Mads og jeg mødtes første gang i en lille dagligvarebutik nær hans hjem, hvor jeg arbejdede deltids i mine pauser fra studierne. Som nittenårig ønskede jeg at stå på egne ben økonomisk og spare lidt op, så jeg tog så mange vagter som muligt. Mine forældre var stolte: jeg formåede både at studere og arbejde, hvilket betød, at jeg selv kunne købe nyt udstyr eller betale for en rejse med vennerne. Mads mente også, at mit deltidsjob var et rigtig godt udgangspunkt, selvom han selv ikke havde et arbejde.
Vores forhold begyndte stille og roligt, og det udviklede sig gradvist. Mads overraskede mig med blomster, jeg forkælede ham med dansk chokolade, og vi havde sene nattevagts-dates i butikken, hvor vi talte sammen, mens vi nød den tomme butik uden kunder.
Vores lykke varede omkring to uger. Mads mor ydmygede mig en dag, hvilket fik mig til at trække mig, og jeg følte mig pinligt berørt længe efter.
Hun kom ind i butikken med Mads under min aftenvagt. Hun lagde ikke mærke til, at Mads blinkede til mig og vi udvekslede smil. Da hun nåede til kassen, gik systemet i stå, hvilket fik en anden kunde til at blive irriteret. Kunden sagde, at hun havde handlet her tusindvis af gange, og nu var det kun mig, der ikke kunne få kassen til at virke som om jeg var inkompetent. Derefter beskyldte hun mig for at snyde og mente, jeg forsøgte at tage penge fra hende uden kvittering.
Kan du se, Mads, hvorfor du skal tage din uddannelse alvorligt? Så du aldrig skal stå her og mumle om en kasse, der ikke virker!
Det føltes utrolig pinligt, dels fordi hun var min kærestes mor, og dels fordi resten af kunderne stod i kø, nogle jeg havde set flere gange og som nok ville tale om det bagefter.
Mads bad mig om at tilgive hans mor, som ifølge ham havde en dårlig dag, men jeg kunne ikke. Jeg slog op med ham og sagde mit job op. Heldigvis fandt jeg hurtigt et nyt, hvor jeg kunne arbejde hjemmefra. Lønnen var lidt lavere, men jeg kunne tage flere timer og undgå at skulle håndtere folk som Mads mor.
Jeg har lært, at ethvert job har sin værdi, og som studerende har man ikke så mange muligheder. Det er fint, at nogle har selvsikre forældre, der tror deres barn er noget særligt, men det betyder ikke, at livet ikke kan overraske selv de med fine uddannelser kan ende bag kassen en dag. Ens værd ligger ikke i hvad andre tænker, men i at gøre sit bedste.
