Min veninde har fødselsdag i dag. På vej hjem sammen med min mand, ser vi pludselig en barnevogn stå lige ved vores hus, og i den ligger en lille pige. Barnet er nyfødt. Vi er begge meget overraskede vi har selv haft svært ved at få børn. Det virker næsten som om nogen med vilje har efterladt det lille barn ved vores dørtræ. Der er ret koldt udenfor, så vi tager hende ind i bilen og ringer straks til politiet.
Da politiet kommer, finder vi en seddel med information om pigen. Hun hedder Alberte og hendes fødselsdato står på papirerne.
På den korte tid, vi er sammen med Alberte, når vi at blive glade for hende. Da politiet tager pigen med og bringer hende til et børnehjem, beslutter vi os for at adoptere hende. Det kræver en del papirarbejde vi går igennem mange dokumenter og ansøgninger, og til sidst får vi godkendelsen.
Men på dagen, hvor vi skulle hente vores barn, ankommer nogle fremmede med biler og kræver at få Alberte med sig. De forklarer, at hun er deres barnebarn. Det viser sig, at en ung kvinde fra et andet land blev gravid med en dreng fra en anden nationalitet. Hendes familie accepterede det ikke, så hun skjulte graviditeten. Hun fødte barnet, efterlod hende ved vores hus og gik hjem.
Da drengen forlod hende, turde hun ikke fortælle det til sine forældre. Men én dag fik hun det så dårligt, at hendes far fandt ud af det hele. Slægtningene besluttede så at tage barnebarnet med hjem. De lavede en test, og det blev bekræftet, at Alberte faktisk er deres. Naturligvis var de nødt til at få pigen tilbage, og hun blev overdraget til familien.
I starten var vi meget kede af det, men så skete der nærmest et mirakel. Efter lang tid finder jeg ud af, at jeg selv er gravid. Jeg må tilbringe otte måneder på hospitalet, men så fødes vores egen datter. Vi husker stadig Alberte vi fik lov at elske hende, om end kun for en kort tid. Hun gav os et andet barn…
