En overraskelse fra ekskæresten
Jonas, vent! råbte Frida ud ad det åbne vindue.
Men drengen hørte hende ikke.
Han var allerede henne ved sin bil og havde startet motoren. Frida greb derfor sin telefon og fór ud gennem døren.
Imens hun spænede ned ad trapperne fra fjerde sal til stueetagen, forsøgte hun gentagne gange at ringe til ham. Ligesom før reagerede Jonas ikke på hendes opkald.
Hun havde kun ét håb i tankerne: Bare jeg når det!
Lykken tilsmilede hende. Da Frida, som et vindstød, fløj ud på gårdspladsen, holdt Jonas stadig og var ved at varme motoren op.
Han blev godt nok overrasket, da han så hende uden overtøj og rullede ruden ned: Hvad sker der? Du ser helt bleg ud!
Du… Du har
Frida var nærmest forpustet og kunne ikke sige noget sammenhængende. I stedet faldt hun på knæ og kravlede ind under bilen.
Hun tænkte ikke på den våde snesjap under sine knæ eller de grimme pletter på sine jeans.
Da hun kom op igen, havde hun en mager, pjaltet kat i hænderne. Jonas stod ved siden af og kiggede forundret på hende.
Hvad laver du, Frida? Hvad er det for et nummer? Jeg er på vej på arbejde!
Der sad en kat under din bil. Jeg nåede lige at se ham fra vinduet. Jeg var bange for, at du bare kørte
Kat? Sad der en kat under bilen? Jonas trak på smilebåndet. Var det dét, du lavede alt det postyr for? Nå
Tror du katte ikke vil leve? spurgte Frida ham forundret.
Hvis katten virkelig ville det, havde han ikke gemt sig der. Og ellers havde han stukket af, når han hørte motoren starte. Så du gjorde dig nok umage forgæves…
Han ville ikke kunne flygte, Jonas Prøv og se på ham han har ikke engang kræfter til at miave!
Nå, Frida Godt gået, du fik reddet katten. Når du kommer hjem, kan du tage en karamel fra skålen og poste om det på Facebook. Jeg er nødt til at smutte. Vi ses i aften.
Frida stod tavs med katten i armene, mens hun så Jonas bil forsvinde.
Hun kunne ikke forstå, hvorfra han havde fået den hårdhed. Det havde hun aldrig lagt mærke til før.
Så så hun ned på katten.
Den lille fyr var virkelig sløj. Øjnene var matte og trætte men i hans blik så Frida taknemmelighed? Ja, uden tvivl! Taknemmelighed.
Hun gik op igen med katten, tog overtøj på, hentede sine penge og bestilte en taxa.
Hvor skal vi hen? smilede chaufføren, da Frida steg ind bagved.
Som sagt i telefonen: til dyrlægeklinikken. Gerne hurtigt, tak.
Dyrlæge? Åh ja, det havde jeg glemt. Er det galt med katten? spurgte han i spejlet.
Den skal have hjælp.
Okay, jeg spørger ikke mere. Der er faktisk en god klinik ikke så langt herfra. Det gør vel ikke noget?
Den bedste, tak.
Så bringer jeg jer derhen. Dyrlægerne samler nærmest dyrene op fra dødslejet igen.
Femten minutter efter sad Frida i venteværelset på dyreklinikken. Der var mange andre alle med dyr og egne bekymringer.
Hvad er der egentlig sket med din? spurgte en ældre dame med en lille gravhund i favnen.
Jeg ved det ikke rigtigt, svarede Frida. Han sad under en bil. Har nok været der hele natten. Udenfor i kulden
Hele natten? udbrød damen bekymret. Ved du hvad, gå du bare foran mig. Jeg venter med min Fido, vi skal bare til det årlige tjek. Du har vist mere brug for at komme til hurtigt.
Må jeg virkelig det? Tusind tak!
Selvfølgelig. Vi hjælper hinanden.
Endelig kom Frida ind til dyrlægen. Hun sad uroligt på stolen hele tiden, mens lægen undersøgte katten.
Efter først et kig skulle Frida vente på prøvesvar. Tiden sneglede sig af sted.
Jonas forsøgte at ringe flere gange, men Frida havde ikke overskud til at tage telefonen. Hun trykkede den derfor lydløst fra sig.
Nå, unge dame, sagde dyrlægen med alvor. Jeg forstår, du fandt denne kat udenfor?
Ja, under en bil. Hvor længe han har været der, ved jeg ikke Men måske hele natten.
Katten har forfrysninger, men værre er alle de andre sygdomme han slæber på. Det bliver ikke nemt og det bliver ikke billigt. Så jeg må spørge dig: Er du villig til at tage det ansvar på dig? Hvis ikke, bør katten måske adopteres af nogle andre.
Frida havde forestillet sig, at katten skulle behandles, men ikke at det ville blive så omfattende. Hun kiggede katten i øjnene.
Han bad ikke, han tiggede ikke Han så bare taknemmeligt op, som om han ville sige: Hvis du siger nej, forstår jeg det godt.
Jeg er klar! sagde Frida beslutsomt. Jeg skal nok passe ham. Om så det skal vare hele livet.
Fint, smilede dyrlægen varmt. Han skal blive på klinikken et par uger, og bagefter laver vi en behandlingsplan og vejleder dig hele vejen.
Mange, mange tak, Frida måtte holde tårerne tilbage.
Tak, fordi du handler så menneskeligt. Det er sjældent, jeg oplever sådanne mennesker i dag.
Frida aede katten blidt og lovede at komme tilbage efter ham.
Og katten troede hende. Han samlede alle sine kræfter og kom med et svagt miauv, da hun gik.
Hun kom først hjem sent fuldstændig drænet. Hun ville bare have sovet, især fordi hun skulle på arbejde dagen efter men det fik hun ikke lov til, for Jonas ventede hjemme med et surt blik.
Hvor har du været?! Jeg har ringet flere gange. Hvad er der nu af nyheder?
Undskyld, jeg har haft en virkelig hård dag, sukkede Frida og stillede Jonas sko på plads, som sædvanlig smidt midt i entréen.
Lyder besynderligt Du har jo fri i dag, fnøs Jonas. Hvad har du dog lavet, siden du er så udmattet?
Jeg har været på dyreklinik og brugt dagen der sammen med katten.
Hvilken kat?! Jeg fatter ingenting.
Ham, jeg reddede under din bil i morges, sagde Frida. Jeg er virkelig træt nu, kan vi tale mere i morgen?
Vent! Mener du, du brugte HELE dagen på en vildkat? Rigtigt forstået?
Hvad betyder det, om den er vild? Den havde brug for hjælp. Ellers var den død
Og jeg er åbenbart ved at dø af sult! Jeg kom hjem, og der var hverken dig eller aftensmad!
Jonas du er ikke et barn, pustede Frida. Der er frikadeller i fryseren. Du kunne selv have lavet noget. Jeg ved, du foretrækker noget andet, men
Skal jeg æde frikadeller nu? Jeg er da ikke faldet ned fra månen! I modsætning til dig har jeg arbejdet hele dagen. Og jeg gider ikke stå i køkkenet også!
Træt og modløs gik Frida alligevel i køkkenet og lavede mad til Jonas, som han kunne lide.
Han fortjente det ikke, men hun orkede ikke mere ballade og gav ham derfor endnu engang ret. Ikke engang et tak fik hun.
To uger senere kunne Frida hente katten hjem fra dyreklinikken.
Hun havde allerede købt alt nødvendigt udstyr, men Jonas vidste intet endnu. Hun anede ikke, hvordan hun skulle sige, at katten nu skulle bo hos dem.
Hun bildte sig ind, at Jonas ville tage det med ro: lejligheden var trods alt hendes, og Jonas var ikke hendes mand heller ikke på vej til at blive det.
Men hun tog fejl. Da Jonas så katten, blev han rasende:
Du har taget en vildkat hjem?! Du må da have slået hovedet, da du lå under min bil!
Rolig nu, Jonas. Jeg reddede ham og tager ansvar nu.
Hvor mange penge har du brugt på det? Og hvor meget mere vil du smide efter den kat?!
Det rager ikke dig. Det er mine penge! Du fører aldrig regnskab, selvom du er glad for god mad.
Jeg har forklaret dig, at bilen også koster. Og jeg har det ikke let på arbejdet Men nu handler det ikke om mig, men den dér…
Han hedder Holger.
Du har endda givet den et navn? Du burde se en psykolog!
Den aften sov Frida i gæsteværelset. Hun tænkte meget på sit forhold til Jonas.
De havde kun boet sammen i under et år, men var gledet væk fra hinanden. Han var blevet krævende, nedladende og kold.
Men Frida besluttede at give ham én chance mere.
Det gjorde ingen forskel Jonas blev ved med at skælde ud over katten og sagde, den hørte til på gaden. Frida tog det til sig og tænkte mere og mere over det hele, indtil hun en dag sagde roligt:
Jonas, jeg elsker dig ikke. Og du elsker ikke mig. Lad os ikke pine hinanden længere, okay?
Hvad vil du sige med det?
Saml dine ting og flyt ud i morgen. Jeg er træt af dine skænderier. Jeg vil have fred.
Er det, fordi du tog en kat ind uden at spørge mig, jeg er blevet problemet? Er du rigtig klog?
Hvis du ikke kan acceptere, at katten bor her, skal vi ikke bo sammen. Find dig en, der ikke har katte. Eller endnu bedre køb din egen lejlighed og bestem selv.
Frida skulle have fri næste dag, så tidspunktet for at afslutte forholdet kunne ikke være bedre.
Jonas forsøgte lidt, men gav hurtigt op.
Så snart hun nævnte katten, blev han oprevet. Frida vidste, at hun aldrig ville blive lykkelig med ham.
Han begyndte at pakke tæt på middag. Frida var utålmodig, men Jonas trak tiden ud hvad han håbede på, vides ikke.
Frida drak te i køkkenet, da hendes chef ringede og bad hende komme akut:
Frida, søde, jeg ved det er din fridag, men vi kan ikke undvære dig et øjeblik.
Åse, det er virkelig dårligt tidspunkt, sagde Frida og kiggede ud i entréen, hvor Jonas febrilsk pakkede.
Han skulle også have sin computer og værktøj fra altanen ud.
Frida, det er kun en time, højst. Jeg ringer altså ikke uden grund.
Hun sukkede, drak ud og tog tøj på. Jonas skulle bare lægge nøglerne i postkassen, sagde hun. Han sagde intet, men så forurettet efter hende.
Hun var hurtigt færdig på arbejdet og tog en taxa hjem igen.
Hvordan går det med katten? spurgte chaufføren den samme, som havde kørt hende til dyrlægen.
Tak, fint, vi skal bare hjem hurtigt, tak.
Da Frida kom ind i opgangen, kiggede hun straks i postkassen. Ingen nøgler og ingen bil udenfor.
Så er han nok ikke helt færdig endnu, tænkte hun.
På fjerde sal opdagede hun, at låsen var drejet. Hun låste sig ind. Der var hverken tasker, computer eller værktøj.
Jeg sagde jo, han skulle efterlade nøglen Nå, jeg må få låsen skiftet, tænkte Frida.
Men i soveværelset stivnede hun…
Holger var væk. Hans transportkasse, der ellers stod i hjørnet, var også væk.
Hun ledte panisk hele lejligheden igennem, men måtte indse, at Jonas havde taget katten med sig. Men hvorfor?
Jonas! Er du sindssyg? Hvorfor har du taget Holger? råbte hun, da hun fik fat i ham på telefonen.
Det er min gave til dig, Frida! Når du kommer krybende, kan det være, du får ham tilbage!
Ved du ikke, at han skal have specialmad og pleje?
Hun råbte mere, men Jonas havde allerede lagt på.
Hvor skal jeg lede nu? jamrede Frida, siddende i entreen uden styr på noget.
Før hun lærte Jonas at kende, boede han til leje et sted, hun aldrig rigtig havde besøgt eller hørt om. Han havde lovet at vise hende hjemegnen, men havde aldrig gjort det.
Hun sov næsten ikke om natten og drog tidligt ud til Jonas arbejdsplads.
Men der var han ikke. Han tog et par fridage, sagde chefen. Da Frida forklarede situationen, lovede han at snakke med Jonas, så snart han dukkede op.
Frida forsøgte igen at ringe til Jonas. Stadig slukket.
Skal du have et lift?
Hun blev svedt, da hun hørte stemmen. Men det var taxachaufføren fra før.
Tak. Kør mig hjem, bad Frida.
Hun var så opgivende, at hun ikke anede, hvad hun ellers skulle gøre.
Sæt dig ind, sagde chaufføren.
Undervejs ringede hendes telefon. Et ukendt nummer.
Hallo! Det er Frida.
Hej, du er Frida, ikke? lød en kvindestemme.
Ja hvem er du?
Forstår du, i går aftes kom Jonas, din eks, hjem til os. Min mand arbejder med ham, og Jonas bad om husly i nogle dage.
Var katten der? Var han med?
Ja, derfor ringer jeg! Jonas vrøvlede noget om, at han skal bruge katten til at vinde dig tilbage. Men katten ser ynkelig ud og sidder bare og miaver. Han savner dig.
Han må kun få specialkost, ikke andet!
Jeg forsøgte, men han ville ikke spise. Men jeg ringer fordi Jonas gik han er sikkert i byen nu. Måske vil du hente katten? Jeg bryder mig ikke om den slags folk. Dyret har slet ingen skyld!
Selvfølgelig, jeg kommer! Fortæl adressen!
Hun forklarede chaufføren situationen han nikkede kort og styrede hurtigt mod adressen.
Køreturen føltes hæsblæsende, men chaufføren holdt hovedet koldt og fandt den hurtigste vej.
Foran bygningen løb Frida op til tredje sal og bankede på. Hun fik straks katten i transportkassen og takkede den unge kvinde dybt, før hun skyndte sig ned til taxaen.
Da den høje betonblok, hvor Jonas havde holdt Holger i fangenskab, forsvandt bag dem, faldt Frida for første gang til ro.
På hjemvejen græd hun ikke af sorg, men af taknemmelighed over alle de gode mennesker, hun havde mødt: damen i klinikken, taxachaufføren, kvinden der havde ringet.
Så længe der findes mennesker som dem, vil godhed altid vinde.
Skal jeg blive lidt hos dig? spurgte chaufføren. For det tilfælde, at din eks dukker op?
Det vil jeg faktisk gerne, svarede Frida straks.
Samme dag fik hun låsesmeden til at skifte låsen. Chaufføren, Victor, hyggede med Holger, som straks gav sig til at spinde hos ham.
Frida var ham evigt taknemmelig. For alt. For at have været der, netop da hun havde allermest brug for det.
Sådan endte den historie.
Måske behøver jeg ikke sige, at venskabet mellem Victor og Frida siden voksede og efterhånden blev til det smukkeste, vi kalder kærlighed.
Hvad angår Jonas, så fik han også det, han fortjente.
Han blev samme dag smidt ud af lejligheden, hvor han havde søgt ly vennen så sig gal på ham og gav ham oven i købet en blåøje, fordi Jonas havde råbt ad konen.
Da Jonas lidt mere forslået dukkede op på sit arbejde, blev han straks bedt om at skrive sin egen opsigelse.
Men hvorfor? spurgte han fortumlet.
Derfor, svarede chefen strengt. Kom så i gang, ingen diskussion.
Jonas kunne kun vende tilbage til sin tidligere bopæl forvandlet, men ikke forandret.
Sådan får man, hvad man fortjener, når man opfører sig, som han gjorde. Dyr, de skal man elske og hvis man ikke kan, så skal man i det mindste behandle dem anstændigt.
