Gå hjem til din mor, sagde svigerfar pludselig.
Så I kender hinanden? spurgte Mette.
Nej, altså, jo – lidt svarede hendes forlovede efter et kort øjebliks tøven.
Men Mette havde allerede gennemskuet det hele: det måtte være den store kærlighed hendes Anders altid kun havde nævnt meget modvilligt
Mettemus, ved du hvad jeg tror, jeg skal giftes! hørtes hendes fars glade stemme i røret. Hvorfor ikke?
Du er blevet voksen og du har fundet dig en rigtig god, stabil kæreste, min kommende svigersøn. Jeg behøver jo heller ikke gå alene og kukkelure længere, det er ti år siden din mor døde. Og det er altså også hårdt at bo uden en kvinde i huset!
Og Majken hun er altså fantastisk. Jeg er sikker på, du vil kunne lide hende. I bliver sikkert gode veninder!
Og så, lidt forlegent, sagde hendes far:
Hun er næsten på din alder
Og hvor meget yngre end dig er hun så, næsten? grinede Mette. Hun vidste jo godt, at hendes far altid havde haft et godt tag i kvinderne.
Lidt ligesom vores gamle Frederik den Første. Og han havde den samme betagende stemmeføring.
Uanset damernes alder han tryllebandt dem alle.
Bent-over gamle damer rettede sig op, så snart han kom ind i et lokale. Ikke-helt-gamle kvinder begyndte at puste sig op og trække maven ind. Pigerne fnisede højlydt og sendte lange blikke efter far. Selv små piger holdt op med at tude og lod sig trøste af ham. Nærmest magisk.
Så det var egentlig ikke mærkeligt, at hendes far havde fundet en ny. Faktisk havde han været alene alt for længe efter hendes mors død.
Men navnet Majken var ikke nyt for Mette: det hed nemlig også Anders ekskæreste. Hende han aldrig gad tale om. Endnu mindre dvæle ved.
Og det ville Mette heller aldrig have fået at vide, hvis det ikke var fordi hendes kommende svigermor kom til at nævne Majken under middagen første gang: Nå, du vil altså tage springet og blive svigerdatter ikke bare stikke af som Majken gjorde?
Og SÅ stor en kærlighed havde de to haft, fortalte svigermor helt ubegribeligt.
Det viste sig jo, at Anders forrige kæreste, Majken, simpelthen bare var smuttet! Fra ham! Anders!
Men hvorfor dog? Ham kunne man jo ikke bare smutte fra han havde både brain, look, penge og det sødeste væsen!
Men hun gjorde det.
Forlovede Anders påstod, at de gik fra hinanden i gensidig enighed, fordi de havde uforenelige personligheder og forskellig livsopfattelse.
Hvis ikke den der bemærkning fra moderen var sluppet ud Eller mon ikke, måske det var meningen?
Svigermor brød sig ellers udmærket om den nye kæreste.
Og egentlig kunne hun jo have været Anders første kone de nåede aldrig at blive gift, selvom de havde boet sammen i tre år. Præcis som nu med Mette.
Men så: puff, så gik Majken. Hvorfor? Fordi de ikke passede sammen!
Skulle det virkelig tage tre år at finde ud af? spurgte Mette.
Nogle gange kan det tage hele livet! svarede Anders nærmest filosofisk.
Vær nu ærlig, har hun været dig utro? pressede Mette på. Anders var alt for ordentlig til den slags selv.
Nej, aldrig!
Forventede hun det uopnåelige? Brokkede hun sig over din løn? Lavede hun ingenting derhjemme?
Nej, alt det var der styr på.
Så hvad var det? Var det din mor, hun ikke kunne med?
Jeg siger jo vi matchede bare ikke.
Hvad mere? Mette blev ved. Det kunne jo være, hun selv havnede i samme situation, så hun ville gerne vide, hvor kæden havde hoppet af.
Ferier på forskellig måde? Uforenelige hobbyer?
Det var det ikke
Så hvorfor gik hun?
Det aner jeg ikke! udbrød Anders pludselig, lidt vred. Stop nu, Mette vi har det jo godt nu! Hvorfor rippe op i det gamle?
Så hun lod det være. For ja de havde det faktisk godt. Bryllup om en måned, invitationer sendt og det virkede til, svigermor kunne lide hende.
Kort tid efter inviterede hendes far dem så til middag hjemme hos sig for at møde hans nye kæreste. De havde også sendt papirer til kommunen om vielse.
Døren blev åbnet af en ret ung kvinde hun så ud til at være omkring femogtredive. Det gav en forskel på næsten tyve år fra Mettes far, men pyt Mette var lige fyldt tredive, Anders var over fyrre, og det hele passede på en måde.
DIG? Anders overraskede ansigt, da han så sin kommende svigermor, sagde alt. Hun var endda yngre end ham selv
Så I kender hinanden? spurgte Mette igen.
Nej eller jo lidt, forsøgte Anders.
Mette var hurtigt med det var dén store kærlighed, han aldrig havde villet tale om.
Har du arrangeret alt det her? spurgte Anders, mens han kiggede på Majken.
Hvad mener du? sagde hun.
Bryllupperiet! Det hele! For at hævne dig på mig og på min mor! røg det ud af Anders. Du fandt alt ud om Mettes far og lagde an på ham!
Du hører selv, hvad du siger! svarede Majken roligt. Hverken du eller din mor interesserer mig en pind. Hvorfor skulle jeg hævne mig?
Lad nu være med at lyve! udbrød Anders højt.
Mette stirrede på ham den ellers søde, fornuftige mand var nærmest forvandlet til et fornærmet barn. Hans ansigt var blussende rødt
Du sover, men tror du er vågen, plejede hendes morfar at sige så klogt. Først nu gav det mening.
Så kom Mettes far, Jørgen, ud i entreen:
Nå, er I ankommet? Perfekt! Kom så ind, sæt jer til bords vi har ventet!
Jeg sætter mig INGEN steder! skreg Anders. Og da slet ikke sammen med sådan én!
Det blev ulideligt akavet. Alle var pinligt berørte, undtagen Anders selv.
Se bare på hende! råbte han og pegede på Majken. “Sikke en hævn! Så lavt, Majken! Hvad vil min mor sige?”
Ahhh, så er det dig, det mægtige kyllingefjer! sagde Jørgen, som pludselig fik det hele til at gå op for sig. Drenge, der aldrig kan slippe mors forklæde selv i fyrrerne?
Du skal ikke blande dig! snappede Anders af Jørgen.
Hvorfor ikke? Majken har fortalt alt! svarede Jørgen.
Det er hendes version! Jeg har min og mors! sagde Anders stærkt.
Vi udvekslede blikke: selvfølgeligt: hans og mors version!
Nå, men så lad os høre din historie! sagde Jørgen uventet mildt.
Øh altså hun lavede altid mad, der var usund!
Hvordan vidste din mor det?
Det fortalte jeg hende vi talte sammen dagligt,” forklarede Anders.
“Lige præcis” grinede Jørgen. “Mere?”
Majken blev sur, når jeg tog hjem til mor i weekenderne!
Og hun skulle bare juble over det? pressede Jørgen.
Ja, det skulle hun! Hun elsker mig så skal hun også elske min mor!
Anders talte bare videre, afslørede mere og mere. Majken sagde ikke et ord til sit forsvar.
Hele situationen føltes som en absurd drøm for Mette. Alt hun havde troet om Anders blev vendt på hovedet. Havde hun virkelig ikke set det før?
Tydeligvis havde han og moren opført sig anderledes overfor Mette, end de havde gjort med Majken. For tænk, hvis også Mette var stukket af før tid!
For hvad nu bryllup, børn, familie og en voksen mand, der stadig var mors dreng. Nu forstod Mette hvorfor.
Diskussionen rullede stadig i entreen ingen havde sat sig til bords, da følelserne fyldte det hele.
Hvis Anders bare havde holdt hovedet koldt. Så kunne de nok alligevel være blevet gift. Men nu nu var han gået over stregen. Var det heldigt eller uheldigt? Gudskelov, ville hendes morfar have sagt.
Der blev helt stille. Så sagde Jørgen:
Jeg forstår, men hvad så? Majken har for længst forladt dig og din mor. Hvorfor hidse sig sådan op? Slip nu den fortid alle er bedre tjent med at komme videre!
Det er snart jeres bryllup brug din energi på det. Hvorfor hænge fast i det gamle, svigersøn?
Så foreslog han at droppe alt det negative kunne de ikke tale om noget andet?
Men Anders som morfar ville have sagt gik fuldstændig i bakgear.
Men hvordan skal jeg dog sige til min mor, at Majken nu er gift med din far?
Du siger det med ord, svarede Mette tørt. “Gennem munden ligesom alle andre.
Du forstår ikke! hvæsede Anders og så på Mette som om hun var uintelligent. Majken KOMMER jo til BRYLLUPPET! Sammen med din far, som hans hustru!
Og hvad så? sagde alle i munden på hinanden.
Mor kan ikke lide det! udbrød Anders.
Så kan hun jo bare lade være med at komme! foreslog Jørgen. Det skal vi nok overleve, ik piger?
Mette og Majken nikkede begge.
Hvordan kan I foreslå, at min mor ikke kommer? spurgte Anders rystet.
Hvem burde så blive væk, synes du? Nå, du behøver ikke svare det er Majken, ikke? spurgte Jørgen spidst.
Ja, netop! sagde Anders.
Er I sikre på, at jer to og jeres mor ikke knækker nakken på det? spurgte Jørgen køligt.
Nu gik det op for Mette Majken havde været alt for længe om at gå fra Anders. Det skulle hun have gjort for længe siden.
Så du vil altså ikke give os plads? sagde Anders.
Give jer hvad?
Vi har dårlige minder med jeres kommende kone, så vi skal ikke ses!
Helt enig! Så lad os gøre det let: I skal ALDRIG mødes mere! sagde Jørgen med et smil. “Nå, Mette skal vi sikre roen for din Anders og hans mor?
Mette nikkede stumt. Hun havde fået nok. Nu måtte far gøre det, der var eneste fornuftige bede Anders og hans mor gå. Ud, færdig!
Tja, sagde Jørgen roligt, gå hjem til din mor, gift dig med hende, og hav det godt!
Anders stod tavs. Han havde ikke regnet med det. At blive smidt ud endda sammen med sin mor!
Han kunne jo ikke undskylde mere mor ville aldrig tilgive ham, hvis han gik. Mærkelig logik
Prøver I at smide mig ud nu?! råbte Anders desperat.
Du har jo ikke efterladt os anden mulighed, min ven! svarede Jørgen smilende. Jeg foreslår, vi afbryder al kontakt. Det er bedst for alle!
Anders lignede én, der havde slugt et kilo sild. Han havde slet ikke regnet med den vending! Han syntes jo, det var Majken, der skulle ud. Hvad havde han eller moren gjort galt?
Mette vendte blikket væk, men hun var helt enig med sin far. Faktisk var kærligheden til Anders nærmest væk. Skam og skuffelse voksede bare det snart var ovre
Majken sagde heller ikke en lyd. Alt var sagt.
Så måtte Anders samle sine ting og gå. Men inden han gik, sendte han Mette et sigende blik:
“Hvordan kan du bare lade os ødelægge det hele? Jeg går for altid så står du alene! Smid dog Majken ud så er vi kvit!”
Men ingen havde i sinde at jagte Majken væk.
Da den nu eks-forlovede var ude af døren, satte de andre sig omsider til bordet der var dækket fint op, men stemningen hang i laser. Den ene bryllupsfest var aflyst før den overhovedet var begyndt.
Det var i øvrigt ikke den første aflyste vielse i familien, hvis man regnede Majken med. Måske gik det bedre for hendes far og Majken selv.
Mettes humør var elendigt hun følte sig bundet.
“Du skal ikke tage det så tungt, min pige det er nemmere at sparke fra, når man rammer bunden,” sagde hendes far opmuntrende. “Og faktisk er du ikke på bunden Anders og hans mor ville have trukket dig helt derned.”
“Du slap for det i tide!” sagde han.
Tja sukkede Mette. Drømmen og brylluppet var væk og for en pige i hendes alder var et bryllup jo det hele.
Trist, men ikke verdens ende.
Godt, du ikke nåede at blive gift og få et barn med ham, sluttede Jørgen. Hans mor havde ædt dig levende bagefter!
Det kan du tro, supplerede Majken, der om nogen havde erfaring.
Så de skålede på friheden for at slippe fri af bånd, lænker, fortryllelser. For ALT.
Og for kærligheden. For om der egentlig var kærlighed? Kærligheden til moren var der det var tydeligt. Til andre not so much!
Der er ting, der er bedst at lade ligge og ikke få svar på. Så: held og lykke, Anders. Sammen med din mor, selvfølgelig.
Hvis du kan. Og det er så et helt andet spørgsmål.
