Lige nu er min far kommet forbi for at besøge mig. Under snakken fortæller jeg, at min mands telefon er gået i stykker (han kan kun bruge den aktivt i 15-20 minutter, så slukker den), så jeg leder efter en ny til ham i fødselsdagsgave.
Min mand har sagt, at jeg kan få hans gamle telefon. Han har mere brug for en velfungerende mobil. Så tager min far pludselig en gammel æske frem og siger: Denne her er til dig fra farmor. Du kan sælge den og købe dig en telefon.
Det viste sig, at farmor ville give mig en ring. Til min overraskelse har æsken ligget gemt hele tiden. Udover ringen var der også kvittering, mærkat og stempel inde i æsken.
Ringen blev købt helt tilbage i 1977. Den vejer lidt over 7 gram.
Jeg synes, det gamle guld, som ringen er lavet af, er bedre end det man finder i dag. Ringen er også kæmpestor sammenlignet med en almindelig ring.
Jeg sagde straks til min far, at jeg absolut ikke har tænkt mig at sælge den. Jeg vil bruge den selv. Jeg tror ikke på varsler (selvom man siger, man ikke må have andres ringe på sig).
Denne ting betyder meget for mig som et minde. Den har stor affektionsværdi.
Mobiltelefoner går jo i stykker hvert år: købt og smidt ud igen. Sådan en ring kan jeg med garanti aldrig finde andre steder.
Hvad ville I gøre med sådan en ring?
