Anne Marie Jørgensen bliver pludselig svag. Ingen af hendes døtre besøger hende, mens hun ligger i sengen. Kun barnebarnet Nanna passer på hende. Døtrene dukker først op omkring påske. Som altid bringer de landlige lækkerier, som mor har lavet, med sig! Anne Marie går ud til porten for at møde dem.
Hvorfor er I her? spørger hun koldt.
Den ældste datter, Kirsten, fryser i chok.
Mor, hvad er der sket med dig? udbryder hun.
Ingenting, mine kære! svarer Anne Marie. Jeg sælger hele gården
Hvordan? Hvad med os? spørger døtrene, forvirrede over, hvad der foregår.
Livet i den lille landsby Lyseng er monotont og kedeligt, så alt, der kan give den triste horisont et lille spark, bliver til en begivenhed. Alligevel er det Nannas ankomst den lille barnebarn af den tidligere butikschef der skaber den største opsigt. Folk siger, at de mest følsomme kvinder svæver af begejstrede suk, så snart Nanna kommer ind på torvet.
Åh, Nanna! udbryder de lokale. Du er klog! Du har gjort alt på én gang! Lad dem nu misunde!
Det er sandt. De fleste i den landsbymæssige elite ser med skjult misundelse, hvordan Nanna, bag rattet på en skinnende, dyr SUV, suser ned ad de grusede veje i Lyseng. Hele landsbyen samles for at fange dette historiske øjeblik. De ældre tørrer tårer væk med deres lommetørklæder.
Er det virkelig muligt? Det er som i Askepothistorien!
Så skal det ske! Ikke for sjov har Nanna haft tilnavnet Askepot siden barndommen.
Nu kan Nanna kigge ned på landsbyboerne, der før har grinet af hende, med et tilgivende smil. Hun ser den lokale musiker Poul Jensen fra bilens åbne vindue og vinker venligt.
Hej, Poul Jensen! Hvordan går det?
Alt godt! Nanna, kom forbi kultursalen til øvning!
Nanna nikker og bilen forsvinder rundt om bakketoppen, mens de spontane tilhørere går langsomt hver til sit hus. Poul Jensen smiler stolt.
Flot arbejde, unge dame! Du har nået dit mål! Nu er det kun vores læger, der står i kø.
Den gamle dame Else spørger:
Hvad har det med dem at gøre?
Det er kun så, at mange frosk i dag får forstærket svaghed! Har du hørt? svarer hun. Else vifter afvisende med hånden, krydser sig hurtigt og skynde sig hjem. Poul tager det med ro, for Else taler uden hårdhed. Han ånder ud, sætter sig på bænken ved kultursalen og mærker, at Nannas hjemkomst vækker gamle minder.
I Nannas liv spiller den landsbymusiker en hovedrolle både bogstaveligt og billedligt. Hun blev tidligt forældreløs, da hendes mor døde, og hendes far gik fra familien endnu før. Ingen i slægten ville tage sig af hende, så hun tilbragte næsten to år på et børnehjem. Så gik noget i Anne Maries hjerte i stykker, og hun tog barnebarnet ind.
Landsbyen roste bedriften. På den tid arbejdede Anne Marie stadig, og hendes chef beskrev hendes handling med beundring for kollegerne:
Hvis vi alle var som Anne Marie!
Der var dog også dem, der så en skjult agenda.
De betaler nu en gunstig hjælp, så den gode gamle dame kun var på udkig efter en ekstra indtægt. Tror du virkelig, at Anne Marie har en dråbe godhed i sit hjerte? Hun har jo altid haft en hård karakter!
Butikschefen, som tidligere har haft et dårligt ry, har også fået ry for hyppige konflikter med kunderne. Hun har dog ofte holdt festlige sammenkomster med naboerne. Hun behandler kun sine to døtre og sin søn med venlighed. Sønnen er læge på det lokale hospital, mens døtrene har bosat sig i hovedstaden. Alligevel kommer de tre regelmæssigt for at bringe madvarer til mor. På den måde har den tidligere butikschef alt i orden. Hendes lille landbrug kunne gøre enhver landmand misundelig!
Anne Marie har dusinvis af ænder og høns, i stalden brøler smågrise, der prøver at stjæle mælk fra gederne. For at brødføde alle disse dyr ejer hun to hektar jord. Som enlig kvinde er det svært at klare alt selv, og alderen begynder at vise sig. At hyre hjælp er dyrt, så hun tænker på Nanna.
I frokostpausen læner hun sig ind til sin gamle skolekammerat Else, som hun har kendt siden skolebænken.
Jeg tager Nanna, så hun ikke behøver at boltre sig på institutioner. Folk kritiserer mig for, at jeg aflevere min pige til pleje.
Else har altid støttet Anne Maries initiativer, fordi hun er afhængig af hende: Else er også ansat i den samme butik.
Det er helt rigtigt, Anne! Jeg har hørt lidt om det også! Dessuten er pigen nu stor nok til at hjælpe på gården.
Else, du har givet mig en god idé! Mens jeg er på arbejde, passer Nanna på gården.
Hvad med skolen? Anne, børnene har nu et program! Mine børnebørn sidder over bøgerne til nat! Der er også klubber, sektioner og andre aktiviteter for udvikling.
Glem klubberne! Jeg vil have hende til at spise!
Den lille Nanna er lykkelig. Hun udfører enhver opgave, bedstemor pålægger hende. Snart kalder landsbyboerne hende Askepot. De fleste kritiserer Anne Marie for dette, og kvinder begynder at konfrontere hende ansigt til ansigt.
Leonidsdatter, frygt Gud! Du må ikke se på Nanna uden tårer! Så tynd som en sivstilk! Er det sådan?
Anne Marie afbryder straks:
Det er ikke jeres sag! Se på jer selv, før I dømmer! Min barnebarn trækker selv på arbejde! Hun afslutter skolen og vil læse til dyrlæge.
Anne Marie har allerede planlagt Nannas fremtid. Måske ville alt gå efter planen, hvis ikke en uventet hændelse indtraf. En solrig sommerdag i landsbyklubben dukker en ny kulturchef op.
Mariane har netop afsluttet kunsthøjskolen i regionen og er kommet til landsbyen for at lede kulturhuset. Hun bruger de næste par dage på at opsøge landsbyen for at finde skjulte talenter. Poul behøver ikke lede, for han tilbyder selv sin hjælp.
Mariane, jeg har kun brug for et nyt instrument, og jeg er klar til at gøre store ting. Vi har altid kørt gennem markerne for at løfte bøndernes ånd!
Mariane inviterer ham næste dag.
Prøv, Poul! Måske er instrumentet gammelt, men det virker!
Poul tager telefonen, og en munter melodi strømmer ud. Han samler en lokal sanggruppe, men mangler en solist. Han rapporterer problemet til kulturchefen.
Mariane, en gruppe uden solist er som suppe uden kål! Hvor finder vi en ung, stærk stemme?
Mariane tænker et øjeblik, så smiler hun.
Jeg ved, hvor vi kan finde hende! Kom med mig, og tag instrumentet med!
I landsbyens skole er auditionen en usædvanlig begivenhed. De unge talenter stiller sig i kø, spændte på at blive bedømt. Nanna melder sig frivilligt.
Nanna, lad være med at rode i hovedet! Du synger godt, jeg har hørt!
Nanna næsten græder:
Fru Mariane! Jeg kan ikke nu, jeg må hjem! Bedstemoren vil blive vred!
Jeg lover, ingen vil blive sur! Jeg taler med din bedstemor! Forestil dig, at skæbnen netop har givet dig en heldig lodd.
Nanna ser på læreren med både frygt og håb i øjnene.
Okay, jeg er med! Men lad det ske hurtigt.
For ikke at spilde tid viser Nanna hele sit repertoire. Hun elsker at synge, selvom publikum ofte er grise og geder, og på marken, når hun bukker sig over bedstemorens marker, synger fuglene med. Hendes repertoire indeholder både folke- og populærmelodier, men hun leverer hver sang med hjertet.
Mariane kan ikke holde sig tilbage:
En ægte perle! Så klar er din stemme!
Efter en alvorlig samtale med lærerne må Anne Marie lette Nannas pligter. Bedstemor bliver meget ked af, at barnebarnet nu kan trække sig væk fra gården. Hun deler sin bekymring med Else.
Så hvad betyder det, at jeg bare skal fodre Nanna? Så skal hun trække mig i min knappe pension?
Men du får støtte til barnebarnet!
Hvilken støtte? Til tøj? Til sko? Jeg troede, hun skulle arbejde på gården om sommeren, tjene lidt! Hvad giver denne selvstændighed?
Else drømmer sig væk:
Forestil dig, Anne, at om ti år bliver Nanna en berømt kunstner! Hun vil blive vist på TV, hendes billeder vil glimte i aviserne.
Hvad får jeg ud af al den berømmelse? Jeg skal hjælpe børnene, passe på gården, ingen har tid til mig!
Den gamle veninde ser på Anne, som om hun ser hende for første gang.
Folk siger, du er som heksen fra Askepothistorien! Men se på pigen! Hun er udmattet hver dag!
Samtalen giver deres venskab et sprængklods, og Anne mister sin eneste støttespiller. Nannas succes vokser hurtigt. Sammen med sanggruppen turnerer hun rundt i alle landsbyerne i regionen, underholder mekanikere og malkere med sine sange. På det regionale mesterskab vinder Nanna også en stor sejr. Selvom berømmelsen er lille, ændrer den ikke hendes karakter. Hun forbliver omsorgsfuld og respektfuld over for bedstemor, og når Anne Marie pludselig falder om, ligger hun ved hendes side døgnet rundt.
Ingen af døtrene besøger mor, mens hun ligger der. De dukker kun op omkring påske, med de hjemmelavede landsbygodter, som mor har bagt. Anne Marie går ud til porten for at møde dem.
Hvorfor er I her? spørger hun koldt.
Den ældste datter, Kirsten, er meget overrasket.
Mor, hvad er der med dig?! udbryder hun.
Ingenting, mine kære! Jeg har solgt hele gården
Hvordan? Hvad med os? spørger døtrene i forbløffelse.
Gå i butikken og køb hvad I behøver! Jeg har ikke længere kræfter til at bære alt dette!
Hvad med Nanna?
Anne Marie mister tålmodigheden.
Nanna er ingen tjener, hun behøver ikke arbejde for jer! Da jeg blev svag, kom I ikke! I dukker kun op, når I har brug for noget! Det stopper nu! Jeg vil også have en rolig alderdom!
Nanna Lad hende gå i skole, måske bliver hun virkelig kunstner!
Søstrene kører væk uden noget, og Anne Marie går hen til Else.
Tak, min ven, for at åbne mine øjne! Jeg var ved at ødelægge barnebarnets liv. Hjælp mig nu med at sælge kødet!
Hvilket kød, Anne?
Alt, kun en ged står tilbage til mig!
Det er rigtigt! Vent Hvordan har døtrene det?
Ingen! Jeg er træt af dem. De vil kun tage, jeg har ingen håb til dem
Nanna vender år efter år ikke tilbage til Lyseng, men hun ringer altid til bedstemor og sender penge. Turnéerne og undervisningsjob får al hendes fritid, så hun har kun svært ved at afsætte en uge til at besøge den gamle landsby.
Bag på sædet hører man et sus, og så høres den søvnige stemme fra Maxim.
Mor, kommer vi snart til bedstemor?
Søn, vi er allerede her! Se, bedstemor møder os!
Trods sin alder holder Anne Marie sig livlig. Hun løfter barnebarnets barnebarn op i armene og kysser ham.
Solskin, du er min guldklump! Jeg troede aldrig, jeg ville nå denne dag!
Hun kysser Nanna mere tilbageholdende, bange for at ødelægge frisuren.
Jeg så din koncert på tv, og du er den smukkeste!
Nanna omfavner sin bedstemor.
Du overdriver! Jeg er bare simpel, jeg synger kun lidt!
Nej, skam dig ikke, du er en ægte kunstner!
Hvis det ikke var for dig og Poul, havde jeg aldrig nået noget! Jeg ville stadig være Askepot!
Men i eventyret var det feen og græskarvognene, der ændrede skæbnen Du har bygget din egen fremtid med egne hænder
Nanna gemmer sine trætte hænder, men Anne Marie ser gestussen. Hun lægger armen om barnebarnet. Bedstemor græder og beder Nanna om tilgivelse, men barnebarnet har længe glemt de gamle såre. For hende er det vigtigste, at hun har en nær person i verden, som hun kan passe på.
