“Liselotte, undskyld, jeg er nødt til at køre nu.”
“Ringede konen? Kør du bare. Jeg er vant til det.”
Hver gang måtte Liselotte slippe Mads tilbage til hans kone, og det gjorde ondt. Hun ville så gerne, han blev om natten. De kunne gå på café, se en film under et varmt tæppe, mens hun lavede lækker kaffe… Men det var kun i hendes drømme. Mads havde aldrig skjult, at han var gift og havde en søn. Han elskede ikke sin kone, men blev for drengens skyld. Når sønnen blev student, så ville han forlade hende og flytte til Liselotte.
Liselotte brød sig ikke om konen. Hvorfor skulle hun tænke på en anden kvindes lykke? Hvis en mand ikke elsker sin kone længere, så må hun jo bare lade ham gå. Men Mads var en god far – han ville ikke ødelægge drengens liv ved at skride.
Men det var okay. Om to år ville sønnen flytte hjemmefra, og så… Så kom tæppet, filmene og familielivet. Liselotte drømte om en datter, en lille kopi af sig selv.
To år fløj forbi. Liselotte ventede, men der kom altid en undskyldning.
“Forstår du, Lene’s mor er blevet syg, og hun bor hos os nu. Jeg kan ikke lige nu, du ved…”
Liselotte sukkede og nikkede. Hvor længe skulle hun vente? Indtil hun fik pension?
Forsinkelse. Måske en fejl? Hun købte en test. To streger. Måske var det for det bedste… Hun tog til lægen for at være sikker.
Liselotte sad i venteværelset og ventede. Døren gik op, og en gravid kvinde med stor mave kom ud. En mand holdt hendes arm. Nej, det kunne ikke passe… Det var Mads. Hvad foregik der?
De gik ud, uden at se hende. Liselotte gik ind til lægen.
“Frøken, er du okay? Du ser meget bleg ud.”
“Jo, det er nok fint. Jeg vil bare tjekke noget.”
Lægen bekræftede graviditeten og gratulerede.
“Du er 35 – lidt sent for første barn, men det går nok. Der var lige en patient, 40 år, med en søn der snart er færdig med skolen – nu får hun en datter med manden. De har et godt, stabilt forhold, så hvorfor ikke?”
Liselotte smilede koldt og svarede ikke. Hvorfor havde han løjet? Han sagde, han ville forlade konen, men i stedet fik de et barn sammen. Hvor længe havde han tænkt sig at holde det hemmeligt? Hvad nu?
“Lille ræv, jeg kan ikke komme i dag, undskyld…”
“Det er fint. Jeg har også planer.”
“Hvad skal du?”
“I byen med Mette. Jeg gider ikke sidde derhjemme længere.”
“Hvilken by? Du er ikke 20 mere. Det synes jeg slet ikke om.”
“Jeg har ingen familie. Jeg må gøre, hvad jeg vil. Du er en andens mand – du har ingen ret til at bestemme.”
Hun lagde på. Åh nej, han vil ikke have, at hun tager i byen? Hun skulle bare vente som en loyal lille hund, mens han fik børn med konen og kom forbi, når han havde lyst. Indtil han blev træt af hende.
Endelig forstod hun, hvor ydmygende det hele havde været. Konen og sønnen fik alt det gode – hun var bare en backup. Og han var ligeglad med, at tiden løb fra hende. Men nu ville hun få sit eget barn.
Mads dukkede uanmeldt op. Græd. Hans kones barn var dødt under fødslen – en datter, selv alt var gået godt. Konen var knust af sorg, og han vidste ikke, hvad han skulle gøre.
“Hvad? Vær der for din kone. Mads, det er jeres fælles sorg. Hvorfor kom du til mig, hvis I havde det så godt? Hvorfor løj du?”
“Gud straffede mig og tog min datter på grund af dig…”
“Vrøvl. Det er din egen skyld. Du løj for din kone, for mig, for dig selv. Vær en mand nu og vær der for hende.”
“Jeg elsker jer begge. På hver sin måde. Jeg kan ikke vælge.”
“Færdig, Mads. Gå, og kom ikke igen.”
Hun lukkede døren og græd. Hun syntes synd om sig selv og konen, der havde mistet sit barn. Snart ville Liselotte selv være mor – hun kunne forestille sig smerten.
Mads ringede flere gange, dukkede op fuld, men hun sendte ham væk. Han fandt aldrig ud af, at hun fik en søn – hans søn. Hun gav barnet sit eget efternavn og lod faderen stå som ukendt.
Lille Oliver lignede sin far fuldstændigt. En anden mands barn.
Ifølge statistikken forlader cirka 10 % af mænd deres koner for en elskerinde. Halvdelen vender tilbage. Hvor mange kvinder har aldrig set den lovede skilsmisse og ægteskab?
