Hva laver vi egentlig her? Hvorfor er vi på vej ind i et fremmed hjem?
Det er slut, Rikke. Jeg vil have en rigtig familie, børn. Det kan du ikke give mig. Jeg har ventet længe, været tålmodig. Jeg har brug for en søn. Jeg har allerede søgt om skilsmisse! Du har tre dage til at pakke sammen. Giv lyd, når du er ude. Indtil da bor jeg hos min mor. Jeg skal i gang med at gøre lejligheden klar til barnet og dets mor. Ja! Bare rolig, min kommende kone er gravid! Du har tre dage!
Rikke sagde ikke noget. Hvad kunne hun sige?
Børn var ikke kommet til hende. Anders havde ventet længe fem år. Tre forsøg, som alle endte forgæves.
Hun havde været hos alverdens læger, men de sagde, hun var sund og rask. Hvorfor lykkedes det så ikke?
Rikke levede altid sundt og ordentligt.
En dag fik hun det dårligt på jobbet. Ambulancen blev tilkaldt, men uheldet skete lynhurtigt
Døren smækkede efter Anders, og Rikke sank træt ned i sofaen.
Hun havde hverken lyst eller kræfter til at pakke. Og hvor skulle hun tage hen?
Inden hun blev gift, boede hun hos sin moster. Mosteren var gået bort, lejligheden var solgt af hendes fætter. Tilbage til farmors hus på landet? Leje en lejlighed? Og hvad med jobbet?
Spørgsmålene hobede sig op, og de skulle tages hurtigt
Tidligt om morgenen gik døren op, og svigermor trådte ind.
Du er vågen? Det er godt. Jeg kom bare for at sikre mig, at du ikke tager noget, der ikke tilhører dig.
Jeg har overhovedet ikke brug for jeres sønnes gamle underbukser. Skal vi tage mine ting en for en?
Sikke en frækhed! Du var ellers så sød og stille engang. Men jeg sagde det allerede dengang til Anders du kan ikke få børn.
Så er du her kun for at sige det? Sæt dig ned og vær stille så.
Hvorfor pakker du servicen?
Det er mit. Min mosters, og det eneste jeg har tilbage fra hende.
Så bliver det helt tomt her uden.
Det må du selv om. Til gengæld får du et barnebarn.
Tag kun dit!
Laptoppen er min! Kaffemaskinen og microbølgeovnen også, de er gaver fra kollegerne. Min bil købte jeg før brylluppet, din søn har jo sin egen.
Du har alt, undtagen evnen til at få børn!
Det har du ikke noget at gøre med. Der er intet i vejen med mig, Gud har måske villet det sådan.
Du virker slet ikke ked af det! Er det her med vilje?
Det er noget pjat. Bare tanken gør ondt.
Rikke så sig omkring hendes ting var væk. Børste, makeup, hjemmesko…
Hun følte, hun havde glemt noget vigtigt. Svigermoren forstyrrede hendes tanker.
Hun huskede den gamle kattefigur! I den lå et lille arvestykke et sæt øreringe og en ring. Ikke noget af stor værdi, men uerstatteligt fra hendes farmor. Anders havde altid kaldt det skrammel. Tænk hvis han havde smidt det ud? Alt unødvendigt smed han ud på altanen. Rikke tjekkede
Hvad roder du efter derude? Tag dine ting og gå! lød svigermorens stemme. Skal du sige farvel til huset? Så gør det. Du får ikke hvide vare herfra.
Endelig! Katten stod der, alt var intakt. Nu kunne hun tage afsted.
Her er nøglerne. Farvel. Jeg håber, vi aldrig ses igen.
Hun svingede forbi kontoret. Hun havde stadig sygemelding, men bad om ferie oveni.
Vi har så ondt af dig, men vi ved ikke, hvordan vi får tingene til at løbe rundt uden dig. Tre uger er det nok? Bare du tager telefonen halvdelen af vores projekter er afhængige af dig.
Det skal nok gå. Tak fordi I tænker på mig.
Brug for hjælp?
Nej, ellers tak.
Jeg sørger for, at du får feriepenge og ekstra bonus.
Tak, det falder på et tørt sted.
Rikke begyndte ikke engang at lede efter en bolig. Hun satte bare kurs mod farmors gamle hus på landet. Ingen ventede på hende, ingen familie farmoren døde for tre år siden, hendes mor havde hun aldrig kendt, døde i barselsseng.
Og nu kunne Rikke heller ikke få børn
En times kørsel, så var hun der. Æbletræet. Tulipanerne.
Sidst hun var der var efteråret, sammen med Anders. De grillede, snakkede, hyggede sig.
Hun kørte ind på grunden, og huset lå velkendt og stille. Garage nøglen lå inde.
Hun åbnede døren og gik ind. Stilhed. Kaffekopper og tallerkner stod stadig på bordet hvordan havde hun ikke nået at rydde op sidst?
Nej, hun havde ryddet! Nogen måtte have været der siden.
To krus, tallerkner, juicepakker, flasker af Anders yndlingsmousserende vin. Det her var ikke fra efteråret.
Anders måtte have været her men med hvem?
Ligegyldigt nu
Kun hun havde nøgle, så han havde fået lavet en kopi. Tid til at skifte låse.
Nyt liv, oprydning, derefter et langt varmt bad.
Hun vaskede hele fortiden væk.
Da hun var ved at være klar, blev der banket på døren, så på vinduet.
Hvem dér?!
Er alt fint hos dig?
Ja overrasket.
Undskyld.
Udenfor stod en ukendt mand.
Undskyld, ville ikke skræmme dig. Jeg er din nabo og har holdt øje, så der ikke skete dig noget. Der var røg fra skorstenen, så ville bare sikre mig, alt var ok
Tak, det er sødt af dig.
Er du familie til Anders? Han var her for ikke så længe siden med sin kone Er du søsteren?
Nej, ekskonen. Snart da vi er midt i det.
Er huset dit?
Ja.
Jeg bor lige midlertidigt ved siden af. Job og skilsmisse, du ved I morgen er jeg fri mand. Beklager, hvis alt er fint, smutter jeg igen. Hvis du mangler noget, så sig til. Jeg hedder Henrik.
Jeg er Rikke. Du kan du mon skifte en lås?
Ja, sig til hvornår. Jeg klarer det.
Så hurtigt som muligt. Jeg køber en i morgen.
Lad mig kigge, jeg kan nok ordne det ellers køber du måske den forkerte, og jeg skal i byen alligevel.
Fint nok.
Så gik der to uger. Én uge mere med fri, så ventede byen igen. Rikke havde vænnet sig til stilheden; hun ville ikke tilbage. Anders hverken skrev eller ringede. Bare besked om dato for skilsmissen. Det var bedst sådan. Hun havde ikke lyst til at se ham igen.
Det blev lørdag. Rikke stod tidligt op, for Henrik havde inviteret hende på en gåtur ved søen.
Nye forhold var ikke hendes plan, men en gåtur kunne man altid tage. De hyggede sig, og gik hjem til frokosten. Ved Rikkes hus stod Anders bil. Han var lige ankommet. Døren gik op, Anders steg ud og hjalp en højgravid kvinde ud.
Rikke og Henrik nåede lågen. Anders prøvede at åbne hoveddøren, men selvfølgelig
Hvad foregår der?
Hvad laver I her? Hvorfor forsøger I at bryde ind i et fremmed hjem?
Anders stivnede.
Det er vores hus! udbrød den gravide kvinde.
Virkelig? Sagde Anders det? Nej, det er mit hus. Vær venlig at forlade matriklen.
Anders, hvad snakker hun om?! Hvem er hun?! Din eks?! Smid hende ud! peb den gravide.
Rikke og Henrik kunne ikke lade være at grine. Anders plantede sin kommende i bilen, og så kørte de.
Han får sig et muntert liv.
Men hun kan give ham det barn, jeg aldrig kunne. Tre gange mislykkedes det. Undskyld
Min kone gik fra mig, fordi jeg gerne ville have et barn
Fire år senere løber Rikke på sin tidligere svigermor i Føtex.
Rikke, er det virkelig dig? Kunne dårligt genkende dig. Er du gravid?
Ja, Rikke kærtegnede sin store mave.
Anders har det ikke godt. Barnebarnet blev født for tidligt, der var noget galt hans kone forlod ham og efterlod barnet hos os. Og du du føder selv, gør du det alene?
Nej, ikke alene. Har en familie, der venter på mig. Jeg må videre!
Nå undskyld for alt
Jeg ønsker dig tålmodighed.
Svigermor så efter Rikke, mens hun gik med Henrik ved sin side, hans arm omkring hende og en lille pige, der lignede sin mor på en prik, i hånden
Gi gerne et like eller skriv, hvad du tænker om det hele?
