Jeg er 10 år, og min storebror er 12. Han tilbringer hele dagen ude og leger på gården. Vi taler ikke ret meget sammen. Jeg hjælper min mor med husholdningen. Min far arbejder på en fabrik og kommer først hjem sent om aftenen. Mor dækker op til aftensmad, og vi sætter os sammen ved bordet for at spise. Derefter tager far sine blankpolerede lædersko på, står længe foran spejlet uden at sige noget, og går så ud af døren. Efter han er gået, kigger mor vredt mod døren. Jeg spekulerer på, hvor far går hen og hvorfor mor reagerer sådan.
Senere spørger jeg mor, hvorfor hun bliver sur, når far går ud om aftenen. Hun svarer, at far har en kæreste. Jeg kan ikke tro det. Jeg har altid set, hvor meget far elsker mor og troede aldrig, han kunne gøre noget sådan. Næste aften, da far igen går ud, smugfølger jeg efter ham. Han går mod Koncerthuset i København og forsvinder ind ad døren. Jeg står et øjeblik og overvejer, om jeg skal gå ind. Pludselig mærker jeg en hånd på min skulder. Jeg vender mig om og ser en smuk dame, som jeg straks genkender som en kendt dansk skuespiller.
Hun tager mig med ind, og inde i salen sidder publikum tæt pakket. Pludselig ser jeg min far på scenen. Jeg vidste ikke, at han er operasanger. Det viser sig, at han er enormt talentfuld. Han udfører en arie, og han opdager ikke, at jeg sidder bagerst i salen. Jeg har tårer i øjnene af glæde. Da han er færdig, får han lang bifald, og han får blomster på scenen. Efter koncerten går vi en tur sammen i Tivoli-parken, og vi vender hjem i højt humør.
Jeg går hen til mor, hvis navn er Kirsten, og hvisker: Far har ikke en kæreste, han går til teatret. Mor smiler og hvisker: Jeg ved det.Hun ville bare se, om jeg selv kunne finde ud af sandheden.
Senere samme aften sidder vi sammen i sofaen. Far lægger armen om mig og mor, og for første gang føles det, som om vi hører sammen. Jeg hører min brors latter fra værelset, og selvom vi ikke taler så meget, tænker jeg, at vi måske er tættere på hinanden, end jeg troede.
Jeg lytter til mors blide stemme, mens hun fortæller historier om far, dengang de mødtes. Jeg ser på dem, to voksne, der også har hemmeligheder og drømme, lige som mig. Den nat ligger jeg under dynen og prøver at synge lidt ligesom far, lavt og varsomt, mens jeg smiler for mig selv.
For selv når man ikke forstår det hele, kan man pludselig mærke, hvordan sandheder og hemmeligheder kan forvandle en almindelig aften til noget helt særligt og hvordan kærlighed kan tage mange former, som glitrende toner i luften.
