Min far gik i gang med at renovere altanen på første sal, drømte om at gøre det ordentligt med mursten og hele molevitten. Men han fik det aldrig gjort færdigt. Han havde sjældent overskud til at fuldføre sine projekter, og det sidste stykke tid var kræfterne virkelig ved at slippe op. Da han gik bort, og vi flyttede ind i huset sammen med min mand og børnene, besluttede vi at tage altanen under kærlig behandling. Den gamle konstruktion var jo ved at falde sammen så vi gik all in: rev det hele ned og byggede det op på ny.
Min mand hyrede en håndværker, der kunne hjælpe med både beregninger og det praktiske. Hver weekend gik vi og nussede med projektet, langsomt men sikkert, og blev færdige lige inden vinteren for alvor satte ind.
Jeg skal også lige sige, at min far dengang havde fået godkendt byggeriet af kommunen. Da altanen stod fuldstændig færdig, fik jeg min mand overtalt til at sætte beige facadebeklædning op det passede faktisk ret godt til de røde mursten på huset. Vi var faktisk ret stolte af resultatet, og flere naboer sagde også pæne ting.
Men roen var kortvarig. Allerede ugen efter kom der graffiti på altanen. Vi var vildt ærgerlige og trætte af det. Naboens koner var heller ikke sene til at komme over og brokke sig de sagde det ødelagde hele husets udseende, og at vi straks måtte gøre noget ved det.
Da vi endelig fik det fjernet, gik der kun en uge, så var der endnu engang tegnet mærkelige ord og symboler på facaden. Igen var naboerne oppe at køre og skældte ud.
Denne gang var vores siding faktisk så ødelagt, at vi måtte overmale det hele. Min mand flyttede bilen hen foran huset, så dashcamet kunne filme, hvis nogen overhovedet nærmede sig altanen. Billedkvaliteten var ikke fantastisk, men vi kunne faktisk se, at det ikke var en flok unger. Det var fire voksne mænd, der ikke bare malede på vores facade, men også begyndte at rive sidingen af en aften, hvor vi lige var kørt i Netto.
Jeg har på fornemmelsen, at det er naboerne, der har noget imod os. For ærligt talt, hvorfor skulle børn dog gentage den slags på præcis samme sted, og risikere at blive taget i det? Nogle mennesker bliver bare grønne af misundelse, hvis andre får lavet noget pænt.
Min mand mener, det kunne være godt at tage dem på fersk gerning og melde dem til politiet. Men efter vi fjernede sidingen og bare lod murstenene stå, så sagde det hele ligesom stille. Nu ser altanen ærlig talt ikke særlig pæn ud, men naboerne siger ikke et pip længere. Mens min mand går og overvejer, hvilken ny facadebeklædning vi skal vælge, kan jeg ikke lade være med at tænke: Har vi egentlig brug for det? Har vi brug for at gå og slås med sure naboer? Hvis de blev så tossede over den beklædning, så kunne vi måske bare lade murstenene være synlige og spare os selv for en masse bøvl.
