Da jeg begyndte at date Mads, vidste jeg godt, at han havde en datter. Før vi blev gift, så jeg hende næsten aldrig, og hvis hun kom på besøg, gav jeg hende små gaver for at gøre hende glad, om man så må sige. Hun virkede rimeligt sød og til at have med at gøre, i hvert fald for en seksårig. Men efter brylluppet fandt jeg ud af, at hun var en krævende lille tyran.
Min mand køber alt, hvad hun peger på, selvom det er de sidste kroner, vi har tilbage. Han forventer det samme af mig. Han siger, at efter to års ægteskab burde jeg elske hende som min egen og betragte hende som mit barn. Men hun føles stadig fremmed for mig. Jeg ved, at hun har en anden mor en mor som ikke løfter en finger for hende, og alligevel er det mig, der skal gøre alt. Jeg vil gerne forkæle og opdrage mine egne børn, ikke en næsvist pige, der løber direkte over til sin far for at klage over mig.
Mads forstår ikke, at han beder mig om noget, jeg aldrig kan give. Jeg vil aldrig se hende som min egen datter. Hun bruger mig for gaver, og når hun ikke får dem, bliver hun bare ubehagelig. Og hun er kun syv år. Hvad sker der, når hun bliver ældre og lærer at manipulere endnu mere?
Min mand har overhovedet ikke styr på hende, han tager aldrig min side, uanset hvad der sker, og datteren ved, at hendes far straks vil skælde mig ud, hvis bare hun brokker sig. Og Mads synes, jeg overdriver, når jeg fortæller, hvordan hun egentlig opfører sig overfor mig.
