8. maj
Hvis ens mand slet ikke er jaloux er det så et dårligt tegn? spurgte jeg mine veninder, mens jeg rodede lidt rundt i en småkage med gaffelen. Jeg havde nærmest ingen appetit. Førhen syntes jeg, det var skønt, at vi havde så meget tillid til hinanden, men nu nu er jeg ikke så sikker længere.
Sofie, der sad overfor mig på caféen på Åboulevarden i Aarhus, lagde hovedet lidt på skrå og betragtede mig undersøgende. Hendes blik emmede af forundring.
Så han spørger dig aldrig, hvem du er sammen med eller hvornår du er hjemme? Han bekymrer sig slet ikke, hvis du arbejder sent?
Jeg trak lidt på skuldrene og smilede skævt.
Nej, sagde jeg. Jeg kommer hjem, og Mads står altid smilende i døren. Han er rolig, byder på kaffe, spørger hvordan min dag har været, og så ser vi fjernsyn sammen. Ingen jalousi, intet tegn på utryghed.
Mit blik faldt ned i min kop. Jeg havde håbet at finde svar i den mørke kaffe.
Før i tiden virkede det perfekt. Jeg var stolt af, hvor meget vi stolede på hinanden. Men nu tænker jeg måske betyder det bare, at det er ham ligegyldigt?
Maria lænede sig tilbage i stolen og foldede armene, mens et skævt smil gled over hendes ansigt hun var for nylig gået gennem en hård skilsmisse netop på grund af sin eksmands voldsomme jalousi.
Jeg misunder dig, sagde hun tørt. Pas på ham, din mand er nærmest en truet art. Forestil dig mit mareridt konstant at skulle forklare, hvem jeg talte med, hvorfor jeg blev hængende lidt længere efter arbejde. Mads stoler på dig, og det har faktisk høj værdi.
Jeg nikkede, men kunne ikke finde glæden ved hendes ord.
Sofie rettede ryggen, nu var hendes ansigt alvorligt.
Pjat, indvendte hun. Hvis han virkelig elsker dig, så bør han vel være bare lidt jaloux? Ikke på Marias ekskærestes niveau, men altså lidt må man forvente! Det virker, som om det er ligegyldigt for ham, hvor du er og hvad du laver.
Maria løftede hånden for at sige noget, men jeg mumlede stille:
Måske elsker Mads mig bare ikke, så
Stemningen blev tung. Sofie lænede sig frem:
Du skal ikke drage forhastede konklusioner, sagde hun. Måske har du bare ikke givet ham nogen grund til bekymring. Mænd de skal have et lille puf, før følelserne kommer op. Hvorfor ikke lave et lille eksperiment? Så kan du finde ud af det.
Jeg kiggede forundret på hende:
Eksperiment? Hvordan?
Sofies øjne glimtede med et hemmeligt grin:
Sig du skal ud med en gammel studiekammerat, eller bliv hængende lidt ekstra på arbejde og find på en undskyldning. Hvis han virkelig holder af dig, vil han vise bare en smule jalousi. Hvis ikke ja, så må vi tage den derfra.
Maria så skeptisk ud.
Sofie, kunne det ikke være bedre bare at tage en ærlig snak med ham? Stilheden mellem mig og Sofie var tydelig.
Ord er fine, men handlinger siger mere, sagde Sofie. Prøv det, så ser vi.
Jeg nikkede tøvende.
Hvad foreslår du så, at jeg gør?
Sofie lyste op:
Du er jo blevet teamleder og nu har du fem unge mænd under dig. Nævn det for Mads!
Det ved han allerede, sagde jeg han fejrede det endda med at tage mig ud og spise på en god restaurant. Alt for normalt, alt for roligt.
Så find på at beklage dig lidt: Åh, det er svært at arbejde med så mange unge fyre de snakker altid om deres kærester og flirter med kollegerne. Det må da sætte noget i gang!
Jeg sad lidt og snurrede skeen i lyset fra vinduet. På den ene side føltes idéen barnlig men måske kunne det give et svar?
Jeg prøver, sagde jeg stille.
Maria sukkede.
Hvad nu hvis han bare bliver ked af det eller misforstår? Måske skulle du alligevel bare tage en ærlig snak?
Men Sofie rystede på hovedet:
Kom nu du ser først, hvordan han reagerer, hvis du prøver.
Jeg mærkede, at jeg både var nysgerrig og nervøs.
******************
Næste dag mødtes vi igen på caféen. Sofie smed hurtigt jakken:
Nå, hvordan gik det? Hvad sagde Mads til de unge, flotte kolleger?
Jeg satte koppen på bordet, sukkede.
Han rådede mig bare til at være konsekvent og ikke finde dig i for meget snak. Han gav mig endda nogle gode ledelsestips, som faktisk virkede!
Sofie sank sammen i stolen.
Jamen, det var jo ikke lige dét, vi håbede på. Men okay så må vi tage det til næste niveau: Opfør dig lidt hemmelighedsfuldt. Sæt kode på telefonen, skriv mange beskeder, og stop samtaler, når han kommer ind i rummet. Du kan jo bare skrive til os så kan vi hjælpe dig, mens det sker!
Jeg bed mig nervøst i læben.
Hvad, hvis han bare ikke reagerer? Måske er han bare rolig af natur
Så må vi overveje næste skridt. Du vil jo gerne finde ud af det, ikke?
Jeg nikkede svagt. Skulle jeg virkelig fortsætte? Håbet havde stadig overtaget over frygten.
Snart begyndte jeg at gøre, som Sofie foreslog. Jeg havde altid telefonen fremme, lod skærmen ligge synligt på køkkenbordet. Mine veninder skrev små beskeder og emojis for at bringe liv på displayet.
Nogle gange fangede jeg, hvordan Mads blik kort ramte telefonen, men han kommenterede kun roligt:
Hvem skriver så sent?
En kollega noget vi lige skal have styr på
Han nikkede bare:
Okay. Men ikke for sent, vel?
Næste aften skete det igen. Han så beskederne poppe op, men sagde uden drama:
Stadig arbejder du så sent? og fortsatte sin aften uforstyrret.
Mit hjerte sank. Ingen jalousi. Ingen vrede. Ingen interesse.
Han er virkelig ligeglad, tænkte jeg trist, mens Sofies sms tikkede ind med opmuntringer. Men Mads forblev den samme rolige, hjælpsomme mand.
Jeg lagde telefonen. Hele forsøget virkede nu mere dumt end opklarende. Jeg ventede på tegn men mistede bare foden under mig.
**********************
Over en kande te, nærmest dirrende af iver, foreslog Sofie en større plan.
Nu skal du sove hos mig et par gange om ugen sig til Mads, at en veninde har kærestesorger og har brug for selskab. Ingen detaljer, bare opfør dig let nervøst. Så bliver han da nødt til at steppe op!
Jeg sad lidt og snurrede på glasset. Det føltes langt mere risikabelt nu. Men begge så på mig, og jeg kunne næsten ikke trække vejret af spænding.
Maria brød ind, rolig men fast:
Karoline, lejligheden den er vel Mads, ikke?
Jeg nikkede.
Ja, men hvorfor?
Maria så alvorligt på mig.
Fordi du risikerer at skulle lede efter noget nyt ret snart. Du går meget langt. Forestil dig, hvad han tænker, hvis han finder ud af det Så kan vi andre ikke gøre meget.
Sofie talte hurtigt indover:
Maria, det er da bare pjat! Der er intet konkret bevis og det er jo kun små hints. Det er bare for at få ham lidt op i gear, ikke mere!
Jeg mærkede, hvordan min tvivl voksede, men Sofies entusiasme fejede alt væk.
Er du med, eller hvad? Det bliver godt!
Mine tanker snoede sig, men jeg sagde:
Vi fortsætter!
Sofie klappede tilfreds i hænderne.
********************
Senere samme uge sad jeg på en bænk ude foran vores opgang, armene holdt tæt om mig selv. Foran mig stod tre blå fjernsynskasser fyldt med alt, der var mit. Jeg stirrede på dem kunne næsten ikke forstå, hvor hurtigt det hele var gået.
Alt begyndte med de dér aftener hos Sofie. Første gang nikkede han bare, anden gang det samme. Tredje gang, da jeg kom hjem, stod kasserne allerede klar. Mads stod ved siden af, så på mig ikke vred, bare træt.
Jeg kender dig, sagde han. Du er alt for klog til at rode dig ud i sådan noget. At prøve at skabe jalousi hvorfor?
Jeg begyndte at forklare, men han afbrød.
Det der, det gør man ikke, Karoline. Skal jeg være for følelseskold, så find en anden, der kan give dig teater. Min ro er ikke lig med ligegyldighed.
Han stablede kasserne pænt. Tog dem ud foran hoveddøren.
Jeg ordner papirerne til separationen, sagde han stille og lukkede døren.
Jeg sank ned i entreen og græd for første gang i mange år.
Den der skøre jalousi hvad hjalp den mig?
Hvis jeg nu bare havde sat mig ned og været ærlig. Fortalt, at jeg trængte til mere opmærksomhed. At hans rolighed gjorde mig usikker. Men nu var det ligemeget. Mine ting stod på fortovet, og Mads havde lagt næsten fem års ægteskab bag sig uden dramatik bare et stille, endegyldigt punktum.
Udenfor var himlen for længst blevet mørk. Børn legede, en hund gøede ved cykelskuret, livet gik videre i Midtjyllands storby, men jeg var alene. Alene med katastrofen, jeg selv havde skabt, og en bitter læring, jeg sent vil glemme.
Hvis ikke man tør tale ærligt om sine følelser så kan selv de stærkeste bånd gå i stykker.
