Tak for alt, bedstefar Egon!
Svend, når du har giftet dig, så pas nu godt på din kone. Og hvis du ikke kan det så må du lade hende gå, bedstefar Egon ryster næven truende mod sit barnebarn, men holder igen.
Okay, okay, bedstefar, jeg har fattet det! Svend gemmer sig bag armene for bedstefars skældud.
***
Svend har altid set bedstefar og bedstemor som sine rigtige forældre. Forældrene boede på den anden side af landsbyen, men Svend følte, at hjemmet var hos bedstefar Egon. Han var morens første barn, og forældrene gik hurtigt fra hinanden. Moren måtte få styr på sit eget liv, så Svend blev ofte afleveret hos sine bedsteforældre. Det var dem, der lærte ham alt fra småbørnsalderen.
Hvorfor har du ikke hjulpet bedstemor med husholdningen i dag? vækker bedstefar Egon ham, da han kommer hjem fra hømarken.
Bedstefar, hun vækkede mig ikke. Jeg sov bare undskylder lille Svend.
Det var da mærkeligt! Men når du er sulten, så kan du altså godt vågne! Du må vænne dig til landsbylivet, lille ven. Her står man tidligt op og hjælper til. I morgen tjekker jeg. Sover du over dig, så bliver det ingen morgenmad! bedstefar Egon var opsat på at lære ham at tage fat fra barnsben.
Dagen efter står Svend tidligt op for at hjælpe bedstemor. Han ville ikke nøjes med ingen morgenmad og han frygtede også bedstefar lidt. For selvom Egon elskede ham højt, stod han ved sine ord. Bedstefar slog ham aldrig, men han kunne give én sådan en skam i stemmen, at det gjorde mere ondt end et slag.
Sådan voksede Svend op med bedstemor og bedstefar. Moren fik senere en ny familie, og selvom Svend besøgte hende, følte han sig altid som gæst. Hendes nye mand havde nok i sig selv. Svend var der et par dage, legede med sin lillebror og skyndte sig hurtigt hjem til bedstefar og bedstemor igen.
Da Svend blev 14 år, begyndte han, sammen med drengene fra landsbyen, at rende ned til Limfjorden hele dagen. Imens arbejdede bedstefar Egon på marken, og bedstemor måtte klare husholdningen alene. Bedstefar forstod, at det ikke gik, så han stod klar og stoppede Svend en tidlig morgen.
Så stopper du, din krudtugle! udbryder Egon og spærrer vejen.
Svend blev forskrækket, men standsede straks og kiggede skamfuldt op.
Hvor skal du hen så tidligt? Har du hjulpet til hjemme, eller skal bedstemor klare det hele selv, mens du dovner den af nede ved vandet? bedstefar napper ham kærligt i øret.
Undskyld bedstefar! Jeg løber hjem og ordner det hele nu. Lad nu være med at skælde ud, Svend er meget flov.
Det er godt, min dreng! Skynd dig hjem. Så kan vi tage ud og fiske sammen i weekenden, når arbejdet er klaret først. Sådan er det: først pligterne, så fornøjelserne.
Svend voksede op til at blive en fornuftig og arbejdsom fyr. Bedstefars opdragelse gjorde ham til en ægte landmand først som voksen forstod han rigtigt alt det gode, Egon havde givet ham: Han havde været som en far og lært ham alt.
Efter værnepligten kom Svend hjem til landsbyen og blev traktorfører. Han købte et lille hus og ledte efter en hustru. Han syntes meget om Helene, en simpel og arbejdsom pige fra en stor søskendeflok. De gik sammen i et halvt år, så blev de gifte.
Et år senere kom deres datter til verden. Svend var lykkelig nu begyndte livet som familie. De kom ofte på besøg hos bedstefar Egon og bedstemor. De gamle var ellevilde med oldebarnet. Bedstefar sad med den lille på bænken foran huset og snittede altid hjemmespillede legesager til hende en dokkevogn i træ, eller små trædyr.
En aften gik Egon forbi med en trægyngestol, han havde lavet til oldebarnet. Da han trådte ind, så han Helene tørre øjnene og vende sig væk.
Hvad nu, Helene? Hvad græder du for? Har Svend været urimelig? Egon fornemmede hurtigt, at noget var galt.
Han hænger ud med vennerne, bedstefar, Helene tørrer tårerne væk, og nu kan jeg ikke finde opsparingen, vi lagde til vores nye sauna.
Sikke noget pjat! bedstefar knyttede næverne og gik ud i gården.
Du må tale med ham, Egon. Han lytter til dig bare ikke for hårdt. Han respekterer dig så meget, Helene løber efter.
Gå ind til lillepigen, Helene, jeg får ham i tale her på bænken, bedstefar fisker en cigaret frem og venter.
Svend kommer sent hjem tydeligt beruset. Så snart han ser bedstefar, bliver han flov og usikker.
Hvad laver du her, bedstefar, så sent? spørger han.
Jeg er her, fordi du skal have lidt livsvisdom, Egon tager Svend i kraven og ryster ham let.
Svend var et hoved højere end Egon, men kunne ikke sige imod. Han respekterede sin bedstefar alt for meget.
Hvorfor render du rundt til sent om natten? Du har fået dig en kone og et barn. Så skal du tage ansvar! bedstefar Egon slap ham først, da han havde givet besked.
Undskyld, bedstefar! Det var sidste gang. Undskyld, Svend beder næsten.
Du er ikke længere en dreng. Jeg har ikke lært dig det her. Familie er det vigtigste du har. Du tog et ansvar nu skal du bære det. Pas på din gård og vær god ved din kone. Det er mit råd til dig. Hvis ikke, så får du med spanskrøret ligemeget om du er større end mig! bedstefar Egon lader Svend stå tilbage og går hjem.
Fra den dag holder Svend sig fra nattelivet. Han skammer sig inderligt over for Egon. Efter at bedstefar går bort, holder han altid det løfte i hjertet: Tag ansvar for hjem og kone.
Der er brug for den slags vise folk som bedstefar Egon i enhver landsby.
Tak for alt, bedstefar!
