Jeg tager ikke længere med hjem til svigermor skal du derhen, så gå du bare, og tag din søster med.
Astrid satte for første gang en grænse for sin mand og nægtede at finde sig i det mere.
Astrid, det er mig, luk op!
Lyden fra dørtelefonen rev stilheden itu i lejligheden. Astrid lagde gulvkluden, tørrede hænderne i forklædet og trykkede på knappen. Svigermor. På hendes eneste fridag, hvor Klara var i børnehave, og hun endelig kunne gøre rent i fred.
Karen kom ind forpustet med en pose i hånden.
Jeg var lige forbi klinikken for at få taget nogle prøver. Så tænkte jeg, at jeg lige kunne kigge forbi med noget. Her, til Klaramus, lidt hindbærsyltetøj hun elsker det jo.
Tak, sagde Astrid og satte glasset på skabet. Kom ind, jeg sætter vand over.
Jeg er her kun et øjeblik.
Sekundet blev næsten en time.
Svigermor sad ved køkkenbordet, drak te og fortalte om sit blodtryk, om naboen, der igen gik tur med hunden uden snor, og om Søster, der havde ringet fra Aarhus og brokket sig over chefen.
Astrid nikkede, hældte te op, og kiggede nu og da på spanden med vand ude i gangen. Halvdelen af lejligheden ventede stadig på at blive gjort rent.
Hvorfor ser du så træt ud? spidsede Karen læberne. Du ser bleg ud.
Der er ikke noget i vejen. Jeg er bare i gang med den store rengøring.
Nåh, på den måde. Du er en dygtig husmor.
Svigermor tog en tår te og tav. Astrid kendte den pause. Nu kom den egentlige grund til besøget.
Astrid, I skal komme over på lørdag. Jeg har købt nyt tapet det gamle i soveværelset falder helt ned. Mads kan hjælpe med at sætte det op.
Astrid knugede koppen. I fem år havde hun hørt på de samme forespørgsler.
Jeg siger det til Mads, når han kommer hjem.
Sådan, det er aftalt.
Svigermor drak ud, kyssede hende på begge kinder og gik tilfreds. Syltetøjsglasset blev stående på skabet som bevis på aftalen.
Om aftenen mødte Astrid Mads allerede i entréen.
Din mor var forbi. Hun vil have os til at komme i weekenden og sætte tapet op.
Jamen, det skal vi vel så må vi gøre det, trak han på skuldrene. Det er ikke så svært.
Hun sagde, det kun var tapetet.
Mads opfangede ikke ironien. Han gik ud i køkkenet og åbnede køleskabet.
Det er klaret på en halv dag. Mor er alene, vi må hjælpe. Og Klara får leget udenfor.
Lørdag pakkede de bilen allerede klokken otte. Klara klagede de havde vækket hende alt for tidligt. Mads satte musik på og trommede med fingrene på rattet.
Efter fyrre minutter stod de foran huset.
Karen tog imod ved lågen.
Endelig! Jeg har ventet på jer. Kom ind, jeg har bagt en kringle.
De satte sig til bordet. Klara spiste, Mads drak te, svigermor spurgte ind til arbejde og børnehave.
Astrid ventede. Hun vidste, hvad der snart kom.
Lige efter trak Karen en sammenfoldet seddel frem.
Mads, tapetet i soveværelset først. Så skal du også lige kigge på hegnet ved hindbærrene der er to brædder, der er løse. Og på terrassen knager et bræt.
Mads nikkede roligt.
Og du, Astrid, så hjælper du mig herinde vinduerne skal vaskes, og der trænger til en grundig rengøring.
Mor, hvad med mig? spurgte Klara.
Klaramus, min skat, jeg tænder en film til dig. Så kan mor og mormor lige få lavet lidt.
Om lidt stod Astrid og vaskede gulve.
Så vinduer.
Så kom turen til komfur, køleskab og skabe.
Karen sad og dirigerede.
Jeg ville gøre det selv, men jeg har så ondt i hænderne og ryggen
Ved middagstid kunne Astrid næsten ikke stå oprejst mere.
Mads havde sat tapetet op, fikset hegnet og sad nu på terrassen med mobilen.
Lidt senere kom naboen forbi.
De satte sig, satte fodbold på og åbnede øllene.
Astrid vaskede vinduerne og så dem gennem glasset.
De var hjemme igen klokken ni om aftenen.
Astrid kørte.
Mads sov ved siden af han havde drukket øl.
Klara sov omme bagi.
Astrids hænder duftede af rengøringsmiddel. Ryggen værkede.
Hvorfor er du så stille? spurgte Mads.
Jeg er træt.
I morgen kan du slappe af. Vi fik da hjulpet mor.
På arbejde mandag spurgte veninden Lotte hende:
Seriøst, tager I ud til din svigermor og arbejder hver lørdag?
Hun spørger pænt.
Og hendes datter?
Bor langt væk.
Lotte grinede:
Det er jo praktisk! Så kan datteren bo langt væk, men du er tæt på så kan du knokle.
Astrid sagde ikke noget.
Og Mads?
Han sætter tapet op og drikker øl med naboen.
Lotte rystede på hovedet.
Det er ikke hjælp. Det er et mønster.
Ugen efter skete det igen.
På lørdag tager vi hjem til mor tomaterne er modne, sagde Mads.
Astrid knugede skeen.
Igen?
For første gang sagde hun:
Jeg tager ikke længere med hjem til din mor.
Mads så op.
Hvordan det?
Jeg er træt. Fem år, hver lørdag. Glas, rengøring, arbejde. Det er nok.
Men mor
Så må Søster komme hjem og hjælpe.
Hun bor langt væk.
Og jeg bor tæt på det betyder vel ikke, at det altid er mig, der skal tage med?
Lørdag kørte Mads alene.
Han kom hjem om aftenen, træt og udkørt.
Det var hårdt, sagde han.
Nu ved du, hvordan jeg har haft det?
Han nikkede.
Undskyld.
Astrid satte sig ved siden af ham.
Jeg vil gerne hjælpe. Men ikke hver lørdag. Og ikke fordi vi skal.
Et stykke tid hørte de ikke fra svigermor.
Mads kørte af og til alene.
Og Astrid hun fik endelig rigtige fridage.
For første gang i årevis forstod hun noget vigtigt:
Det sværeste er ikke altid selve arbejdet.
Nogle gange er det sværeste at sige nok.
Hvad synes I?
Skal en svigerdatter hjælpe konstant hos svigermor, hvis det for længst er blevet en pligt?
