Da vi nærmede os ham, så Jens, at pigen hviskede noget i retning af “hjælp mig”, og han indså straks, at der ikke var tid at spilde. Måske var han ikke klar over alvoren i situationen, eller måske havde han bare ikke tid til at fatte det, men han valgte at handle, selv om det var risikabelt. Han løb hen og rev pigen fri fra mandens greb.
Kender du ham? spurgte han højt. Pigen rystede kun på hovedet. Manden forsøgte igen at få fat i hende, men Jens stillede sig resolut i vejen. Uden tøven ringede han til politiet, mens manden prøvede at flygte. Jens satte efter ham, nåede ham, væltede ham til jorden og holdt ham der, indtil politiet kom.
Det er takket være folk som Jens, at man stadig kan tro på medmenneskelighed, omtanke og viljen til at hjælpe. Helt ærligt, hvis ikke det havde været for ham, hvem ved hvad der ville være sket med den lille pige? Hendes familie kan ikke lade være med at takke ham igen og igen, og kalder ham for en “helt”.
