Mikkel boede sammen med sin mor. Hun opfostrede ham alene. Hendes løn var beskeden, så det havde været ret svært i en periode. Nu var Mikkel voksen, han gik på universitetet og havde samtidig et deltidsjob. Da hendes køleskab brød sammen, blev Birke meget bekymret. Hun havde ikke råd til at købe et nyt.
Da jeg så min mors forvirrede og fortvivlede ansigt, krammede jeg hende og sagde, at jeg nok skulle ordne det.
Min løn rakte ikke langt, men jeg skulle netop til møde med regionschefen der var udsigt til en forfremmelse.
Rasmus fyldte fyrre år det år. Han tjente ganske fornuftigt, men livet uden familie føltes tomt. Længe havde han fortrudt, at han en gang forlod sin kone og søn. Birke havde altid klaget over, hvor sjældent han var hjemme.
Det var netop det, der blev årsagen til skilsmissen. Han prioriterede arbejdet, men fortrød det senere. Han sad på kontoret og stirrede på et gammelt fotografi.
Rasmus, den unge mand er kommet. Du skal give ham det nye job. Ja, bare send ham ind.
Rasmus skyndte sig at putte billedet i inderlommen. Den unge mand kom ind og satte sig ned. Manden gik i gang med at kigge i papirerne. Da han så efternavnet, stivnede han. Hvad hedder din mor? spurgte han med rystende stemme.
Birke…
Med rystende hænder trak han billedet frem fra lommen.
Er du… min søn?
Rasmus bad sin ekskone om tilgivelse, og de besluttede at starte forfra. Mikkel var lykkelig over endelig at have fundet støtte fra sin far efter så mange år.
