Jeg har altså lige hørt denne historie, og jeg må altså dele den med dig. Den handler om Egon og Birgitte, et ægtepar fra Aarhus, der har været sammen i over 33 år. Du ved, som man nu er, så var Birgitte ret ofte jaloux gennem årene sådan virkelig, uden egentlig at kunne bevise noget.
Jalousi? For alvor? grinede Egon. Birgitte, er du ikke træt?
Af hvad, lige præcis? sukkede Birgitte lidt fornærmet.
Altså, hvis du stadig elsker mig, som du gjorde på vores første dag, så er det jo fint, lo Egon videre, Men vi har jo været gift så længe, at det efterhånden er lidt fjollet at gå rundt og være jaloux!
Jeg tror ikke på, at et afdelingsmøde varer til midnat! blev Birgitte fast.
Egon grinede ikke længere, blev helt mut og begyndte at virke irriteret.
Så tjek det! Ring til Jørgen vi gik fra universitetet sammen! Eller endnu bedre, ring til Morten han blev faktisk hængende der til næste morgen! Han arbejder, og hans kone laver aldrig den slags scener!
Det er fordi din Morten er halvfjerds ham er der ikke mere fut i, hverken hjemme eller andre steder, svarede Birgitte.
Men jeg er altså stadig lidt spændende, hva? Egon blinkede. Birgitte, min uendelige kærlighed. Følger du mig ikke ind i soveværelset? Skal vi lige give det et skud en sidste dans?
Du risikerer at gå i stykker! brummede Birgitte.
Skal vi teste det? hans smil var mere luskede nu.
Du har da sikkert allerede brugt dig selv op på dine unge studerende! sagde Birgitte, mens hun undveg hans arme.
Birgitte! brølede Egon. Altså virkelig! Hvor længe skal det stå på? Vi har været gift i 33 år!
I 33 år har du mistænkt mig for utroskab. Og aldrig ikke én eneste gang har du faktisk kunne bevise noget!
Bare fordi jeg ikke kunne bevise det, betyder det ikke at du er uskyldig. Du er bare snu! skød Birgitte tilbage.
Birgitte, jeg havde kun én romance med en studerende Én! Og så valgte jeg at gifte mig med hende. Det vil sige dig! Kan du huske?
Samme sti, bare uden bryllup, sagde Birgitte. Du har ikke forandret dig. Du flirter stadig med ord og smil.
Det er bare almindelig dansk høflighed! protesterede Egon. Kvinder kan lide, når man er høflig. Og mit arbejdshold og alle studerende er kvinder og vi tre mænd holder skansen på hele instituttet!
Tre haner i en hønsegård, fnøs Birgitte.
Det er sjovt, men lidt trist også, svarede Egon. Vi er alle gode, familieorienterede mænd hjem og arbejde, thats it! Jeg ville kunne sværge på min doktordisputats!
Du kan sige hvad som helst for at redde dig selv! Jeg kender nogle som dig I er så ens! Birgitte rystede på hovedet.
Måske, men jeg er altså ikke ligesom de andre alle ville kunne bekræfte det på instituttet. Du må være glad for sådan en mand! Egon grinte stort.
Sludder og vrøvl! smed Birgitte ind. Du kan snakke dig ud af alt! Men jeg er stadig sikker!
Birgitte, stop nu! Vores børn har startet egne familier, vi har børnebørn og du er stadig jaloux!
Romancer mellem studerende og professorer er ikke længere tabuer det er nærmest blevet normalt. Motivationsfaktorerne er mange: gode karakterer, bedre adgang til materialet, læreren har ofte mere status end jævnaldrende kammerater. Mange piger søger måske en slags farfigur og for ældre lærere kan det give lidt liv og energi.
Selvfølgelig ender det ikke altid lykkeligt og Egon og Birgitte havde faktisk ret meget held.
De mødte hinanden da Egon lige var begyndt på universitetet på tredje år, og Birgitte kom fra en afdeling i Viborg til Aarhus. Aldersforskellen var tilpas, så der kunne opstå noget mellem dem og det gjorde der altså!
Egon fik meget kritik. Der var snak om fyresedlen, da det skete, for institutledelsen var stadig sådan lidt gammeldags. Men Egon blev ikke fyret han blev faktisk reddet på et møde, hvor han, midt i alle bebrejdelserne, sagde:
Ja, jeg elsker hende hvad er problemet?
Og svaret kom straks:
Så gift dig!
Hvis jeg får en bolig, så gifter jeg mig straks jeg kan ikke tage min unge kone med i kollegiet, sagde Egon.
Gifter du dig, får du nøglerne og lejlighed! sagde rektoren udfordrende.
Det er en aftale! sagde Egon.
Hele universitetet fejrede det, og rektoren holdt sit ord og gav dem en toværelses lejlighed i Aarhus. Så blev en romance mellem lærer og studerende til en ny familie.
Den slags blev ikke normen det var mere undtagelsen. Men folk snakkede længe om det i krogene:
Han tog en studerende som kone og fik en lejlighed og han holder hvad han lover! Egon er ikke dum!
Men Birgitte blev mistænksom allerede under sin første graviditet. Egon begyndte at komme senere hjem efter arbejde altid noget med møder, konferencer, eksamen osv. Det virkede som om, han var den eneste, der arbejdede på hele universitetet! Birgitte havde masser af hormoner, så hun kunne ikke holde mund.
Egon fortalte så om alt i detaljer, med sine egne holdninger. Men Birgitte troede ikke på alt.
Delvist, måske. Men jeg er sikker på, der er mere!
Hun prøvede at fange ham i detaljer, men Egon var altid et skridt foran. Birgitte tænkte: Måske fortæller han faktisk sandheden?
Efter babyen kunne Birgitte have slappet af især for Egon blev vildt glad for lille søn. Han deltog i alt, var nærmest mere hjemme, kærlig og omsorgsfuld.
Men så kom veninderne særligt Helle.
Hvor længe skal du være hjemme? Skal du ikke tage din kandidat? Eller vil du bare være hjemmegående? spurgte Helle.
Jeg bliver hjemme på barsel, så må Egon og jeg finde ud af det, svarede Birgitte.
Tror du selv det? Jeg er sikker på, han vil sige Man kan da leve uden en kandidat, sagde Helle.
Hvorfor?
Egon vil ikke have dig i blandt sine studerende hans kone skal være hjemme ved kødgryderne og børnene. Han er stadig fascineret af at undervise de unge kvinder, og det slutter ikke bare fordi han blev gift!
Birgitte frøs.
Alle er ligeglade, så længe der ikke er klager! Han kan sagtens have romance sådan er tiden, fortsatte Helle.
Sådan såede Helle ægte frygt i Birgittes mave tanken om, at Egon kunne forlade hende og sønnen for en studerende, og hun havde ikke engang en uddannelse at falde tilbage på.
Men barslen trak ud, og mistankerne voksede dog uden beviser.
Hun havde ingen øjne eller ører på instituttet hendes venner var allerede videre. Så der var ikke andet at gøre end at leve videre, håbe på det bedste.
Efter andet barsel fik Birgitte lyst til at komme tilbage, men Egon gav hende i stedet nye pensummer og boglister.
Kom bare i gang!
Seks år gik. Alt var forandret, alt muligt var nyt så meget, at Birgitte nærmest måtte starte forfra. Nye fag, nye love mens hun havde to børn og husholdningen. Egon lod hende bare fortsætte som hjemmegående, og tog sig af at tjene penge.
Birgitte vidste godt, hun var sårbar, men hun kunne ikke rigtig ændre det. Hverken handlingerne, venindernes snak eller egen frygt hjalp.
Ærligt talt det var godt, for det meste! Undtagen én ting: mistanken om Egons utroskab, uden beviser, men det nagede hende.
Især i bøger, film, serier, veninders sladder, på nettet temaet om lærere og studenter, graviditeter, hemmelige børn, eller dem der kom for arv eller penge.
Der må da være andre ting at snakke om! brokkede Birgitte.
Men da hun gik til en psykolog, blev det sagt helt klart:
Det er din største frygt, Birgitte derfor reagerer du så stærkt. Du ser det overalt, men det er ikke mere hyppigt end andre temaer.
Så jeg overdriver det? spurgte hun.
Ja, langt hen ad vejen. Og hvis du ikke har beviser, måske skal du bare prøve at slippe frygten?
Så jeg skal vente på beviser?
Nej, bare vær lidt opmærksom hint til ham, at du ikke vil finde dig i utroskab! Hold ham lidt på tæerne så ved han, du holder øje.
Det lyder godt i teorien, men i praksis blev det til endeløse mistanker og periodiske forhør. Var du virkelig på det møde? spurgte hun altid.
Men Egon kom altid ud af det han undskyldte ikke, han snoede sig bare. Og han fik hende til at virke som den, der lavede drama. Over tid blev det hans livsstil.
Og årene gik. De har nu fejret 33 års bryllup børnene har for længst forladt reden, og de har allerede fået børnebørn. Men mistanken om left-turns slap aldrig Birgitte.
Han var ikke længere ung, og hun burde måske bare lade det ligge men hun kunne ikke tåle at være den naive kone. Derfor forhørte hun Egon, når han kom sent hjem.
Egon var vante til det blevet god til at sno sig ud af det, og lavede lidt grin med, at det kun var Birgitte der fandt på det hele. Men det var begyndt at trække ud. De var ikke de unge mere, så hvorfor blev det aldrig stille omkring mistanken?
***
Vi har levet hele livet sammen, opdraget børnene, og jeg kan kun håbe du har været tro, begyndte Birgitte lidt grådkvalt en nat.
Mmm, sagde Egon. Men lad os nu tænke lidt logisk dine mistanker er helt uden substans! Jeg forklarer gerne hvorfor.
Hvorfor så? sagde Birgitte.
En mand går først udenom, hvis han ikke trives hjemme! Hvis han ikke har det godt, så flytter han ud men jeg har aldrig haft lyst til at forlade dig eller børnene. Fordi jeg elsker jer og vores hjem! Hvordan kan det så være du tror på utroskab?
Birgitte blev helt stille.
Jeg gør mit bedste jeg vil gerne nå at få en titel før pensionen, så jeg kan hjælpe børnene og børnebørnene, og derfor knokler jeg! Men du beskylder mig for de mærkeligste ting. Eej, Birgitte!
Han gik i seng, mens Birgitte sad længe og tænkte måske har hun været uretfærdig alle de år? Der har aldrig været noget konkret bevis.
Ja, han arbejdede meget ja, folk snakkede men ingen har nogensinde kunne bevise noget. Kun onde antydninger.
Egon har altid været god til hende, dejlig far og dygtig underviser ikke underligt han fik hæder og priser.
Måske har jeg været for mistroisk, mumlede Birgitte tæt på morgengry. Han har måske været ked af det, når jeg mistænkte ham, selvom han aldrig lod mig se det jeg har faktisk aldrig haft noget på ham. Det er nok lidt pinligt.
Birgitte gik i seng med ro i sindet men det skulle vise sig at være sidste nat med den ro For beviserne var på vej, hastede frem, og snart ville nogen banke på dørenHun gik ind til Egon, trak dynen af hans fødder, og han vendte sig halvt sovende mod hende. Birgitte lagde sig tæt ved hans side, mærkede den varme, hun havde mistet i sine egne tanke-labyrinter.
Egon? Er du vågen?
Han mumlede et svar, inden et smil bredte sig på hans læber. Birgitte hviskede: Du er virkelig den mest stædige mand, jeg nogensinde har kendt. Men måske er det din trofasthed.
Egon åbnede øjnene, trak Birgitte endnu tættere og sagde: Hvis jeg skulle vælge én kvinde igen, ville jeg stadig vælge dig, Birgitte. Også selvom du tror jeg har en hemmelig agenda.
Hun begyndte at grine, først nervøst, så frit. Pludselig føltes deres år sammen ikke som mistanke og drama, men som et mærkeligt, langt og kærligt eventyr.
Han kyssede hende på panden. Lad os tage et nyt kapitel. De næste 33 år, ingen forhør kun dans, som på vores første dag.
Birgitte smilede, lod sig omfavne. Børnebørnene kom larmende i overtøjet, da morgensolen brød igennem. Hun så Egon tage sig af dem, og hun mærkede det: Bag mistanken var der altid kærlighed og nu, endelig, slap hun den.
Hun vidste, at hun aldrig ville vide alt men det var måske en del af livet. At have tillid, at vælge kærlighed.
Egon, sagde hun ud af vinduet, mens han stod på græsset med børnebørnene, Du holder hvad du lover og det gør jeg også.
Så lo Egon, og Birgitte lo med, og i det øjeblik var der kun lys, liv og en ny begyndelse.
