Forbudt kærlighed er noget af det mest smertefulde, man kan opleve, og selvom jeg heldigvis aldrig har prøvet det på egen krop, var mit liv heller ikke ligefrem uden komplikationer. Allerede på andet år på universitetet begyndte jeg at være sammen med en pige, jeg virkelig var vild med. Hun hed Freja, og hun var smuk, begavet og havde et varmt sind. Men hun kom fra en familie uden mange penge, og det kunne min mor på ingen måde acceptere. Ifølge hende var Freja ikke god nok til mig jeg måtte finde en, der passede bedre til familiens status.
Alligevel holdt jeg fast i Freja, og vi mødtes i smug, mens min mors utilfredshed voksede. Men en dag fik jeg pludselig et brev fra Freja. Hun skrev, at hun ikke længere kunne klare presset fra min mor og derfor ville afslutte forholdet. Jeg var knust. Jeg kom voldsomt op at skændes med min mor, og til sidst pakkede jeg mine ting og flyttede ud, så hun ikke længere kunne blande sig i mit liv. Siden da havde jeg aldrig indledt et nyt forhold Freja var stadig i mit hjerte, og jeg kunne ikke tro, hun sådan bare kunne forlade mig.
En vinterdag, da jeg gik ud for at smide skrald ud, stod Freja pludselig foran mig. Hun græd, og kulden fik hende til at ryste. Jeg skyndte mig at tage hende med op i lejligheden. Mellem tårerne fortalte hun, at det hele var en misforståelse min mor havde forfalsket brevet fra hende, og havde sagt til hende, at jeg havde fundet en anden pige, og var flyttet ind hos hende. Sandheden gik op for os begge og vi fandt straks hinanden igen. I dag bor vi sammen, elsker hinanden, og lader ikke status eller penge sætte vægge op mellem os.
