Han blev hentet ud fra børnehjemmet, da han var to år gammel. Før det var han endt der fra politistationen, hvor en patruljevogn havde bragt ham efter at have fundet ham på gaden. Det grædende bylte lå på en bænk. I en af Københavns parker. Lige der hvor de lokale drankere samlede sig for at fejre deres daglige fester.
Hans adoptivforældre elskede ham over alt på jorden. De skjulte omhyggeligt, at han var adopteret. Derfor flyttede de også til Odense, så han aldrig skulle finde ud af, at han ikke var deres biologiske søn.
Men på skolen, hvor han gik, spredte nogen sandheden. Snart blev drengen kaldt for “gadens fund”, et vildt barn. Børnene grinede, pegede fingre, mobbede og slog. Hvorfor, forstod han aldrig. Han var stille og indadvendt.
Faren, med mørke skyer i blikket da han hørte om mobningen, meldte ham ind til en bokseklub hos en gammel ven. Her slog de ham nådesløst, forsøgte at vælte ham om kuld. Men han rejste sig altid tandsmilende og blodig – og gik frem igen. Sammenlignet med skoletiden, føltes boksetræningen som ferie.
Han lærte hurtigt ikke bare at slå igen, men at fjerne det hånlige grin fra mobbernes mund. Han blev skolens skræk.
Efter folkeskolen kom han ind på universitetet i Aarhus og søgte sig ind på zoologi. Da han var færdig, blev han optaget i en ekspedition.
Han vendte hjem som lovende medarbejder på et dyremagasin og fik også job både på universitetet og i Københavns store zoo.
Alt så fint ud. Men pludselig blev hans mor syg.
Han kvittede sit job på universitetet for at tage sig af hende dag og nat, mens han forsøgte at skrive artikler til magasinet. Moren blev syg efter hans fars død. Faderen døde uden varsel, et hjerteanfald bag lastbilrattet.
Efter at have begravet sin mor, flyttede han ind i den gamle lejlighed. Alt mindede ham nu om dem, han elskede, og som havde gjort alt for ham.
Da samlede han sin første lille grå killing op fra gaden.
Kom så, gadens fund, sagde han, du skal ikke græde længere. Nu skal det nok gå alt sammen. Jeg var jo også engang et gadens barn.
Det var den første. Snart var der mange katte og hunde i hans toværelses.
Han gjorde sig store anstrengelser for at tage sig ordentligt af alle; luftede hundene, skiftede bakkerne, slæbte dem til dyrlægen. Sådan gik årene.
I travlhed med dyr, både hjemløse og husdyr, med universitetet, hvor han vendte tilbage, og med magasinet. Men kærlighedslivet haltede.
Jo, han mødte kvinder. Men det stoppede altid, når de kom hjem til hans lejlighed. Der findes de der mænd kloge på papiret, men ikke i praksis.
Han var én af dem. Han kunne ikke holde orden hjemme. Han prøvede virkelig. Men damerne, når de trådte ind i hans lille lejlighed og mødte duften, rotteriet og hørte miav og gøen, rynkede de på næsen og kom aldrig igen.
Så da han ramte de halvtreds, var han single. God løn, fin stilling på universitetet, læsere i magasinet men det hjalp ikke på kærligheden.
Han aftalte denne date via et billede på en datingside. Hun havde i den grad fanget hans blik. Og da han sad i restauranten og så hende, begyndte han at svede.
Overfor ham sad en smuk kvinde omkring de fyrre, lange ben, velplejet ansigt, kjole fra det fineste danske modehus.
For fanden, tænkte han, endnu en aften spildt. Hvorfor skulle sådan en flot og ung kvinde vælge en midaldrende mand med et kaos af dyr i en lille lejlighed?
De sad der, fik lidt at spise, og skålede med små glas Chardonnay. Hun sad og anede ikke helt, hvorfor hun havde sagt ja. Der var bedre tilbud derude. Alligevel blev hun siddende. Måske var det det helt forsvarsløse, barnlige smil, der gled over hans læber?
Tosset, tænkte hun. Hvorfor smiler han så underligt, og hvorfor lytter jeg til historier om hans udlandsrejser?
Pludselig hørte hun:
Du må undskylde. Jeg ved godt, at vi ikke passer sammen, og sikkert vil du ikke tage telefonen næste gang. Mit hjem er et rod, og der bor mange hunde og katte.
Han smilede.
Hold nu op. Hvorfor lyver du? Hvorfor? udbrød hun.
Tænk, hvis jeg rejser mig og tager med dig hjem. Ville du skamme dig, hvis jeg så sandheden?
Undskyld, svarede han forbavset og satte sig lidt op.
Det lyder jo helt utroligt? spurgte hun, nu blødere i tonen.
Jeg kan køre dig hjem med det samme og vise dig, at det er sandt, sagde han.
De rejste sig, betalte i danske kroner, og gik hen til hans lille grønne Skoda.
Oppe på anden sal blev de mødt i døren af fire katte og tre hunde, der kastede sig rundt om benene på ham. Så kiggede de alle på hende. Syv øjnepar nedefra og op.
Jamen dog! udbrød hun. Så det var sandt?
Ja da, svarede han.
De er alle fundet på gaden, ligesom jeg.
Ligesom dig? spurgte hun undrende.
Ja, vi er alle gadens fund, smilede han, sådan kaldte de mig i skolen.
Han fejede en pose affald af bordet, tilbød hende at sætte sig og forsøgte at dække op med tallerkener og snacks fra køleskabet. Han satte sig over for hende og begyndte at fortælle.
Hendes ansigt blev stift, øjnene våde. Hun bad om en snaps. Han fandt en flaske gammel Gammel Dansk. Midler havde han jo.
Ikke lige dagen for fin vin, mumlede hun.
Giv mig bare en snaps.
Hun tømte glasset, tørrede øjnene med en serviet. Tårerne løb ned ad kinderne.
Godt, den snaps var stærk, sagde hun.
Han satte sig igen og fortsatte. Første gang han sådan rigtigt åbnede sit hjerte for et andet menneske.
Hun bemærkede, at syv øjnepar stirrede på hende med håb og angst.
I er nogle gode nogen, sagde hun blidt. Nu skal jeg vise jer noget.
Beklager, sagde hun til ham men vi har noget vigtigt, vi skal have gjort. Hun smilede bredt.
Har du ikke et træningssæt, jeg kan låne? spurgte hun pludseligt.
Han blev forvirret, fandt et udtrådt, slidt sæt frem.
Hun gik ud på badeværelset og skiftede tøj. Da hun kom tilbage, sagde hun:
Nu skal du hjælpe mig, og begyndte straks at tømme kattebakkerne og rydde op.
Da hun skulle ud med skraldet, satte alle fire katte og tre hunde sig ved døren. De kiggede op, syv bekymrede øjne, som om de måtte holde hende tilbage.
Hun lo.
Helt ærligt, jeg lover, jeg kommer straks tilbage! sagde hun og satte sig for at klø dem alle bag ørene.
Da hun kom igen, spurgte hun:
Har du læst mit profiltekst på dating-siden?
Han blev forlegen, og det barnlige smil bredte sig igen.
Hvis jeg skal være ærlig, så nåede jeg ikke at læse den. Dit billede… det var det, jeg ringede for.
Forstået, svarede hun.
Hvis du havde læst den, ville du have set, at jeg er dyrlæge, ph.d. og ejer en stor dyreklinik.
Hold da op, sagde han åndeløst.
Hun smilede, gik hen og kyssede ham. Hundene hoppede op omkring dem, kattene krøb om hendes ben.
Kom, sagde hun.
Vi skal lave noget til morgenmaden. Jeg skal tidligt op, og vi skal tænke på, hvad vi skal spise.
Siden var der rent, rart og hjemmehyggeligt hos den gamle gadedreng. Kattene og hundene blev runde, dovne og lykkelige. Et par måneder efter flyttede de til en stor, lys lejlighed midt i byen.
Han forstod aldrig helt, hvordan og hvorfor lykken var faldet ned over ham. Men det gjorde dyrenenu deres alles kæledyrgodt.
For dyr kan også ønske deres mennesker held, glæde og alt godt. Og ind imellem lytter katteengle. Og hjælper, når nogen beder for et menneske. Nogle gange…
