Skal han nu bo her med os? spurgte han sin kone og betragtede deres søn med et mærkeligt fjern blik…
Bente Madsen trådte ind i lejligheden og blev forundret over at se sin søn. Mads havde ellers boet med sin kone i to år, separat fra forældrene, og de mødtes sjældent mest et par weekender om måneden. Men nu stod han der midt i ugen.
Er der sket noget? sagde Bente, lidt abrupt, som om hun havde glemt hvordan man gav almindelige hilsner.
Er du ikke glad for at se mig? forsøgte Mads med et skævt grin, men Bentes blik var som glas så han tilføjede hurtigt: Jeg er gået fra Signe.
Hvad mener du med det? Bente hævede øjenbrynene. Hun var kendt for sit hårde ydre, måske præget af mange år som socialpædagog på sikrede institutioner.
Vi… vi har skændtes, mumlede Mads, som om det var et kulørt postkort han helst ville undgå.
Nå, og hvad så? Hver gang du skændes med din kone, skal du stikke hen til mig? Bente stirrede insisterende.
Vi skal skilles! sagde han hurtigt og kunne mærke skammen krible helt ud i fingerspidserne.
Bente blev stående. Hendes blik forlangte forklaring. Til sidst sukkede Mads:
Hun vil have mig til at lave mere derhjemme. Jeg er jo træt efter arbejde…
Har du brækket armen eller hvad, så du ikke kan hjælpe din kone? spurgte Bente og lød ikke det mindste medfølende.
Det sagde hun også. Men jeg sagde til hende, at kvinder styrer hjemmet, det er traditionen, det har det altid været.
Hvor har du fået det sludder fra? udbrød Bente og rystede på hovedet. Hun var træt og havde egentlig bare lyst til en stille aften et varmt bad, en aftensmad med sin mand Karsten, ikke sådan noget gammeldags pjat. Hun havde altid haft et lige partnerskab, delt hjemmet, delt børnene, delt jobbet aldrig sådan noget “manden bestemmer”.
Jeg spørger dig! råbte Bente pludselig så højt, at Mads næsten blev svimmel. Hvor har du den ide fra? “Delt pligter”? Synes du, det er hårdt at være moderne mammutjæger? I arbejder begge to så må I dele opgaverne! Har du sagt til Signe, hun bare skal droppe sit job og lave mad i køkkenet hele dagen? Nej? Så stop det der! Har du nogensinde set mig og Karsten skændes om støvsugning? Vi er begge kloge nok til at trække læsset sammen.
Døren blev åbnet af Karsten, som kom hjem fra arbejde han stod med en Netto-pose fuld af varer, kiggede på Mads og spurgte overrasket:
Er der sket noget?
Mads tænkte: “De stiller de samme spørgsmål!” og sagde højt:
Jeg går fra Signe.
Hold da op, sagde Karsten tørt, og gik i køkkenet, mens han lagde varen på bordet.
Karsten, vores søn har kludret det sagde Bente og forklarede situationen.
Skal han så bo her nu? spurgte Karsten, og vendte sig mod Mads:
Ved du, hvad ordet “ægtefælle” egentlig betyder? Det kommer af “at spænde for samme vogn”. Hvis en flygter fra læsset, skal den anden trække for to. Og så ender det med, at den ene enten går i stykker, eller vognen braser sammen.
Mads blev tavs. Han havde håbet på støtte, men nu følte han sig alene. Forældrene talte videre om ham, mens de skar ost og lagde kartofler på plads. Hele deres måde at være sammen på var rolig og samarbejdende som sære kaniner, tænkte Mads. Hvordan kunne de være så hårde overfor ham, men så bløde overfor hinanden?
Hvad står du der for? Gå nu hjem og tal med din kone! sagde Karsten. Drop alt det rod om hvem der er hvad I skal passe på hinanden, det er det eneste, der tæller! Så smut, vi har vores egne ting at tage os af.
Mads forlod lejligheden helt fortumlet det var en mærkelig grim drøm, hvor han gik gennem tomme gader i Aarhus, under gule gadelygter, mens Kroner raslede på den surrealistiske asfalt. Oplevelsen var mærkelig, men nu følte han ikke længere nogen vrede mod Signe hvem havde egentlig skylden? Han så forældrenes mærkelige, lykkelige dans og vidste, at sådan et fællesskab ville han skabe to gamle kaniner, der trækker samme vogn, uden at gå i stykker.
