Bedstemor til vores børn, Birthe, elsker sine børnebørn over alt og tager dem ofte med hjem til sig eller kommer på besøg hos os. Hun har altid taget gaver med: dukker, malebøger, akvarelfarver, forskellige søde sager, elastikker, spænder og sløjfer til håret. Aldrig har hun holdt igen med pengene, når det gjaldt gaver til pigerne.
Mine døtre blev så vant til bedstemors gaver, at så snart hun trådte ind ad døren, tog de imod deres små pakker og gik direkte ind på værelset for at lege og nærmest glemte Birthe selv. Jeg tror ikke, hun brød sig om den udvikling, for denne gang kom hun uden så meget som et stykke knas til teen.
Pigerne lagde ikke skjul på deres skuffelse over ikke at få det, de forventede. Jeg måtte forklare dem, ret bestemt, at bedstemor skal elskes, uanset om hun kommer med gaver eller ej. De så på mig med rynkede bryn og vendte tilbage til deres værelser.
Birthe og jeg satte os ud i køkkenet med en kop te. Der fortalte hun mig, hvorfor hun havde ændret adfærd. Hun havde nemlig læst en spændende artikel på nettet, hvor der stod, at man ikke burde give børnebørn gaver konstant, for så lærer de blot at vente på gaverne ikke på bedstemor selv. Birthe ønskede naturligvis, at pigerne glædede sig over hende, ikke hendes pakker. Da hun havde fortalt det hele, rakte hun mig nogle kroner og bad mig købe det, jeg syntes min døtre havde brug for.
Min svigermor er dybt følsom, og tager ofte ting meget til sig. Hun presser aldrig sine meninger igennem, og derfor har jeg altid accepteret hendes små luner uden modstand.
Jeg nægtede dog at tage imod pengene. Det strider mod mine principper. Min mand og jeg tjener godt, så jeg kan ikke få mig selv til at tage penge fra en ældre dame for at købe gaver til vores piger det føles helt forkert. Men Birthe insisterede, og jeg ringede til min mand for at få ham til at tale hende til fornuft.
Men han kunne, ligesom mig, ikke overtale hende. Til sidst sagde hun, at hun måske fremover ville holde op med at kontakte os, hvis vi ikke tog imod pengene. Vi prøvede alle tænkelige argumenter, men forgæves.
Siden da har Birthe et par gange om måneden indsat forskellige beløb på min mands konto til hendes elskede børnebørn. Vi fandt dog den bedste løsning: alt hvad pigerne har brug for køber vi selv, og pengene bliver sat ind på Birthes bankkonto. Vi har besluttet at lægge ekstra kroner til, og give hende hele beløbet som fødselsdagsgave.
I øvrigt virkede Birthes idé præcis som hun håbede. Nu jubler pigerne, når hun besøger os, og inviterer hende straks med ind på værelset for at lege sammen.
