Kristian trådte ud fra rådhuset og trak vejret helt ned i lungerne: endelig! Fri! Hans nu allerede ekskone, klaprede hen over fortovet på sine stilletter, løb over til en ventende mand og gav ham et teatralsk kys, mens hun viftede triumferende med skilsmissepapirerne. Kristian kunne ikke lade være med at smile skævt. Det var så typisk for Anne at skulle gøre et stort nummer ud af alt!
Anne sendte ham et overlegent blik, tog sin nye kærestes arm, og sammen gik de væk fra rådhuset. Kristian grinede lydløst for sig selv og kiggede sig omkring. Hvordan skulle han markere sin frihed? Hans blik faldt på en pige, der netop kom ud af samme dør. Hun så fortvivlet ud, øjnene blanke, som om hun holdt gråden tilbage med sine sidste kræfter.
Hun gik ned ad trappen, men stoppede et øjeblik, da hun fik øje på det lykkelige par, der gik væk. Nu kunne hun ikke holde tårerne tilbage mere; de løb stille ned ad hendes kinder. Kristian, der ellers var på vej hen til sin bil, standsede op. Skældte lidt sig selv ud for at blande sig, men gik alligevel hen til hende.
Er du okay? Skal jeg hjælpe dig med noget?
N-neej Det behøver du ikke, snøftede pigen, men Kristian havde allerede besluttet sig.
Jeg hedder Kristian. Og du? Intet svar. Er du også blevet skilt i dag? Stadig tavshed. Er det ham der, der går sammen med min ekskone? Kristian nikkede diskret i deres retning. Stadig intet. Han går sammen med min tidligere hustru.
Nu så pigen endelig op, hendes øjne var blå som dybe vande, røde af tårer. Kristian syntes næsten, han druknede i hendes blik.
Mette. Mette Skov, sagde hun hurtigt. Så du er også blevet skilt i dag?
Ja, svarede Kristian kort.
Hvordan har du det?
Hvad mener du?
Hvordan føles det?
Godt, sagde Kristian ærligt. Han forstod ikke helt, hvor hun ville hen.
Hvorfor?
Tja Det havde været på vej så længe. Nu har vi begge fået det, vi ville
Elskede du hende ikke mere?
Kristian skulle til at sige, at dét da ikke rager fremmede mennesker. Men Mettes blik stoppede ham. Bag de våde vipper lå der en sårbarhed og en bøn om, at nogen ville forstå hendes sorg.
Nej, jeg elsker hende ikke længere, svarede han. Igen strømmede tårerne ned ad Mettes kinder.
Ved du hvad Skulle vi ikke gå ud og fejre vores skilsmisser sammen? foreslog Kristian pludseligt, nærmest til sin egen overraskelse.
Hvordan skulle det foregå? Mette så målløs ud.
Vi to er vel på en måde fæller i ulykke. Hvorfor ikke støtte hinanden?
Men du sagde, du ikke længere elskede hende?
Jeg elsker hende ikke nu. Men engang gjorde jeg. Vi to kan dele vores oplevelser: Jeg om fortiden, du om nutiden. Det siges, at man lettere åbner sig for et fremmed menneske
Mette så længe på ham og trak så på skuldrene.
Hvorfor ikke.
Fint! Jeg kender en hyggelig bar lige ovre ved torvet. Skal vi?
Det må man sige! Så din kone og min mand gik altså fra os hen til hinanden? Kristian så undrende på hende, da de lidt senere sad med hver deres øl.
Ja, sagde Mette og snurrede glasset mellem hænderne. Så lænede hun sig ind mod ham: Sikke nogle idioter, hvad?
Det kan jeg kun give dig ret i! Min eks gik straks i gang med at finde en erstatning, så snart vi stødte på problemer.
Og jeg Jeg elskede ham virkelig! Gjorde ALT. Men han trådte bare på mine følelser. Han skjulte ikke engang, at han havde en anden! Som om jeg slet ikke betød noget. Mette begyndte at græde igen, lidt beruset. Da jeg sagde, jeg ville skilles, blev han blot overrasket og sagde, at jeg bare skulle holde mig i baggrunden, ellers ville aldrig nogen have mig. Så tænkte jeg: Hellere være alene end hele tiden ydmyget.
Det har du ret i! sagde Kristian, nu også småberuset. Det er ham, der er et fjols! Du er en flot pige, virkelig og kroppen fejler sgu heller ikke noget Du får intet problem med at finde en bedre mand.
Tjaa, mumlede Mette trist. Tror du, jeg ikke ved, hvordan jeg selv ser ud? Men tak, alligevel
Hold nu op. Du er alt for hård ved dig selv! Eller også tror du stadig for meget på, hvad din ekskæreste sagde, og glemmer at se, at andre mænd også kigger!
Kristian, stop, hun rystede opgivende på hovedet. Jeg ved, du bare vil trøste mig Men det er okay.
Jeg prøver sgu ikke at trøste dig, hvad skal jeg dog med det? Kristian blev frustreret. Pludselig kom en vanvittig tanke til ham: Hvad hvis vi to blev gift?
Gift? Mette prøvede at fokusere på ham.
Sådan rigtigt. Bare for at vise vores ekser at livet ikke slutter med dem! Hvis enten du eller jeg senere møder den rette, skilles vi bare uden bøvl! Indtil da spiller vi den perfekte familie. Okay?
Okay sagde hun, stadig ikke helt sikker på, hvad hun havde indvilget i.
Dagen efter stod Kristian pludselig foran hendes dør, klar til at tage hende på rådhuset igen. Mette troede, hun havde drømt det hele, men nu var han der, smilende og insisterende.
Så indgik de et stille ægteskab, og Mette rykkede ind i Kristians lejlighed. Han viste sig at være sød og betænksom, overlod hende det store værelse og flyttede selv ind i stuen. Han bankede altid på, hjalp med indkøb, og lagde endda kontanter på køkkenbordet til husholdningen 600 kroner her, 300 kroner der til småindkøb.
Mette gjorde sig også umage. Hun holdt hjemmet hyggeligt og ryddeligt, lavede ofte god dansk mad, sørgede for, at Kristians skjorter var nystrøgne og rene, men spurgte aldrig for meget ind. Set udefra virkede de som det perfekte ægtepar.
Når de var sammen med venner, spillede de forelskede og drev deres ekser til vanvid skæbnens ironi gjorde, at de tit mødtes i samme selskab.
Hvad var det egentlig, din mand manglede? Kristian spurgte en aften, mens de sad og så håndbold, og Mette strikkede sokker.
Ja, i andre omstændigheder ville du bære mig gennem hele huset! svarede hun grinende.
Og hvorfor ikke lige nu? Kristian løftede hende pludselig op og svang hende rundt, så hun nærmest skreg af grin.
Kristian, stop! Jeg bliver helt svimmel! fnisede Mette. Da hun satte sig, snublede hun, og i næste sekund stod hun i hans arme, og han kyssede hende. Hun gjorde ikke modstand. For første gang i mange år følte hun sig elsket igen. Men da hans hænder gled op under hendes t-shirt, trak hun sig hurtigt væk.
Kristian, jeg forstår dig godt men vi behøver ikke bruge hinanden på den måde.
Det føltes som en evighed, før han svarede:
Måske har du ret Men Mette tro mig, du betyder virkelig noget for mig. Hvis noget skulle ske, vil det kun være fordi vi begge har lyst, aldrig fordi jeg udnytter dig!
Mette sagde intet og forsvandt ind på sit værelse.
En uge gik, hvor hun forsøgte at undgå ham. Han lod, som om intet var hændt, men hun kunne ikke slippe det kys. Hun opdagede, at hendes tanker slet ikke kredsede om eksmanden længere. Det var kun Kristian, hun tænkte på.
Mette, vil du med i biografen i aften? hans stemme lød, mens hun skyllede opvasken.
I aften?
Ja. Lad nu bøfferne vente.
Jamen, de kan da ikke vente, indvendte hun, så har vi jo ingen aftensmad
Kom nu! Glem maden for én gangs skyld!
Hun begyndte at grine og gik ud for at gøre sig klar.
Filmen var en rigtig romantisk en. Rundt omkring sad par og kyssede uden skam. Mette blev både flov og misundelig. Tænk, hvis Kristian pludselig kyssede hende Som om han læste hendes tanker, tog han hendes hånd, trak hende ind mod sig og kyssede hende blidt.
Efter filmen inviterede han hende på restaurant. De spiste langsomt, dansede lidt, og snakkede om løst og fast. Hele aftenen kunne hun mærke hans blikke fyldt med varme. Hun ignorerede rødmen og gav sig hen til stemningen. På vej hjem i en taxa blev de ved at kysse.
Hjemme fortsatte de, indtil Kristian kiggede hende i øjnene som for at spørge om lov. Mette nikkede svagt. Så løftede han hende op og bar hende ind i soveværelset.
Der gik et halvt år. Mette følte, hun levede i et eventyr, elsket og forgudet. Hun glædede sig til fyraften, så hun kunne hjem til Kristian, og han bød hende altid velkommen med blomster, chokolade eller en lille gave.
Da deres første bryllupsdag nærmede sig, lagde Mette mærke til, at Kristian gik og virkede bekymret. Hendes egen uro blev ikke mindre af, at hun begyndte at have kvalme om morgenen. Hun købte en test positiv! Hun var gravid! Men hvad skulle hun dog stille op? Hvis hun fortalte det til Kristian, ville han selvfølgelig blive, men måske for evigt begræde ikke at følge sit hjerte.
Beslutsom tav hun om det og forberedte sig på at fejre bryllupsdagen.
Kristian ankom med en kæmpe buket roser. Da de havde sat sig til bords, løftede han hendes hænder.
Nu kommer det, tænkte Mette og tog sig sammen.
Mette, jeg har tænkt meget over det sidste år Vi startede på en mærkelig måde, men noget har ændret sig. Jeg elsker det, vi har nu. Jeg er simpelthen blevet forelsket i dig. Du er den kvinde, jeg vil være sammen med resten af mit liv.
Han gik ned på knæ og rakte hende en smuk ring.
Mette, vil du gifte dig med mig sådan rigtigt?
Tårerne trillede ned ad hendes kinder.
Selvfølgelig! Hvis du vidste, hvor meget jeg har ønsket det.
De krammede og kyssede i lang tid.
Men Vi er jo allerede gift? sagde hun forundret.
Så tager vi på bryllupsrejse i stedet! svarede Kristian grinende. Vi skal da indhente vores manglende bryllupsnat! Og så starter vi straks med projekt familie!
Det er måske slet ikke nødvendigt sagde Mette med et hemmelighedsfuldt smil.
Hvad?! Er du? Kristian så på hende med store øjne. Hun så bare ned og smilede stille.
