Til velgørenhedsballet på det femstjernede hotel tager han min hånd foran alle samme hånd, som for en måned siden havde skrevet under på aftalen, hvormed han stjal min virksomhed.
Salen glitrer af lys og store krystallysekroner. Mænd i skræddersyede jakkesæt og kvinder i elegante kjoler taler sammen med glas af champagne, mens kameraerne fanger hvert smil og hvert håndtryk.
I aften er det den store præsentation af den nye ejer af firmaet.
Manden, som står ved min side.
Jeg er glad for, at du alligevel kom, hvisker han uden at se på mig.
Jeg smiler svagt.
Jeg ville ikke gå glip af sådan en aften.
Ingen omkring os ved, at for seks uger siden var han min forretningspartner.
Og for fire uger siden manden, der stille og roligt overførte selskabets aktier gennem et juridisk trick, som ikke engang min advokat var forberedt på.
På papiret var alt lovligt.
Men sandheden var en anden.
Mine damer og herrer, annoncerer konferencieren fra scenen. I aften vil vi præsentere manden, der har overtaget ledelsen af en af Københavns hurtigst voksende virksomheder.
Applaus.
Han smiler og trykker blidt min hånd.
Det bliver en interessant aften, siger han lavmælt.
Det tror jeg også, svarer jeg.
Flere fra bestyrelsen nærmer sig os.
Her har vi kvinden, der skabte det hele, siger en af investorerne og peger på mig.
Han ler sagtmodigt.
Ja, men forretning kræver udvikling.
Jeg tager en lille slurk vand fra mit glas.
Nogle gange er udvikling overraskende.
I samme øjeblik vender spotlightet sig mod scenen.
Og nu, siger konferencieren, viser vi en kort film om firmaets udvikling.
Skærmen bag scenen tændes.
De første scener viser starten på projektet et lille kontor, de første kunder, de første sejre.
Så ser man mig.
Min præsentation fra sidste år.
Folk begynder at klappe.
Han står roligt ved min side.
Flot klippet, siger han.
Men efter et par sekunder ændrer videoen sig.
Et optagelse fra et privat møde vises.
Den samme mand ved min side.
Den samme stemme.
Hvis vi overfører aktierne via fonden, opdager hun det ikke i tide.
Stilheden sænker sig over salen.
Det er ikke rigtigt, hvisker han.
Men videoen fortsætter.
Hun er godtroende, siger han til sin advokat. Virksomheden er allerede min.
Folk begynder at vende sig mod os.
Investorerne udveksler blikke.
Jeg sætter mit glas på bordet.
I virkeligheden, siger jeg roligt, er det kun første del.
Skærmen viser nu et nyt dokument.
En juridisk afgørelse.
Retlig efterforskning.
Og den sidste linje:
Alle aktier føres midlertidigt tilbage til den oprindelige ejer, indtil sagen er afsluttet.
Salen bryder ud i snakken.
Han bliver bleg.
Hvad har du gjort?
Jeg smiler.
Jeg indgav klagen for tre uger siden.
Konferencieren på scenen ser forvirret ud.
Investorerne begynder at snakke intenst sammen.
Manden ved min side ser ikke længere selvsikker ud.
Du havde planlagt det her, siger han lavmælt.
Nej, svarer jeg. Jeg giver bare ikke op så let.
Jeg ser ud over folkene i salen.
Og i det øjeblik spørger jeg mig selv:
Hvis I var i mit sted
ville I have afsløret ham foran alle?
