Min kone arbejdede engang på deltid, mest for sin egen fornøjelse. Mine indtægter gjorde det muligt for hende at være hjemme og tage det roligt, og det passede os begge ret godt. Jeg havde ofte travlt med mit arbejde, og syntes, det var fint, at hun kunne have sin frihed. Vi levede godt vi boede i en to-etagers lejlighed i København, uden børn, men vi havde en hund, som hedder Buster. Det var rigeligt med penge til alt det, vi havde brug for, og vi var bestemt ikke fattige. Alligevel følte jeg af og til, at hun aldrig rigtig syntes, det var nok; hun ønskede hele tiden lidt mere.
Jeg havde aldrig gjort krav på arven efter min farfar, for det gav sig selv, at alt ville gå til hans eneste datter min mor. Det skete også, som jeg havde forventet. Men min kone, Karen, kunne ikke forstå eller acceptere det.
Jeg troede, du var hans yndlingsbarnebarn. Hvordan kunne han ikke efterlade dig noget? Jeg begriber det ikke. Sådan gør man da ikke i en familie, sagde hun til mig med en blanding af undren og frustration.
Hendes egen familie havde aldrig hjulpet os økonomisk; hun havde to søstre, og hvis man delte deres lille lejlighed på Østerbro mellem de tre, ville der ikke være meget til hver. Men det var heller ikke pointen.
Det handlede om, at hun ærgrede sig over arven, som min mor havde modtaget og ikke hende. Det er tydeligt for mig, at hun ville ønske, vi kunne tjene lidt ekstra ved at sælge lejligheden, så hun kunne få mere til os, selvom jeg hverken forstår det eller deler hendes ambitioner.
Måske blev hun fornærmet over, at jeg ikke fik noget, eller måske elskede hun bare tanken om at forøge formuen på andres bekostning? Det er klart nok, at vi en dag overtager alt fra mine forældre, for jeg er deres eneste barn, men det er ubehageligt at høre hende klage over min afdøde farfar for før eller siden får vi det hele alligevel.
Når jeg tænker tilbage på det nu, kan jeg stadig mærke hendes uro omkring arven og ønsket om mere; måske er det bare en del af hendes natur, og måske gik min olddanske forståelse tabt i mødet med hendes drømme om velstand.
