Pigen, der i det øjeblik talte med leverandøren, stivnede, og hendes mobil var tæt på at ryge ud af hånden.
Sidder du stadig der! sagde svigermor, mens hun stak hovedet ind i stuen.
Pigen forsøgte at fortsætte samtalen, uden at reagere på svigermoren.
Du snakker hele tiden i telefon! Ingen frikadeller eller rødbedesuppe bliver lavet lød det bag hende.
Hold nu op! råbte pigen, inden hun vendte tilbage til sin samtale.
Og nu er du ovenikøbet fornærmet! Ja ja, så fint! svigermoren stak næsen i sky og forlod lejligheden.
Efter samtalen, lagde pigen hovedet på bordet og pustede tungt. Hun var så træt, at hun næsten ikke kunne holde sig oppe.
Sidste år havde hun og hendes mand endelig betalt deres realkreditlån ud. Deres lejlighed var ikke stor, kun et værelse, men med et rummeligt køkken og altan. Parret drømte om en familieforøgelse og sparede så meget de kunne sammen.
Da virkeligheden ændrede sig, blev pigen sendt hjem på fjernarbejde, og nu stod hun midt i hverdagsanarki. Hendes mand forstod udmærket, hvor svært det var at arbejde hjemmefra, men svigermoren
Svigermor og svigerfar boede egentlig i udkanten af København, men de var blevet ældre, og de unge havde sjældent tid til at besøge dem. Naboen ville udbygge og havde presset dem til at sælge huset i et halvt år. Pludselig kom muligheden: En lejlighed lige ved siden af deres søn blev ledig. Svigermoren, der altid havde været imod storbyen, tog beslutningen hurtigt og købte den nye lejlighed. Svigerfar arbejdede stadig, men svigermor var på folkepension og kedede sig alene nu lå svigerdatteren “lige om hjørnet”.
Men svigermor forstod ikke, at pigen ikke talte med veninder men arbejdede at hun havde opgaver, der skulle være færdige, ellers risikerede hun en advarsel eller måske at miste jobbet.
Pigen havde først forsøgt at forklare det, senere gjorde hendes mand, men det virkede kun én dag. Når solen stod op, lød svigermors stemme fra entreen i hele lejligheden.
De unge tog engang hendes nøgle, men det betød bare, at pigen måtte forklare sit arbejde med ringeklokken bimlende i baggrunden, og først da svigermoren truede med at tilkalde politiet, åbnede pigen døren. Det turde de ikke gøre igen.
De havde prøvet alt, og pigen var fortvivlet. Sådan kunne de ikke leve.
Nu var svigermor fornærmet, men det holdt kun et par timer snart ville hun komme igen, med gode råd, stikpiller og lange snakke.
Jeg kan ikke mere hviskede pigen Det går bare ikke, hun hører jo heller ikke, hvad du siger
Jeg ved det, sukkede hendes mand Men vi kunne ikke stoppe dem De solgte huset, købte lejligheden, det var deres valg. Måske kan vi finde noget, hun kan tage sig til?
Hvad? Jeg har allerede kigget på pensionistaktiviteter, men alt er lukket lige nu
Stilheden lagde sig over rummet.
Hvor meget har vi stående? spurgte manden pludselig.
Vi må tjekke bankkontoen, der er stadig lidt kontanter. Hvorfor?
Vi bor i en etværelses endnu. Når vi får et barn, hvad gør vi så? Lad os lede efter en større bolig.
En større lejlighed? Et andet sted? Pigen satte sig op i sengen.
Helt sikkert, hvad venter vi på?
Ja! råbte pigen og kastede sig i armene på sin mand. Ja!!!
Dagen efter svævede hun mellem stuen og køkkenet, ikke engang svigermors besøg kunne gøre hende sur.
En måned senere chokerede parret deres forældre med nyheden om flytning.
Hvad? spurgte svigermor og sank ned på køkkenstolen.
Slap nu af, hold da op! sagde svigerfar. Hvor skal barnebarnet vokse op? De gjorde det helt rigtigt!
Mor, vi bor bare i nabolaget, ikke engang på den anden side af København! sagde sønnen og satte sig ved sin mor.
Sådan begyndte deres nye kapitel en slags anden bryllupsrejse i deres nye lejlighed.
Sidder du stadig! – mumlede svigermor, da hun kiggede ind i stuen
