**Dagbogsnotat**
Min søster, Lise, holdt fødselsdag for sin datter, Freja, og inviterede hele familien til en fest i hendes have med swimmingpool. Jeg var glad for min egen datter, Ida, elsker at svømme og lege, så vi tog gladeligt imod invitationen. Men dagen skulle vise sig at blive en virkelig mærkelig oplevelse.
Først gik alt godt. Børnene lo, løb rundt og hylede af glæde. Da de så skulle i vandet, sprang alle undtagen min datter ind med et frydefuldt hyl. Ida stod alene ved kanten og kiggede længselsfuldt på de andre. Jeg lagde straks mærke til, at Lise holdt hende væk med et fast blik.
Må jeg også være med? spurgte Ida med lille stemme.
Lise svarede kort: Nej.
Jeg så, hvordan Idas øjne fyldtes med tårer. Hun stod der med knyttede næver, mens de andre børn legede og grinede. Det gjorde ondt at se hende så udelukket.
Jeg kunne ikke holde mig tilbage. Jeg gik hen til Lise og sagde: Hvorfor må alle børnene svømme undtagen Ida? Hvis det handler om penge, betaler jeg gerne. Hun er bare et barn hvorfor gøre sådan noget?
Hun så mig koldt i øjnene og svarede: Det har jeg besluttet.
Men hvorfor? Jeg knugede hænderne for at holde roen. Kan du ikke forklare det ordentligt?
Lise sukkede dybt og sagde så noget, der fik mig til at gå i stå:
Forældrene elskede altid dig mest. Du var den perfekte datter alt lykkedes for dig, alle roste dig. Og nu gentager historien sig: de foretrækker din datter frem for min. Ida får altid opmærksomheden, mens Freja står i skyggen. Jeg vil ikke have, at det skal ske igen på hendes fødselsdag.
Jeg stod målløs. Foran mig stod ikke bare min søster, men en kvinde, der havde båret på denne bitterhed i årtier og nu tog det ud over mit barn.
Jeg tog Idas hånd og hviskede: Kom, skat. Vi skal ikke blive her, hvor de gør dig ondt. Hun klyngede sig til mig og græd ind i min skulder.
Den dag lærte jeg, at misundelse ikke kun kan ødelægge en fest, men også en familie.






