Du ved, min ven, man kan altså godt gøre lidt ekstra ud af sig selv, uanset alder. Forleden fyldte min tante, Grethe, halvfjerds. Runde fødselsdag! Og altså, hun havde virkelig glædet sig til den dag. Hun havde købt noget flot stof ovre i en specialforretning inde i København og fået syet sig den mest elegante kjole. Rigtig klassisk og dansk sådan lidt diskret, men virkelig flot. Og så, på nettet havde hun fundet nogle lækre, sølvøreringe. Ikke noget billigt pjat, men smukke, tunge sølvøreringe du ved, nogen, man virkelig kan mærke.
Hun prøvede kjolen og øreringene foran spejlet, og man kunne se, hun lyste op og følte sig tyve år yngre. Grethe tænkte bare: Man skal altså ikke kimse ad nye klæder. De kan noget for humøret.
Så gik hun ellers i gang med at lave mad. Du kender Grethe alt skal være hjemmelavet og lidt ekstra lækkert, når familien skal samles. Begge hendes søstre skulle komme, og storebroren ville tage deres gamle mor med som i øvrigt snart fylder femoghalvfems!
Bordet var dækket med det pæne porcelæn, og maden duftede helt fantastisk. Da gæsterne kom, satte de selvfølgelig mormor for bordenden det har hun fortjent. Hun sidder der altid lidt, og når hun trænger til at hvile sig, går hun ind i sofaen ved siden af og lægger sig et øjeblik. Imens gik Grethe ud og skiftede til sin nye kjole og tog de der flotte øreringe på. Hun trådte ind i stuen, og hele selskabet udbrød et overrasket wow! Hun blev helt rørt over, at de lagde mærke til det og bare roste hende.
Vi fik et glas vin hældt op, og det hele var, som det skulle være. Men så, midt i det hele, siger hendes søster Lise pludselig: Grethe altså, at bestille en ny kjole til sin 70-års fødselsdag og så sådan nogle fancy øreringe? Hvem vil du pynte dig for? Du går jo aldrig ud, du kommer ikke i Det Kongelige Teater længere, og du har jo skabet fuld af kjoler, du kunne have taget på. De gamle fejler jo ikke noget!
Og du ved, hvordan det så bliver de andre søstre stemte i og begyndte at snakke om, hvordan deres egne skabe også er pakket med tøj, de aldrig får brugt. Stemningen faldt fuldstændig. Pludselig så kjolen ud til at stramme, og øreringene føltes tunge og forkerte. Grethe blev bare stille. Festen mistede lidt sin glød, og hun tænkte: Her sidder jeg halvfjerds år og alligevel iklædt mit fineste, hvad nytter det? Hun følte sig pludselig gammel og træt. Ingen havde rigtig lyst til at tale videre, og ingen havde lyst til maden, selvom den var lækker.
Så brød mormor stilheden. Hun sidder der, lille og fin, men hendes stemme har stadig vægt: Min mor blev næsten hundrede og far det samme vi bliver gamle i vores familie. Kan I huske, dengang hun fyldte halvfems, og min far gik på torvet her i Roskilde og købte den flotteste bordeauxfarvede sjal? Da vi skulle spise, tog han sjalet op og lagde det over hendes skuldre. Aldrig har jeg set hende så glad hun sad dér og glattede stoffet, som om hun var ung igen. For hun blev glad indeni, og det kunne ses udenpå.
Sagen er den, piger, sagde mormor, tingene er ikke det vigtige det er, at de gør os glade. Vi skaber vores egen glæde og kærlighed og opmærksomhed fra familie gør os lykkelige. Husk det, og pas på ikke at stikke hinanden med dårlige ord.
Så kiggede hun på Lise: Du skal altså holde lidt på ordene. Ikke alt behøver deles højlydt.
Så gik mormor ind for at hvile sig, hun var blevet træt.
Vi sad der i stilhed. Lise sagde undskyld, men stemningen var stadig tung. Vi snakkede lidt, men det var halvhjertet ingen grinede rigtigt. Ordene havde sat sig, som et gråt tæppe over festen.
Pludselig dukkede min kusine Sofie og hendes mand op altid et festligt indslag! Hun kom ind ad døren med et stort smil og et endnu større blomsterbukét og Mads, hendes mand, knælede for Grethe og overrakte hende roser! Så begyndte han at synge et par linjer fra en gammel dansk vise, og Sofie rakte en lille æske frem indeni lå der de smukkeste perlehalskæde, altså ægte danske ferskvandsperler! Hun lagde det om halsen på Grethe, trak hende med ud til spejlet og lo og klappede, som kun Sofie kan.
Pludselig var alt tungt væk. Alle smilede ægte, snakken gik, og vi sad længe og grinede og delte historier. Glæden var tilbage! Og maden smagte fantastisk, nu hvor stemningen var god.
Jeg kan bare huske, hvordan Grethe sad der rank, elegant, smilende med sin nye kjole og perler om halsen. Hun tænkte for sig selv: Halvfjerds pfff, det er jo ingenting. Der er så meget mere godt i vente!
Og det er sådan det er, ikke? Om man bor i Roskilde, Herning eller København, så skal man altså huske at leve, glæde sig og klæde sig på til livet ligegyldigt hvor mange år man har bag sig.
Kvinden fyldte halvfjerds – jubilæum! Til denne dag købte hun stof og bestilte en kjole. Meget smuk og elegant. Dertil bestilte hun også dyre sølvøreringe over nettet.
