Du, jeg må bare fortælle dig hvordan det er at være salgschef her i København. Jeg styrer det hele på kontoretholder øje med, at alle gør deres arbejde ordentligt, siger de rigtige ting til kunderne, og sørger for, at møderne kører efter bogen. Det handler selvfølgelig om at få lukket de handler, hvor vi tjener godt med kroner. Der er altid travlt, og jeg bruger masser af tid på at skrive og rette rapporter til cheferne. Men ved du hvad? Det er faktisk lidt rart for tiden. Jeg bliver bare længere på kontoret. Det er helt ærligt bedre end at tage hjem til min kone og min datter.
Siden min kone, Karen, fik vores lille datter, Sofie, har hun været ret umulig. Ligegyldigt hvad jeg gør for hende og babyen, så er det aldrig godt nok. Min svigermor er også altid klar med en opsang, og jeg står midt imellem at arbejde over gratis, eller tage hjem til et hus, hvor jeg konstant får skyld for det ene og det andet. På den ene side er der min kone, på den anden Sofie, der lige er kommet til verden…
Karen plejede at sige, at jeg var verdens bedste mand, og hun var sikker på, jeg ville være en fabelagtig far. Det er bare endt med, at jeg ikke kan holde Sofie rigtigt, jeg skifter hendes ble forkert, jeg laver mad på den forkerte måde; alt er forkert. Min egen mor siger, at Karen nok stadig er ved at komme sig ovenpå fødslen og lige skal lære at tage sig af babyen. Hun siger også, at fordi jeg arbejder til sent om aftenen, er det ekstra hårdt for Karen. Men det har stået på i tre måneder nu, så jeg vælger helst at blive på kontoret til klokken syv, tage hjem klokken otte og kun høre råbet i to timerfremfor at tage hjem klokken halv seks og høre det i over tre timer.
