Mor ville aldrig rigtig fortælle mig historien om mit liv. Hvis det ikke havde været for mine bedstemødre ude på landet, havde jeg nok aldrig fundet ud af, at min mor ikke var min rigtige mor, og at min far i virkeligheden var uægte barn af sine forældre.
Min far giftede sig med en kvinde fra København, som slet ikke ville have børn, og da jeg blev født, var han nødt til at tage mig med til Fyn, hvor hans familie boede. Jeg voksede først op hos hans søster sammen med mine fætre og kusiner. Men da jeg var omkring fem år gammel (det er ærligt talt en tid, jeg slet ikke rigtig kan huske), skiltes far fra sin hustru og flyttede også tilbage til landsbyen. Her mødte han Bente min kærlige, rigtige mor som tog mig til sig, opdragede mig og stadig i dag altid støtter mig. De blev gift, fordi ingen andre gad have hende, og hendes forældre ville bare have hende gift hurtigt. De gik ikke op i, at jeg allerede var der.
Derfor voksede jeg op og troede, at Bente var min mor bare med den detalje, at jeg boede et stykke tid hos min tante. Mine venner tænkte i starten, at det sikkert bare var, fordi mine forældre arbejdede hårdt. Mange forældre var så optaget af arbejde, at vi yngste søskende nærmest blev passet af de ældre børn.
Da jeg blev ti år, forlod far familien og giftede sig for tredje gang, denne gang med en kvinde fra Aalborg. Her begyndte min mormor og hendes naboer for alvor at snakke, tale om hvad far var for én, hvad han lavede, og hvem jeg egentlig var barn af.
Dengang forstod jeg ikke rigtigt, hvad alt det sladder betød, men når man hører det igen og igen som tiårig, tolvårig, femtenårig og syttenårig, så går det op for én: Bente var ikke min biologiske mor og min far havde forladt mig, og at jeg aldrig fandt min rigtige mor. Savner jeg far? Ikke rigtig. Selvfølgelig føler jeg mig nogle gange trist, men jeg er nitten år nu, voksen mand, har arbejde på savværket, og jeg har ikke tid til at savne dem, som har forladt mit liv.
Det vigtigste er, at min mor Bente er her for mig, og at hun gør alt for mig, ligesom jeg gør alt for hende. Min komplicerede fortid har givet mig et andet syn på fremtiden og gjort mig opmærksom på, hvordan jeg ønsker at være og bestemt ikke være. Det har lært mig, hvilke fejl jeg ikke skal gentage.
