**Dagbogsnotat**
Åh gud Hvor fandt du hende dog? Hun vejer jo et ton! Jeg forstår dig slet ikke, Mads. Hun er så klodset! Hvad ser du overhovedet i hende? Mor, sig dog noget til ham Mette blev ved med at protestere
Slap nu af, Mette. Det er din brors valg. Det er Mads, der skal leve med hende. Lad ham selv finde ud af det, svarede Anna og så spørgende på sin søn.
Er I færdige? Nå, men jeg gifter mig med Tina. Og så venter vi en baby til efteråret. Punktum. Debatten er slut, sagde Mads og forlod stuen.
Mads havde engang været gift. Med en smuk kvinde. Og der var en datter fra det ægteskab. Han elskede hende vanvittigt. Men åbenbart var han ikke god nok. Svigermoren gjorde alt for at bryde deres kærlighed. Mads blev tvunget til at gå.
I den periode gav han sig hen til druk og slagsmål, skiftede kvinder som var det undertøj
Pludselig dukkede Tina op. De mødtes i en fælles vennegruppe. Hun lagde straks mærke til ham charmerende, velbygget, samtaleklar. Og han kunne få hende til at grine som ingen andre.
Tina underviste i matematik. Hun boede stadig hjemme hos sine forældre. Hun var fireogtyve, da hun mødte Mads.
Nogen gange sker det bare. Du ser et menneske og elsker dem for altid. Uden grund. Bare fordi de eksisterer. Du ved, at de er din sjæleven. Som om du har kendt dem i tusind år. Uden dem er livet tomt. Sådan gik det for Tina.
Den aften lagde Mads slet ikke mærke til hende.
For det første var han fuld som en allike. For det andet var Tina slet ikke hans type. Overhovedet ikke.
For det tredje havde han opgivet ægteskabet. »Jeg er færdig. Aldrig mere!« sagde han til sine venner.
Men der var også Emma. En lækker bisse. Mads hyggede sig med hende og tog hende med ud på køkkenet for lidt privat tid. Senere forlod de sammen, hånd i hånd.
Med Emma var det sjovt. Hun var perfekt livlig som champagne. Mænd vendte sig efter hende på gaden.
Mads introducerede Emma for sin søster Mette.
»Hun er flot, men ikke til et seriøst forhold,« konkluderede Mette.
»Det ved jeg,« svarede Mads.
Emma forlod ham for en anden mand. Mads sørgede ikke. Han vidste, hun ikke var den rette. Han slap hende let.
Tina ventede på sin chance. Nu var Mads fri tid til at handle.
Hun inviterede ham på en date. Han tøvede, men sagde ja.
Tina tog ham med hjem til sine forældre. De blev straks vilde med ham.
Og så begyndte det
Mads blev forkælet døgnet rundt. Tina svævede omkring ham som en sommerfugl. Hans ønsker blev opfyldt med det samme.
Efter et halvt år fortalte han sin mor og søster om Tina.
»Elsker du hende, Mads?« spurgte hans mor.
»Nej. Jeg elskede engang Du ved det, mor. Det gjorde ondt. Det er nok for mig, at Tina elsker mig vanvittigt,« svarede han eftertænksomt.
»Det bliver hårdt at leve med en kvinde, du ikke elsker. Kan du vænne dig til det?« Anna tørrede en tåre væk.
»Vi må se,« svarede Mads undvigende.
Brylluppet blev fejret i Tinas forældres hus.
»Lev og elsk, og hvis I skændes, så glem det hurtigt,« ønskede svigermoren.
De skændtes, men glemte det ikke. Mads begyndte at drikke igen og flyttede hjem til sine forældre.
Anna rystede på hovedet men sagde ingenting.
Tina stormede over samme dag:
»Hvad bilder du dig ind, Mads? Kom hjem! Jeg giver dig ikke til nogen!«
Han kom tilbage.
Lille Mads junior blev født.
En travl hverdag begyndte.
Mads blev mere og mere knyttet til sin varme lille familie. Hans svigerforældre elskede ham som en søn.
Den bedste bid mad? Til Mads.
Kom han hjem fra arbejde? Alle listede rundt, så han kunne hvile.
Nye ting? Han fik dem først.
Mads behandlede dem altid med respekt. Han tog sig af alt i huset.
Tina kaldte han altid for »Tinusse«.
Og sønnen? Han forgudede ham.
Femogtyve år fløj forbi som en enkelt dag.
Forældrene blev ældre og syge. De tilbragte mere tid på hospitalet end derhjemme.
»Mads, måske skulle du også tage til lægen? Bare for en check-up?« foreslog Tina.
»Som du vil, Tinusse« svarede han.
Han skyndte sig at skifte haven, lave istandsættelser, rydde op. Åh, han skyndte sig altid
Ambulancen kom.
»Vi kan ikke gøre mere. Pludselig død.«
Jorden gik væk under føddere. Tina besvimede.
Lægerne fik hende til livs igen.
»Hvordan? Mads var lige til lægen! De sagde, han var rask! Og så falder han Det giver ingen mening! Jeg tror det ikke!« skreg hun.
De gamle forældre sad i hjørnet, forvirrede.
»Det skulle have været os, de gamle! Hvorfor så uretfærdighed?« græd Tinas mor.
»Mads! Mit liv! Bare bliv ved at ååånde« Tina kastede sig over hans livløse krop.
Han blev begravet.
To måneder senere døde Tinas far.
Før han gik, hviskede han:
»Mads tag mig med til dig.«
En måned efter fulgte Tinas mor.
Et halvt år senere solgte Tina huset. Hun kunne ikke bo der. Hun købte en lille lejlighed og fik sønnen gift.
Efter syv år som enke tilstod hun over for Mads søster:
»Mette, en mand som Mads findes ikke igen At miste ham var et helvede. Jeg kunne ikke redde ham.«
Hun bad sin søn: »Begrav mig ved siden af din far.«
Det gør så ondt uden ham
Tiden læger ikke alle sår, Mette. Tro mig
