Vi bad kun svigermor om hjælp én gang i livet, og alligevel lykkedes det hende ikke at gøre noget rigtigt. Før i tiden var hun den, der mest af alle ventede på, at jeg skulle blive gravid, men nu vil hun ikke engang passe sit barnebarn. Jeg forstår godt, at hun ikke er forpligtet til det vi har aldrig bedt hende om at være babysitter.
Da Mathilde var lille, var det primært mig og min mor, der sørgede for hende. Men nu, hvor hun er blevet ældre, og min mand og jeg endelig har fået mulighed for en længe ventet ferie, ville vi virkelig gerne slippe væk i fire dage uden vores femårige datter. Min mor havde travlt på arbejde, så vi måtte spørge svigermor. Vi foreslog, at hun lod Mathilde blive hos hende i stedet for at tage hende med i børnehave men allerede efter første dag klagede hun over telefonen.
“Jamen, ser du,” sagde hun, “Mathilde er slet ikke velopdragen, hun er langt fra en fin frøken. Hun holder ikke engang gaflen korrekt, vil ikke øve sig i at læse, nægter at se musikprogrammer sammen med os, og så har hun ovenikøbet tegnet med tuscher på kommoden.” Vi ved udmærket, hvad vores datter kan Mathilde er livlig, energisk og selvstændig. Hun kan lege stille på egen hånd, men så viser det sig, at hun har prøvet samtlige af mine make-up produkter eller revet sin fars yndlingsbog i stykker. Det er netop derfor, vi bad svigermor om at holde øje med hende, og ikke lade hende være alene i et andet værelse og lade som om, hun ikke fandtes.
Svigermor insisterede på, at vi skulle hente Mathilde straks, eller også ville hun lave en scene for sin søn og hvad kunne vi gøre? Vi var i Sønderjyllands bakker, med to dage tilbage af ferien før hjemkomst, og ingen mulighed for at komme tidligere. Ferie var ønsket, men det endte med at vi kun blev skældt ud over telefonen.
Er det mon gået svigermor helt af hånde, hvor rastløse og stædige børn kan være? Hun har selv fortalt historier om min mand som barn han var bestemt heller ikke nogen engel. Men nu kan hun ikke engang passe Mathilde i et halvt uge, fordi hun mener vores datter er alt for uopdragen.
Det, jeg lærte af denne oplevelse, er, at man ikke skal tage andres hjælp for givet og heller ikke forvente, at familie altid er parate til at træde til. Nogle gange kræver det tålmodighed og forståelse og så må man finde glæde i de små ting, selv på en ferie, hvor alt ikke går som planlagt.
