Hvor mange gange skal du nu gøre det, kan du ikke bare holde op? Kirstine kaster et håndklæde på bordet. Jeg er kommet hjem fra arbejde for en time siden, jeg har ikke engang nået at skifte tøj!
Så begynder du igen? Anders står i døråbningen og blokerer indgangen. Min mor er kun gået ind for fem minutter.
Fem minutter? Seriøst? Kirstine peger på den høje bunke beskidt service. Og de andre ti personer gik bare forbi? Alle på én gang?
Der lyder højt latter fra stuen, og nogen skrue TVen op på fuld lyd.
Hvorfor er du så højtidelig? Anders rynker panden. Vi sidder bare og hygger os.
Du griner og lytter til fortællinger, mens jeg skærer den tredje skål kartoffelsalat! Kirstine vifter med hånden over en bunke kartofler. Og det er allerede ni om aftenen. Jeg skal præsentere i morgen.
Igen den præsentation. Ja, ja, de der billeder…
Billeder? Kirstine rødmer af irritation. Det er et projekt på en million kroner! Jeg er
Kirstine! en blød stemme høres fra svigermorens læber. Hvorfor laver du salaten så langsomt? Folk venter.
Gitte Pederdatter træder ind i køkkenet, retter sit hår.
Kan I ikke i det mindste give besked, når I kommer? Kirstine prøver at tale roligt.
Hvad skal man foresige? svigermor kaster hånden i en skål med agurkeskiver og tager en. Min familie er kommet på te. Sådan er det i dag
I jeres tid var der ingen smartphones, mumler Kirstine.
Hvad? Gitte blinker.
Jeg siger, at skæret er færdigt, Kirstine griber kniven og begynder at hakke på pølsen.
Anders, svigermor vender sig mod sin søn. Din kone er helt uden takknemlighed. Ingen gæstfrihed, ingen respekt for de ældre
Mor, rolig nu, Anders balancerer på tæerne. Hun er bare træt.
Træt, siger du! Gitte protesterer. Jeg har selv haft fire børn, arbejdet, lavet mad, vasket tøj. Jeg klagede aldrig.
Latter brister igen i stuen. En råber: Anders, kom her, Viggo fortæller noget!
Jeg smutter og lytter, smiler Anders og skynder sig ud.
Sådan er det altid, snerrer Kirstine, mens hun følger ham med blikket. Så snart man skal svare på noget, løber man i buskene.
Du må ikke tale sådan om din mand! svigermor begynder. Du skulle være taknemmelig for, at han har giftet sig med dig. Med din personlighed.
Kirstine stopper med at lytte. Hun ser på kniven i hånden, på skærebrættet, på den halve pakke mayonnaise og pludselig husker hun den lille flaske med dråber, hun købte i apoteket i morges.
Ved du hvad, Gitte? siger hun langsomt. Du har ret. Jeg laver nu hele middagen. En middag, I vil huske længe.
Endelig! jubler svigermor. Jeg ringer også til Zita, så hun kan komme. Hun bor lige i nærheden.
Husker du, Gitte, da din svigerdatter for meget saltede risretten sidste gang? råber tante Villy fra stuen. Vi drak vand hele natten!
Sådan er det, nikker svigermor og kigger ud af køkkenet. Kirstine laver sin egen stil.
Kirstine rører stille i salaten, tæller til ti i hovedet. Der ringer igen.
Det må være lille Sofie! Gitte smiler. Anders, åben døren!
Jeg har travlt! råber hun fra stuen. Kirstine, lad op.
Mine hænder er beskidte, svarer Kirstine.
Hvad er du for en hustru? svigermor råber, mens hun går mod døren. Kan du ikke hjælpe din mand?
Ved døren står ikke kun svigermor Zita, men også Anders søster Maren med sin mand og børn.
Vi gik bare forbi, smiler Maren, mens hun skubber to små drenge ind i lejligheden, der skriger. Jeg vil lige kigge forbi min lillebror.
I gik forbi, mumler Kirstine til sig selv, mens hun tager en ny pakke mayonnaise ud. Det er næsten halv ti om aftenen.
Hvad mumler du? svigermor vender sig straks om.
Jeg siger, kom alle til bordet, svarer Kirstine højlydt. Det er snart klar.
Hun finder den lille flaske i tasken. Instruktionen siger, at effekten indtræder efter en time, og man bør holde sig væk fra toilettet i den tid. Kirstine smiler og hælder en tredjedel af flasken i salaten.
Kirstine, bliver den varm? spørger en mand, der lige kommer ind. Marens drenge vil have noget at spise.
Den bliver det, nikker hun. Alt er klar. Frikadeller, kartoffelmos, sovs i dag er den speciel.
Sådan er min kone! jubler Anders. Du har holdt op med at lave mad.
Du har nok travlt, siger svigermor fra gangen. Du hjælper aldrig derhjemme.
Men i dag bliver jeg helt udmattet, siger Kirstine, mens hun fortsætter med at røre i salaten. Denne middag vil I huske resten af livet.
Der ringer igen i døren.
Åh, det må være Viggo med Olga! råber Anders. Jeg har sagt, at de skal komme.
Kirstine fryser med skeen i hånden.
Har du inviteret flere?
Hvad er der galt? han trækker på skuldrene. Alle er jo allerede her. Viggo sagde, at han ville hente sin svigermor, så hun kan holde dem med.
Kirstine kigger på den næsten tomme flaske, så på salaten, beregner antallet af gæster
Ved du hvad, siger hun, mens hun tager en ny pakke ud af tasken, jeg laver også en særlig sovs, så der er nok til alle.
Sådan er det! høres fra stuen. Hvad er en middag uden sovs?
Uden sovs går den ikke, bekræfter Kirstine, mens hun måler dråber i saucen. Det vigtigste er, at alle får noget at spise.
Så er alle ved bordet! proklamerer Gitte. Se, hvor flot Kirstine har gjort.
Familien sætter sig omkring det store bord. Drengene springer straks efter salaten.
Skal vi starte med den varme ret? foreslår Kirstine med falsk bekymring. Salaten skal trække lidt.
Du komplicerer altid alting, afviser svigermor. Lad børnene spise først.
Ja, ja, nikker tante Villy, mens hun fylder sin tallerken. Hvad er det for en friktion nu? Vi plejede at klare os uden så meget pus.
Intet problem, smiler Kirstine. Men nu bliver det specielt.
Kirstine, spiser du selv ikke? spørger Anders med munden fuld.
Jeg spiste på arbejde, svarer hun, mens hun læner sig mod væggen. Jeg har lavet så meget, at jeg allerede er mæt af duften.
Se nu, udbryder Maren. Nu vil hun endda spise med familien. Alt dette arbejde og kreativitet
Apropos arbejde, siger Viggo. Tjener I virkelig penge på at lave billeder? Sådan en ting er der ingen grund til.
Kirstine ser tavlen blive tømt med hast.
Mmm, lækkert! udbryder mormor Inge. Endelig har hun lært at lave mad, i stedet for kun salater.
Sådan er det, nikker Olga, Viggos kone. Huskes du den caesar med croutoner? Jeg havde ondt i maven hele aftenen.
Der sker intet, siger Kirstine stille. I dag får I ingen maveproblemer. Det føles helt anderledes.
Hvad? spørger svigermor.
Skal vi tænde musik for stemningen?
Ja, lad os! jubler Anders. Jeg henter højttaleren.
Han går ud af stuen, men stopper ved døren:
Kirstine, du virker mærkelig i dag.
Jeg er bare normal, svarer hun med et skulderløft. Jeg observerer bare, hvordan I spiser. Man kunne næsten sige, I spiser på lager.
Hold op med at kritisere ham! svigermor klapper hende på skulderen. Se, alle er glade. Selv mor roser.
Det vigtigste er, at alle er glade, nikker Kirstine. Jeg har også varmet sovsen, specielt til din mor, med kærlighed. Hun må prøve den.
Hun ser på uret. På hendes beregning skal de første effekter starte om en halv time, lige når alle har spist færdig og slapper af.
Kirstine, skal der også være te?
Der kommer te, nikker hun, mens hun hiver tasken frem fra gangen. Men jeg må straks af sted. Jeg er blevet kaldt på arbejde, akutte opgaver.
Hvordan kan du gå? protesterer Anders. Midt i familiemiddagen? Har du set klokken?
Hvad er der i vejen? svarer hun med et smil, som hun ikke har vist hele aftenen. I kom uden varsel, jeg går uden varsel. Sådan er familien.
Sådan er de unge i dag, ryster Gitte på hovedet. Ingen respekt for familieværdier!
Om en halv time er der ingen respekt tilbage
Anders, jeg har ondt i maven, stønner Gitte, mens hun holder sig for maven.
Jeg er også svimmel, gisper Viggo på stolen.
Er det salaten? spekulerer tante Villy, men hun springer op og løber mod toilettet.
Hvor går du? råber Maren efter hende. Jeg er først!
Først hvem? protesterer Olga, mens hun prøver at komme forbi. Jeg har noget
Efter fem minutter er der en ægte kø til toilettet, der strækker sig helt ind i køkkenet.
Mor, jeg har det dårligt! råber Marens børn.
Vent lidt! Gitte vakler frem og tilbage. Mormor Gitte, er du færdig endnu?
Jeg gik lige ind! høres en stemme bag døren, blandet med skudlignende lyde fra den overfyldte kø.
Det er absurd, sukker mormor Inge, mens hun læner sig op ad væggen. Sådan var det ikke engang i vores tid
Anders! råber Gitte fra toilettet. Ring straks til din kone! Det er hendes madlavning, der har forårsaget dette!
Anders griber telefonen, men Kirstine svarer ikke. I stedet får han en besked: Håber middagen gik i mål. For resten, naboerne har også et toilet. Viggos lejlighed er i bygningen ved siden af. Løb, folk, løb. I kan måske nå det i tide.
Gør hun det med vilje? udbryder tante Villy og dækker munden.
Mor, kom ud! råber Maren. Der er kø hele gangen!
Jeg kan ikke! skriger Gitte. Hvad har den uheldige kvinde gjort?!
Der ringer igen på døren. En nabo fra oven står i døråbningen:
Er alt i orden hos jer? Jeg kan høre lyset i min lysekrone ryste
Jeg kan ikke mere, der er kø i toilettet. Skal vi ringe efter en ambulance?
Hvilken ambulance?! springer Anders op. Så alle får at vide det?
Er det bedre at skamme sig foran naboerne? svarer Maren, mens hun skubber Viggo væk fra døren.
Anders telefon buzzer igen. En sms fra Kirstine: Glem ikke i morgen indbringer jeg skilsmissepapirerne.
Hvad betyder skilsmisse? udbryder Gitte, endelig fri fra toilettet. Anders, hun har ingen ret!
Vi ordner det senere! brøler Viggo, mens han stormer ind i det ledige rum. Der er vigtigere problemer nu!
Børnene i Marens familie råber i kor. Olga begynder at ringe til naboerne. Mormor Inge kritiserer den moderne ungdom. Telefonen flasher fortsat med nye beskeder:
Og så, bekymr jer ikke om mine ting jeg har taget dem, mens I nød middagen. God fordøjelse!
P.S. Jeg var især glad for, at du, Anders, roste mine billeder. Nu tjener kun jeg af dem. Projektet på en million kroner færdiggjorde jeg i går. Så jeg mister ikke jobbet.
Så du må hurtigt finde en ny kok til din dyrebare familie. Husk, du må selv lave maden, for du har ikke flere penge til restaurant. Jeg har trukket alt på kortet du er vel ikke imod? Vi er jo familie!
Toiletkøen vokser stadig. Længere væk skriger Maren: Naboerne vil ikke åbne døren!!!
Imens sidder Kirstine i en hyggelig café i en anden del af byen, nyder en cappuccino, og for første gang i tre år føler hun sig helt lykkelig.
