For tyve år siden tager jeg på arbejde, præcis som jeg plejer iført den samme uniform, som jeg altid har på. Vi bor hos min svigermor og svigerfar, bare indtil vi har sparet nok sammen, som min mand plejer at sige. Jeg har aldrig haft problemer jeg prøver altid at være høflig, holde orden og ikke forstyrre nogen. Den morgen efterlod jeg værelset pænt, tøjet lagt sammen i skabet, og gik til min vagt uden at ane, hvad der ventede mig.
Da jeg kommer hjem om eftermiddagen, mærker jeg straks den mærkelige stilhed. Man hører ingen stemmer. Jeg går op til værelset, og dér ser jeg sengen dækket af sorte sække tapet til med gaffa, og en tung lugt af fugtigt tøj blandet med støv. Min svigermor står der med armene over kors, som om hun har ventet på mig. Hun siger, at hun endelig har gjort dét, sønnen aldrig selv turde.
Jeg forstår ingenting. Jeg åbner en af sække, og dér ligger alt mit tøj krøllet, smidt hulter til bulter, sko, bluser, kjoler og undertøj blandet sammen. Det ligner affald. Jeg spørger, hvad hun laver, og hun svarer, helt køligt, at hun har smidt de der upassende klude ud, for hun vil ikke have, at en kvinde gør sig til for hendes søn hjemme hos hende. Jeg bliver helt tom indeni, for jeg ejer ikke noget som helst provokerende.
Det værste er, da hun tager mig med ud i gården. I et stort, gammelt zinkkar ligger resten af mit tøj det, der ikke kunne være i sækkene. Alt er smurt ind i mudder, noget er klippet i stykker, andet bogstaveligt talt brændt i kanterne. Hun siger, det er for mit eget bedste, at jeg skal lære at klæde mig som en rigtig hustru, ikke som en. Hun udtaler det med så stor selvsikkerhed, at jeg føler både vrede og frygt.
Da min mand kommer hjem fra arbejde, når hun først at sige noget. Hun fortæller ham, at hun har fundet upassende tøj, og måtte gøre noget ved det. Han forsvarer mig ikke. Han spørger ikke engang, om det passer. Han står bare tavs og ser ned i gulvet, som om han accepterer alt. Jeg beder ham sige noget hvad som helst men han svarer kun, at han ikke vil have ballade med mor.
Den nat sover jeg i det tøj, jeg havde på, og et par gamle bukser, jeg finder i en skuffe, selvom lynlåsen er i stykker. Min svigermor går flere gange forbi døren, som om hun lige skal tjekke, at jeg ikke har noget uegnet på. Næste dag, mens jeg samler resterne af mit tøj op, siger hun, at hvis jeg vil blive boende, må jeg følge hendes regler. Hun siger det uden at blinke.
Tredjedagen pakker jeg det, jeg har tilbage, ned i en lånt kuffert og tager hjem til min moster.
Han bliver hos sin mor.
