– Jeg vil lave en lille test hvis Rigmor virkelig er min, så tager jeg hende med mig. Så lad den gå, for nu hænger den bare i vejen jeg er træt af at blive presset til at finde mad, tøj, alt det dér. Sådan er livet Giv mig lidt penge, Mikkel, okay?
Rikke var på vej på arbejde. Hun smed hurtigt et par smørrebrød i en folie, lagde dem på bordet og gik ud.
Mikkel arbejdede på et autoværksted i Hamborg, så han spiste aldrig frokost på stedet han måtte altid tage noget med hjem.
Margrethe var køkkensjef i en kantine, men den lå lidt længere væk fra deres lejlighed, så hun måtte stå op en time før Mikkel.
Udenfor begyndte det at dryppe, og Rikke greb den gamle paraply, der lå i gangen. Den glider ud af hånden og smadrer mod gulvet med et højt klap. Margrethe fryser et øjeblik, så kigger hun ind på soveværelset manden er stadig i søvn.
Rikke smiler:
– Nå, så er han bare uopmærksom! og smutter forsigtigt ud af døren.
Minibusserne kommer overraskende hurtigt. Rikke sætter sig ved vinduet og lader blikket glide over København. Hun begynder at drømme sig væk og tænke på sit liv.
Rikke er ikke længere en ung pige; hun nærmer sig sine tretti år, er lykkeligt gift Selvom de ikke har boet så længe sammen, føles det som om de har haft et roligt liv.
Det eneste, der gør Rikke trist, er, at de ikke har fået børn. Hun drømmer om et lille barn, uanset om det er en dreng eller en pige.
I de tre år, hun har været gift, har hun gået til mange undersøgelser, men lægerne har bare rystet på hovedet og sagt, at alt er i orden.
Bussen stopper, Rikke betaler, og går ud på gaden så skal hun bare gå gennem parken forbi kantinen, hvor hun arbejder.
Efter et par skridt på fortovet stopper Margrethe pludselig på en våd bænk sidder en lille pige og græder. Hun har en tynd jakke på og krøller sig sammen om varmen, mens regndråber blandes med tårerne på hendes kinder.
Rikke går hen til hende og spørger forsigtigt:
– Hej! Hvorfor sidder du her alene?
– Mor pigen snøfter.
– Hvad mener du med mor? Rikke er forvirret Det kan jo ikke passe at efterlade sit barn i regnen!
– Hun sov, og jeg ville spise. Jeg vækkede hende, og så råbte hun Så endte jeg her.
– Hvad hedder du?
– Rigmor.
– Så hvad skal jeg gøre med dig, Rigmor? Rikke tænker et øjeblik, så kigger på sit ur. Kom, lad os gå. Hvor bor du? Er det langt herfra?
– Nej, lige i nærheden pigen peger væk med hånden.
De følger den retning, Rigmor viser, og efter fem minutter står de foran en lejlighed. Rikke trykker på ringeklokken, men ingen svarer i lang tid.
Endelig åbner en søvndrukken, rodet kvinde i en snavset morgenkåbe døren. Håret er langt, uplejet, ansigtet er rynket og grimt.
Hun ser forvirret på Rikke, så på Rigmor og træder stille til side:
– Kom bare ind.
Rikke træder over tærsklen. I lejligheden hænger en ubehagelig lugt, som får hende til at føle sig kvalm med det samme. På den snavsede gulv ligger nogle gamle klude, og et lag støv på sofabordet viser, at der ikke er blevet gjort rent i evigheder.
Mens Rikke spejder rundt, fanger hun et billede på en hylde. Hun får øjnene op af chok.
Hun har set dette foto i sin mands album før, men hjemme har de et beskåret billede, hvor kun Mikkel er tydeligt. På dette billede er der også en ung, smuk kvinde ved siden af ham det er den samme kvinde, som Rikke knap kan genkende som lejlighedens ejer.
Margrethe vender sig om og stirrer på den uordentlige kvinde.
– Så? spørger hun.
– Hvad så? Margrethe tager sig sammen og svarer. Jeres datter sidder i parken og græder! Har I overhovedet noget at lave? Hvad er du for en mor?
– Du kan lade mig være i fred! Opdræt dine egne børn! Hold dig væk fra min! kvinden skriger til pigen. Hvor har du gemt dig?
Pigen springer livligt ind i det nærliggende værelse og smækker døren bag sig. Margrethe forstår, at hun ikke hører hjemme her, vender sig om og går.
Hele dagen snurrer tankerne om pigen, fotografiet og den rodet kvinde, som må have haft noget med Mikkels fortid.
Om aftenen lægger Rikke et foto af Mikkel frem og spørger:
– Kære, hvem er den, der stod ved siden af dig på billedet?
– Jeg har fortalt dig om Helene før. Vi gik længe sammen, tænkte endda på at gifte os, men hun fandt en anden og forlod mig.
– Hvorfor beskåret du billedet?
– Jeg kunne ikke tilgive hende for at have forladt mit barn da vi gik fra hinanden, ventede hun på barnet, men hun sagde, at hun ikke ville lade barnet blive. Så jeg rejste fra byen, mødte dig, og vi flyttede sammen. Hvorfor spørger du?
– Du ved hvad, der skete i dag med en lille pige og hendes mor. Rikke fortæller ham historien.
Mikkel lytter, så spørger: Hvor gammel er pigen?
Rikke svarer.
Han tænker et øjeblik ja, hun kunne godt være hans datter
– Hvor bor de så?
Rikke fortæller ham, og går så i seng, helt udmattet. Hun får kun lidt søvn, men omkring halv to om natten vågner hun, fordi lyset på køkkenet er tændt.
Stille går hun ind og kikker gennem den påklemte dør. Mikkel sidder ved bordet og tænker.
Næste dag ringer han på døren til sin tidligere kærlighed. Døren åbner Rigmor. Den lille pige kigger nysgerrigt på den fremmede mand, der smiler til hende.
– Hej! Er du Rigmor? Hvor er din mor? pigen vender sig om og løber ind i lejligheden.
– Mor! Jeg er kommet!
– Hvem? En rodet kvinde dukker op fra et værelse.
Mikkel ser på hende, men genkender ikke Helene pigen, han engang elskede så højt.
– Er du det? hun løfter øjenbrynene. Hvad vil du her?
Mikkel træder ind i lejligheden uden invitation, indånder den fugtige luft.
– Helene, jeg skal have sandheden. Rigmor kunne meget vel være min datter. Er det så?
Kvinden sætter sig tungt på en stol og løfter blikket på Mikkel:
– Låner du penge, hva? Nå, hvad så du har aldrig betalt børnebidrag. Jeg har næret hende, men du har ikke givet en krone. Giv mig mindst et hundrede kroner.
– Hvorfor løj du for mig? Du sagde, du ikke forlod barnet.
– Jeg ville, men Valentin sagde, at han ville tage barnet, blive far så smed han mig, da Rigmor var tre måneder gammel. Jeg ville komme tilbage til dig, men du rejste væk fra byen.
– Jeg vil lave en test hvis Rigmor virkelig er min, så tager jeg hende med mig.
– Tag hende nu, for hun er bare i vejen jeg er træt af at skulle fodre, klæde på, ingen tid til at slappe af. Sådan er livet Giv mig penge, Mikkel, ok?
Rigmor træder forsigtigt frem til manden:
– Er du min far? hun ser på ham med store, runde øjne og flipper ikke med øjnene.
– Ja, Rigmor, jeg er din far. Jeg vil have dig med hjem. Er du med?
Pigen kigger bange på sin mor og spørger stille:
– Vil du ikke såre mig?
Mikkel sukker tungt og siger med en mærkelig stemme:
– Nej, Rigmor, aldrig.
Pigen nikker:
– Så er jeg med!
Mikkel kæler for hendes hår og går ud. På trappen får Helene fat i ham:
– Har du penge? Lån mig. Mikkel rækker ud et par sedler, og hendes ansigt lyser op.
Mikkel kan ikke holde ud længere og vender tilbage til lejligheden. Rigmor står stadig i gangen, med sorg i øjnene.
– Tag tøj på. Lad os gå, tænker han kun på én ting:
– Det er min Rigmor! Jeg må ikke lade hende blive her.
Efter en halv time er Rigmor indenfor i Mikkels lejlighed. Hun genkender straks sin tante, som netop har hentet hende hjem, og Rikke ser på hende, næsten uden at tro, hvad der sker.
Når Rigmor er rent vasket og klædt på, leger hun med en kat i stuen, og Rikke ser på Mikkel:
– Tror du virkelig, du gjorde rigtigt? Du ved jo ingenting om hende.
– Jeg får finde ud af det. Ja, det er rigtigt hvad kan man gøre andet end at tage sig af sit eget barn?
Rikke vender sig om og går i køkkenet. Hun sidder og græder, uden at kunne holde sine følelser tilbage.
– Hvorfor sker det her med hende?
Rikke ønskede så meget børn, men kunne ikke få et eget. Hun frygtede, at hun ville miste den lille, hun endelig fik.
Nu er Rigmor her. Hvordan skal hun blive behandlet? Dårligt så vil hun ikke kunne klare det, men godt hvad så hvis det går galt?
Rikke bærer stadig på såret over Mikkel, Helene og livet. Pludselig mærker hun en hånd på sit hoved. Hun tror, det er Mikkel, men når hun løfter hovedet, er det Rigmor, der smiler til hende.
– Er du i dårlig form? Noget sket? Jeg græder også tit. Vil du have, at jeg læser en god historie for dig? Jeg kender en.
Rikke bryder ud i små gråd og holder pigen tæt.
Et år går. Mikkel har lavet en test, men kun for at slippe af med tvivlen. Uanset resultatet beslutter de sig for, at Rigmor skal blive hos dem.
Margrethe har taget Rigmor til sig som sin egen datter, og de giver hinanden al den kærlighed, de har tilbage.
Mikkel har også bundet sig til pigen de er nu en lykkelig familie.
Men så blev Rikke pludselig syg. En morgen følte hun sig svag, ville helst blive hjemme, men gik på arbejde alligevel. Efter et par timer blev hun så svag, at hun måtte indlægges.
– Hvad er der med mig? Rikke har aldrig været så svag før.
– Vi har lavet tests snart vil vi vide mere, men I må blive her lidt længere. Jeres pårørende kommer snart de er blevet informeret, så vær rolig.
Snart kom Mikkel og Rigmor ind på afdelingen.
– Mor Rikke, hvad sker der?
– Ingenting, Rigmor, bare rolig. Jeg skal bare hvile lidt.
Lægen kommer ind:
– Så du var ikke klar til at fortælle, at du er gravid?
Det er ikke for sjov. Faktisk er det sandt Rikkes drøm gik i opfyldelse. Hun fødte en stærk, sund dreng, som de kaldte Emil.
Rigmor hjalp sin nye mor gennem alt.
Rikke kunne ikke forestille sig, hvordan hun skulle klare det alene uden sin ældre, kloge stedsbarn.
Senere kom den lille pige, Nanna, til verden. Glæde fyldte Mikkels og Rikkes hjerter familien var nu stor, sammensat og lykkelig. Rikke vidste, at denne lykke kom, da den lille Rigmor med sin store, varme sjæl trådte ind i deres liv.
