldrig mødt hendes far, for datteren havde aldrig fortalt det, og hun selv døde under fødslen. Så Cecilie voksede op hos sin mormor og morfar. Mormor lærte hende alt, tog hende med ud og viste hende verden, mens morfar forkælede hende som sin eneste og kæreste barnebarn.
Jo ældre Cecilie blev, desto tydeligere kunne man se hendes afdøde mor og måske lidt af én til i hendes træk. Mormor kunne ikke selv regne det ud, men naboerne hviskede altid om, at Cecilie var som en kopi af borgmesteren i nabobyen.
En dag kom Cecilie til at overhøre de snakke, men hun havde aldrig samlet mod til at undersøge det nærmere. Det ville heller aldrig have blevet til noget, hvis ikke hun som trettenårig havde haft et heftig skænderi med mormor. Mormor skældte hende ud for, at hun begyndte at hænge ud med drenge og sagde, at hun stadig var for ung og ikke skulle ende ligesom sin mor. Det sårede Cecilie dybt, og hun løb hjemmefra. Hun gik rundt på gaden, indtil hun nåede pladsen i byen. Pludselig hørte hun én råbe ved købmanden: Frederik, kom nu, sælg mig den jord! Hvorfor skal du bruge så meget?
Cecilie genkendte navnet og fulgte efter manden hjem. Da gæsterne var taget afsted, sneg hun sig ind på gårdspladsen og bankede på døren.
Er du borgmesteren? Frederik? spurgte hun. Ja, det er mig. Hvem er du? svarede den venlige mand på omtrent femogtredive. Jeg hedder Cecilie. Men du ved sikkert ikke noget om mig, for min mor, Rikke, fortalte dig aldrig det. Hun døde under fødslen. Folk siger, du er min far.
Frederiks tanker fløj tilbage til dengang han havde været forelsket i Rikke. Hans forældre havde været imod det, og de måtte gå fra hinanden. Han havde aldrig hørt om barnet, men nu så han godt, at hun lignede ham.
Frederik tog Cecilie med hjem til hendes bedsteforældre, hilste på dem og fortalte hvad han havde fundet ud af. Han tilbød også hjælp han havde penge nok.
Flyt tættere på mig; vi har en god skole her. Jeg kan hjælpe økonomisk. Bare lad mig få lov til at se min datter lidt oftere, sagde han.
