For tre år siden brændte Gry Petersens hus ned. Heldigvis var hun på arbejde. Hun skreg og råbte, for i den bygning var hun født og vokset op, havde opdraget sin søn, og børnebørnene kom ofte på besøg. Nu er der kun en bunke aske og sort røg.
Sønnen Mikkel og svigerdatteren Lisbeth besluttede at tage hende med hjem. Gry så, at det var svært for Lisbeth arbejde, huslige pligter og alt derimellem. Hun kunne ikke hjælpe, og i to år har hun hængt på Lisbeths hals. Efter branden ryster hendes hænder. Min søn, jeg ser, hvor hårdt det er for jer.
Så sagde hun: Lad mig komme på et plejehjem. Der hænger et opslag i bygningen lige i nærheden, et dejligt sted. Der vil de passe på mig, og jeg vil ikke være en byrde for jer.
Okay, men lad os vente til maj. Så er vejret bedre, og vi kan få alle papirer samlet, er det i orden? foreslog Mikkel.
Gry nikkede. Foråret kom, vejret blev varmere, og Gry mindede sin søn om aftalen: Det er nu eller aldrig. I lovede mig det med Lisbeth!
Okay, mor, i morgen kører vi dig til plejehjemmet. Den aften pakkede hun med rystende hænder sine få ejendele en natkjole, en morgenkåbe og hjemmesko. Om morgenen kyssede hun barnebørnene farvel, gik ud af lejligheden. Mikkel startede den gamle bil, og de kørte af sted.
Mikkel, hvor skal vi? Vi har misset afkørslen til plejehjemmet!
Der er vejarbejde, vi må omkøre, svarede han hurtigt, mens Lisbeth smilede sarkastisk. Så gik de i 20 minutter. Udenfor tegnede landskabet sig: en flod, en skov og huse.
Først troede Gry ikke, hvad hun så. Det lignede, at de var kommet ind i hendes egen landsby. Mikkel åbnede porten, og Gry genkendte ikke sin gård. Hun næsten væltede, da hun steg ud af bilen. Foran hende stod et nyt hus. Der lå byggematerialer, og håndværkere gik rundt.
Men der var ingen brand kun huset, et drivhus og et nyt hønsehus. Mikkel, drømmer jeg? Mor, vi ville ikke sende dig på plejehjem, på ingen måde.
Vi besluttede at genopbygge det gamle hus, til din glæde. Indenfor er der nu et toilet, kabeltv og endda gulvvarme. Vi har trukket arbejdet frem til foråret, så vi kan færdiggøre det. Gry græd og omfavnede sin søn tæt. Hun kunne i lang tid ikke tro på så meget lykke. Mikkel, Lisbeth og børnebørnene besøger hende hver lørdag.
Således lærer vi, at kærlighed og omsorg kan genopbygge selv de mest ødelagte hjerter, og at fællesskabet giver livet mening.
