En mand søges og det haster!
Mor, du MÅ altså finde en ny mand! Hurtigst muligt! Det er virkelig, virkelig vigtigt!
Hanne var tæt på at tabe sin kaffekop, og lidt af den dyre filterkaffe skvulpede ovenikøbet ud på den fine dug. Hun satte koppen fra sig, rømmede sig og sendte sin datter et seriøst blik.
Kan du så lige forklare mig, hvad det skal betyde? sagde hun, og forsøgte at gøre stemmen neutral. Hvorfor lige pludselig det her krav?
Pigen skiftede ben at stå på, så stædigt ned på det danske kelimtæppe og begyndte at studere mønstrene. Emma havde det ærlig talt lidt akavet, meeen hun vidste, det var det rigtige at gøre.
Altså I dag sagde jeg til far, at du har fået en kæreste, sagde hun og sukkede. Han oversvømmede mig med spørgsmål! Hele tiden vil han vide, om du har fundet en ny mand! Hver gang jeg har sagt nej, begynder han på sin gamle smøre om, hvor stor en fejl du lavede, da du gik fra ham. At du ikke ved noget som helst om livet, nu hvor du har mistet en så fantastisk mand!
Emma kiggede op på sin mor, med et blik der var lige dele frustreret, irriteret, og, ja, også lidt vred på hendes far.
Og ved du hvad? siger hun. Han bliver bare ved med at sige, at før eller siden kommer du tilbage og indser, hvor meget du har taget fejl. At du aldrig finder én der er ligeså god. Så til sidst så røg det bare ud af mig, at du rent faktisk havde fundet en.
Hanne strøg sig gennem håret. Hun hørte straks Stigs vante tone for sit indre øre den der overdrevne selvtillid og evnen til at forvandle enhver samtale til et monologisk vækkelsesmøde om sin egen fortræffelighed.
Jeg kan levende forestille mig, hvilke festlige gloser han har smidt på der, sagde hun ironisk. Han kan jo stadigvæk ikke affinde sig med, at jeg har forladt ham, kongen af Herlev. Jeg har for længst regnet ud, at Stig kun vil have dig på besøg i weekenden, så han kan høre nyt til sin royale ego-massage.
Emma sukkede, gled sammen på sofaen og trak benene op under sig. Med hånden kørte hun fraværende hen over betrækket, mens hun samlede tankerne.
Præcis, svarede hun mut, mens hun stirrede ud i rummet. Man skal høre om, hvor fantastisk han selv er i halvanden time. Resten af tiden er han komplet ligeglad han spørger hverken til, hvordan jeg har det, hvordan det går i skolen, eller om jeg mangler noget
Hun sagde det så dagligdags, som andre kunne have remset op: op, i skole, lektier, leverpostejmad. For Emma var det blevet rutine så meget, at det faktisk ikke en gang føltes trist mere.
Hun sparkede sig tilbage i sofaen og stirrede op i loftet, mens hun repeterede samtalen med sin far. Det begyndte naturligvis med de flotte forretningsbrag, denne gang et eller andet vanvittigt om en smart aftale med nogle svenskere. Så fulgte han op med sine store fremtidsplaner, brok om alt det, han bliver undervurderet på jobbet, og hvordan ingen respekterer ham og hans enorme livserfaring. Halvanden times enetale Emma havde endda taget tid for at kunne viderebringe det til sin mor.
Da hun nævnede sin fine førsteplads i matematik-OL, kiggede far blot diffust, mumlede et godt, godt og var straks tilbage ved egne bedrifter: Det minder mig om dengang, da jeg var på din alder og så var der ellers anekdoter i metermål.
Emma trak på skuldrene. Sådan havde det altid været, så længe hun kunne huske. Pappa havde altid været optaget af sig selv. Resten af familien eksisterede ligesom i udkanten af hans verden vigtige, men ikke VIGTIGE-vigtige, hvis man forstod sådan.
Uanset emnet kunne han få snakket det ind på sig selv. Hvis mor brokkede sig over stress, skulle han straks vise, hvor frygteligt han havde det på job. Delte Emma et problem med veninderne, opfandt han pludselig episodiske fortællinger om sin ungdom, som jo selvfølgelig var meget sejere. Alle andres problemer var ligesom bare støj.
Emma forstod faktisk ikke, hvordan hendes mor havde holdt det ud i 15 år. Han var jo notorisk selvkærlig! Måske holdt hun ud for Emmas skyld, for ikke at vokse op uden far. Som barn havde hun inderligt troet, at han en dag ville blive bedre til at lytte og interessere sig for deres liv. Men intet ændrede sig. Først efter skilsmissen gik det for Emma op, hvor meget roligere deres liv blev! Endelig var det hele ikke længere Stig & hans hof.
Nå, men hvorfor har jeg så virkelig travlt med at finde en livsledsager? Hannes stemme var lidt skarpere, end hun havde tænkt. Det var vel ikke den værste stikpille, du kunne have sagt.
Hør nu her, da far hørte det, forvandlede han sig totalt! Emma rynkede panden og krængede en af de smukke puder ind til brystet. Først blev han næsten grøn i hovedet, så blussede han op og råbte så højt, at naboen kom og ringede på! Jeg blev faktisk lidt bange.
Et øjeblik tav hun, mens hun resonerede det sindssyge øjeblik frem. Fars stemme, meget højere og mere skinger end normalt, knyttede hænder og det febrilske blik, der lignede nogen, der var ved at koge over.
Han VILLE vide præcist, hvem den mand var, og have alle detaljer, fortsatte Emma nervøst pillet ved pudens hjørne. Jeg afviste det, sagde det var dig, der havde bedt mig om ikke at sige noget, SLET ikke til ham Så vær forberedt på, at han nok snart ringer og raser.
Hanne stillede sig ved vinduet og så på Emma. Sikke en dag, hun havde foran sig Stigs raseri kendte hun jo temmelig godt. Tak for den, min skat
Hun satte sig ved siden af Emma, sukkede dybt og lagde armene om hende. Tja, det er jo for sent nu. Sagt er sagt, og med Stig ved man aldrig, hvad han finder på
Men hvorfor, altså? Vi havde det jo helt fredeligt! Nu skal jeg til at høre på hans melodrama igen. Jeg får næsten lyst til at hive stikket ud af mobilen, sagde hun og gyngede datteren blidt.
Emma rettede sig op og så alvorligt på sin mor, med et udtryk man kun ser hos børn, der lige har fundet meningen med livet på YouTube.
Fordi du er mega sej! sagde hun selvsikkert. Du er flot, klog, har masser af venner og mændene siger heller ikke nej, vel? Jeg kan da godt se, hvordan folk smiler til dig og sender dig blikke! Og far taler hele tiden grimt om dig. Det gider jeg ikke høre på mere.
Hanne nussede datteren blidt i det lyse pandehår. En blanding af kærlighed og mild forbløffelse lyste ud af hendes øjne.
Det har jeg forstået, skat, sagde hun stille. Helt ærligt, så havde jeg faktisk troet, at du ville være ked af, hvis jeg begyndte et nyt forhold. Det er jo kun et halvt år siden skilsmissen.
De ord sad lidt fast. Dybt inde havde hun været nervøs for, at Emma ville se det som et svigt, eller at hun ville føle, det var at erstatte far. Hun kiggede grundigt på Emmas ansigt, men så kun stædig overbevisning.
Pjat! fnøs Emma og foldede armene. Det vigtigste er, at du er glad!
Hun lyste op, så hun nærmest lignede en lille voksen med den bestemte holdning. Hanne betragtede sin datter og mærkede, hvordan nervøsiteten smeltede væk. Måske tænker hun bare for meget over fortiden og glemmer at leve livet nu?
Du er min kloge pige, hviskede hun og trak Emma helt tæt ind til sig. Tak fordi du passer på mig.
Emma rykkede sig helt ind under hendes arm, og begge mærkede, at deres lille familie faktisk bare blev stærkere, selv når eksmænd lavede ballade.
* * *
Hanne sad på kontoret og prøvede at koncentrere sig om endnu en af de evindelige Excel-rapporter. Tallene flød rundt, og hovedpinen, som begyndte som et venligt puf om morgenen, havde inden frokost udviklet sig til en bankende banke-banke på begge tindinger. Med mekaniske bevægelser masserede hun hovedet hun var vist snart ekspert i ondt i knolden.
Efter fem minutters selvmedlidenhed bad hun kollegaen Jesper hente nogle hovedpinepiller. Han var så galant og Apoteket lå to minutter væk overfor Netto det kender alle danskere. Hun slugte pillen, tømte sin Vandkande fra IKEA og stirrede igen ned i tallene lige lidt hjalp det. Hvert tastetryk og kaffemaskinesummen skar gennem hovedet som en uønsket invitation til J-dag.
Døren gik op. Sikkerhedsvagten Hans stak hovedet ind med det der der-bliver-rod-nu-blik.
Hanne Jensen, du har besøg, sagde han. Det er din eksmand han insisterer på at møde dig. Vil du selv tage dig af det, eller skal vi kaste ham ud?
Hanne stivnede og mærkede, hvordan irritationen pumpede i tindingerne. Hun trak vejret dybt og forsøgte at ligne en, der havde styr på det hele.
Jeg skal nok ordne det, undskyld ulejligheden, svarede hun og rejste sig.
Indvendigt søgte hun efter rare ord for, hvad hun egentlig syntes om situationen. Dagen kunne dårligt blive meget bedre og nu Stig, af alle, på kontoret, midt i frokostpausen! Hvorfor kunne han ikke bare ringe? Skal han nu til at opføre sit One Man Show her?
Langsomt gik hun ud, mens hun gned tindingerne og undgik at møde kollegers blikke. Folk løb mellem printer og morgensnegle, nogen grinede ved kaffemaskinen, og to opslugte udviklere brokkede sig til whiteboardet. Hanne forsøgte at se uinteresseret ud.
I receptionen så hun straks Stig. Han kadrede rundt foran disken, halvråbte til sikkerhedsvagten og gestikulerede vildt, mens vagten stædigt forsøgte at beholde roen. Receptionisten Marie så en anelse underholdt ud.
Hvad vil du? spurgte Hanne uden at bruge krudt på smalltalk. Skal vi virkelig have et show her? Hvis du har lyst til at lære af politiet, kan jeg godt hjælpe dig.
Stig vendte sig dramatisk, han lyste ildrød i hovedet, øjnene stod ud, og fingeren blev peget direkte på hende.
DIG! Nu må det være løgn! Emma har fortalt ALT! Seks måneder efter skilsmissen og du har allerede fundet en mand?!
En blanding af vantro, fornærmelse og mere end almindelig jalousi skvulpede rundt i hans stemme. Man kunne næsten se, hvordan han baskede løs på selvværdet for at holde det flydende.
Hanne løftede begge bryn, hældte hovedet lidt på skrå, og beholdt roen. Der glimtede bestemt sarkasme i øjnene.
Mener du virkelig, at jeg skal holde troskabsløftet til dig resten af livet selv efter skilsmissen? Det var ellers nyt. Du var jo ikke selv ligefrem Nonne i vores ægteskab.
Stig stod et sekund, som om appen var frosset, så faldt hans arm ned, og han tabte lige en anelse pondus. Rummet summede med folk mellem printere og kaffekrus, nu med små nysgerrige blikke op over skærmene.
Du altså forsøgte han, men Hanne var ikke gad vide mere.
Skal vi ikke droppe dramaet, Stig skal vi tale, så kan du ringe og aftale et møde. Ikke her.
Drama? Nu skal jeg vise dig drama!
Stig var ved at boble over, stemmen rungede så selv damen fra rengøring kiggede ind. Man så knyttede næver og pjusket kravat, bare han nu ikke gjorde skade på nærmeste kontorplante.
Jeg vil ikke have, at min datter bor under samme tag som en eller anden fremmed! råbte han. Jeg vil have Emma hjem du kommer ikke til at se hende mere! Hørte du det?!
Hannes ansigt var helt roligt, et tungt suk slap ud. Det skal han slet ikke bestemme. Ingen dansk dommer ville drømme om at give Stig medhold i den.
Så har du fået sagt det? Alletiders cirkusoptræden, bemærkede hun tørt. Tivoli mangler måske underholdning?
Hvad pokker foregår der her?
Hele dramaet blev afbrudt af en dyb, rolig stemme. Direktøren Thomas Mikkelsen stod pludselig i døren iført marineblå habit. Han så skiftevis på vagterne, på Hanne og sluttede demonstrativt med Stig.
I skal ikke blande jer, snerrede Stig og forsøgte at få overtaget tilbage. Det her er privat, okay?
Thomas magede sig så han kunne se begge smilede næsten overbærende og tog et par skridt hen til dem.
Privat er noget, man tager på tomandshånd. Skænderier i åbne kontorlandskaber er lidt for meget offentlig scene for min smag, bemærkede han roligt.
Hanne studerede situationen hun havde ikke regnet med, at Thomas ville gribe ind, men det var faktisk ret rart, at der var én, der gad holde Stig tilbage.
Stig ville til at svare, men Thomas var urokkelig. Han lagde venligt men meget tydeligt en arm om Hannes liv. Der var ikke så meget overladt til fantasien der.
Hvem jeg er? sagde han stille, men køligt. Jeg er manden, der gør Hanne glad, og jeg finder mig ikke i, at du råber ad hende! Skulle du finde på at blande Emma ind eller prøve at true dig til noget så gør jeg det meget, meget bøvlet for dig. Er vi enige?
Stig blev nærmest bleg. I et kvarters tid stod han og knugede hænderne krampagtigt. Så vendte han sig, mumlende et eller andet om, at han ikke ville betale børnepenge:
Du skal ikke regne med børnepenge!
Det er heller ikke min vigtigste bekymring, spiddede Hanne, let og muntert, som han var forsvundet. Nu slipper Emma også for sine weekender som tilskuer til Stigs shows.
Så gik det op for Hanne, at Thomas stadig stod med armen blidt om hende. Hun blev rød på kinderne og trak sig lidt væk med et lille fnis.
Tusind tak, Thomas. Du aner ikke, hvor meget du hjalp.
Han sendte hende sit afslappede smil.
Skal vi ikke snuppe frokost ude? spurgte han og rakte hende armen.
Hanne tøvede. Ville det nu blive for meget på én gang? Men det føltes på en måde trygt og hun havde faktisk mere end lidt lyst på dén mand.
Det vil jeg gerne, svarede hun.
Hanne mærkede spændingen slippe og anede for første gang i lang tid en snert af magi. Senere sad de på den nye hyggelige café, med frisk rugbrød og laksemad, og snakken gik let. Over citronmåne og god kaffe fortalte Thomas lavmælt, at han havde haft et godt øje til hende længe. Helt uden drama bare ægte omhu.
Jeg ville vente, så du ikke følte dig presset, sagde han. Men da jeg så Stig derude, så kunne jeg altså ikke lade være længere.
Hanne smilede bredt. Det var rart med nogen, der turde stå op for hende. Hun følte sig set og tryg på en helt anden måde.
* * *
Tre måneder efter det optrin blev Hanne og Thomas gift. Det blev ikke noget store Slotbryllup men til gengæld pænt, festligt, og med virkelig god lagkage. Thomas gik op i detaljerne, Hanne fik alt, hvad hun overhovedet ønskede sig og Emma var dagens klare vinder. Fik hun ros for håret, eller?
Emma hjalp med kjolen, tjekkede at alle knapper sad, og holdt udkig efter, hvilke onkler og tanter, der begyndte at danse for tidligt. Da ringene blev byttet, krammede hun dem begge.
Jeg er så glad på jeres vegne, hviskede hun og glimtede i hele ansigtet.
Dog gjorde Emma én ting klart: Rigtig far var og blev Stig, selv om hun havde fået en slags bonusfar.
Jeg kan godt lide dig, Thomas, sagde hun ærligt, da de første gang spiste lasagne alle tre. Men far kalder jeg dig altså ikke det ville være mærkeligt.
Thomas nikkede roligt:
Det behøver du heller ikke, Emma. Vi er familie alligevel.
Stig fik naturligvis en invitation til brylluppet mest for at drille. Hanne var længe i tvivl, om hun skulle sende den, men besluttede, at han selv skulle se, livet kunne gå videre. Invitationen blev sendt med PostNord uden ekstra krøller.
Stig dukkede selvfølgelig ikke op. Til gengæld brugte han de næste uger på at ringe rundt til gamle venner, nærmest for at høre deres vurdering: Kan du fatte, hun inviterede mig til SIN bryllup? Klart nok var han selv noget mere bitter end nogen af vennerne gad høre på.
Hun har slet ikke ventet! Brokkede han sig. Seks måneder og så smutter hun bare videre. Hun prøver jo bare at glemme mig!
Eller:
Hun gav mig aldrig chancen for at gøre det godt igen! Hvis bare vi havde talt sammen, så ku jeg da
Når han var heldig, rystede folk på hovedet og sagde Ja ja, livet går videre, Stig. Andre mumlede bare Ahr, det er jo hendes ret. Til sidst løb han tør for forståelse. Ingen svenske monarkier, kun Herlevs dagligdag.
Når han blev træt af sin egen stemme, stoppede han med at ringe rundt, og blev siddende hjemme hos sig selv. Han kiggede på gamle billeder, fandt Emmas første skolestartsko, og måtte stille sig selv det spørgsmål, som livet før eller siden stiller alle: Hvad nu?
Imens gik livet for Emma, Hanne og Thomas videre. Med spaghetti på hverdage, fredagsfilm der blev diskuteret, og flere grin end drama. Ikke et eventyr bare trygt, moderne dansk hverdagsliv, hvor lykken for en gangs skyld handler om at kunne grine sammen og slappe af.
