Jeg begyndte faktisk først ret sent at gå på dates. Min familie var ret konservativ min mor var meget striks med reglerne, og min far holdt altid øje med, at jeg ikke løb rundt med drengene. Det var bare det normale for mig: Først skulle vi gennem gymnasiet, så videre til universitetet, og først derefter måtte man tænke på ægteskab. Drenge lagde heller aldrig rigtig mærke til mig jeg var ikke sådan en, man vendte sig efter på gaden. Jeg var heldig, at jeg mødte en fantastisk mand på mit arbejde, da jeg var seksogtyve, og vi endte med at blive gift.
Da jeg fandt ud af, at jeg skulle have en datter, var jeg lykkelig. Jeg ville gerne være hendes veninde mere end hendes mor, og jeg håbede, vi kunne have en tillidsfuld og varm relation. Det lykkedes faktisk ret godt. Min mand og jeg prøvede ikke at begrænse hende, men jeg fortalte hende altid, fra hun var teenager, at hun skulle tage det roligt med de der kæresteting. Vi har alle hørt rædselsfulde historier om unge piger, der bliver gravide alt for tidligt. Hvorfor skulle hun dog ønske det som sekstenårig?
Men Clara fik alligevel en kæreste kort efter hun fyldte sytten. Det irriterede mig, men jeg nægtede at bebrejde hende direkte jeg tænkte bare, at det var lidt for tidligt, og jeg frygtede, at hun ville blive gift alt for ung.
Hendes kæreste var ikke lige min kop te. Jeg hørte, at han var væsentligt ældre, og min bekymring blev kun større, da jeg fandt ud af, at han var fireogtyve. Sådan en aldersforskel jeg tænkte straks, at de måtte have vidt forskellige interesser, at Clara var alt for ung, og han kun havde én ting i hovedet. Men han var virkelig charmerende!
Han gav hende store buketter af roser, hentede take-away fra de bedste restauranter i København, og om morgenen spiste vi somme tider croissanter hele familien sammen. Heldigvis gik hans tilstedeværelse ikke ud over hendes optagelse på universitetet, og hun kom ind som ny studerende. Han kørte hende ofte til campus og hentede hende bagefter, og næste sommer, efter første studieår, spurgte han mig, om han måtte tage hende med til Vesterhavet på hans regning.
De blev gift i andet studieår, og nu lever de sammen, stadig uden børn. De har ikke travlt, hvilket jeg faktisk synes er godt. De arbejder, rejser og er altid velkomne hjemme hos os. Så jeg havde bekymret mig helt uden grund. Alt det her med, hvornår man starter på dates, hvem man gifter sig med det er så individuelt. Nogle starter tidligt, andre sent, nogle gifter sig tidligt, men livet bliver ikke dårligt af den grund. Tværtimod børnene har det så godt, at jeg næsten ikke kan være mere lykkelig!
