Manden sendte Sigrid en besked fredag aften. Hele ugen havde han ventet på det rette øjeblik, og nu mente han, at dagen var kommet.
Sigrid havde vænnet sig til sin mands arbejde i weekenden. Det gav faktisk flere penge. Men kun på deres bankkonto. De penge nåede aldrig frem til konen og børnene. Manden samlede dem sammen. Han sagde ikke hvorfor, men smilede altid tilbagetrukket. Sigrid troede, han ville tage familien med til Skagen eller måske Bornholm på ferie. Men det skulle vise sig at være helt anderledes.
Kan vi snakke? Mads kom ud fra badeværelset, gik ud i køkkenet og satte sig på stolen.
Ja, selvfølgelig, hans kone satte sig overfor og støttede kinden med hånden.
Jeg går… og jeg kommer ikke tilbage sagde Mads lavmælt.
Skal du igen arbejde i weekenden? hans kone forstod ingenting.
Nej, jeg forlader dig. Jeg har en anden sagde manden pludseligt.
Sigrid frøs.
“En anden!” Så faldt brikkerne på plads. Det hele handlede om den “arbejde,” det forklarer også, hvor pengene gik hen.
Sigrid, vil du ikke hjælpe mig med at pakke? Du ved jo bedst, hvad jeg skal tage med sagde Mads, mens han gjorde det sidste af suppen færdig.
Sigrid døde en lille smule indeni af så meget frækhed. Tankerne snurrede rundt i hovedet på hende. Hun ville skændes, men fik sig selv til at lade være. Hun sad og spiste videre som om intet var sket. Hele deres liv, når Mads skulle afsted, pakkede hun hans tasker eller kufferter for ham. Sigrid havde lyst til at brokke sig, men holdt masken. Hun rejste sig kampen vant og gik vaklende ud af køkkenet.
Nå, pakke Sigrid greb den største kuffert, den de havde haft med til København på ferie, åbnede den og stivnede.
Hold op, sikke noget skrammel, tænkte hun og begyndte at fylde kufferten med alt det, hun havde ønsket sig at slippe af med: gamle øldåser, Mads’ flade hjemmesko, hans mystiske pakker, som han aldrig havde åbnet i årevis, den ødelagte paraply, beskidte gummistøvler, og endda undertøj fra kurven på badeværelset (de nye lod hun ligge, drengene kunne bruge dem).
På ti minutter gik Sigrid gennem deres toværelses lejlighed og samlede alt irriterende, unødvendigt og mandlingsrelateret bras sammen. Hun fik det hele samlet. “Skrammel” var nær aldrig til at få lukket i den enorme kuffert.
Men hun pressede hårdt og lynede lynlåsen.
Lidt bekymret, håret på tværs, trådte hun tilbage og lod Mads komme til døren. Han glad for god middag, tog sko på, samlede jakken og rettede sig op.
Nå, så begyndte han.
Vil du ikke fortælle det til børnene? afbrød hun.
Han blev flov, sagde stille:
Det er bedre, hvis du gør det. Jeg bryder mig ikke om afskeder, du ved mads tog den tunge kuffert, sagde “Hold da op” og gik.
Sigrid lukkede døren efter ham og først nu brast hun i gråd. Følelserne strømmede ud gennem hendes øjne. Og det føltes godt. Hun gik over til spejlet. To spor var tilbage på hendes ansigt.
Jeg må altså vaske det hele væk sagde hun for sig selv, og starte på et nyt liv. Rent, glad.
Senere prøvede Mads mange gange at komme hjem igen. Først for at hente rent tøj, senere for at vende tilbage til familien, men Sigrid stod fast. Hun fik nye låse på døren og selv indgav hun skilsmissepapirerne.
Der er ikke plads til skrald i familien grinede hun.
