Dit bonusscheck er meget velkomment, din søster skal betale lejen for lejligheden seks måneder i forvejen,” beordrede moderen.

**Dagbogsnotat**

Din bonus kom lige i rette tid. Din søster skal betale lejen for lejligheden seks måneder i forvejen,” sagde mor bestemt.

Mette stod i køkkendøren og mærkede, hvordan de uudtalte ord sad fast i halsen. Hendes hånd knyttede sig ubevidst om telefonen, der stadig var varm efter beskeden fra chefen om bonussen. Tre stemmebeskeder fra Lotte, hendes veninde, som de næsten havde købt billetter sammen med til en to ugers ferie i Grækenland.

“Hvad?” fik hun presset frem.

Mor vendte sig ikke engang væk fra komfuret, hvor hun rørte i sin berømte kødsuppe. Latter lød fra stuen Anna, hendes yngre søster, så endnu et realityshow.

“Du hørte det. Anna og den fyr, hun er sammen med hvad hedder han nu?” Mor rynkede panden. “Niklas har fundet en lejlighed. Udlejeren vil have seks måneders leje forudbetalt. Hvor skal hun finde de penge? Din bonus er lige, hvad der skal til.”

Det var ikke et spørgsmål, men en konstatering. Som altid i deres hjem.

Mette tog frakken af og hængte den omhyggeligt på knagen i entreen. Hendes bevægelser var langsomme og bevidste sådan håndterede hun altid indre spændinger. Otteogtyve års vane med at kontrollere sine følelser overfor mor.

“Mor, jeg havde tænkt mig at bruge de penge,” begyndte hun forsigtigt. “Lotte og jeg havde planlagt”

“Åh, din Lotte igen,” viftede mor afvisende, mens hun tjekkede bollerne i ovnen. “Hun trækker dig altid med et eller andet sted hen. Du er næsten tredive, og du færdes stadig rundt med din veninde. Du burde tænke på familie i stedet.”

Anna kom svævende ind i stuen en treogtyveårig kopi af mor, blot yngre og med en tatovering på håndleddet. Hun åbnede køleskabet, tog en yoghurt og lænede sig mod dørkarmen med et lille smil, mens hun iagttog sin søster.

“Mette, hvorfor ser du så sur ud? Du fik din bonus, ikke? Det er da fedt,” sagde hun og spiste en ske yoghurt. “Niklas fandt en rigtig fin lejlighed i går, kan du forestille dig? To værelser, vinduer mod gården, og udlejeren er en ordentlig dame. Men enten betaler vi seks måneder forud, eller også må vi finde et andet sted.”

Mette så på sin søster. I modsætning til hende selv, med sit mørke hår i en stram knold og trætte øjne, strålede Anna. Lys blonde krøller, smilhuller og et roligt blik. Mors prinsesse, som far plejede at sige, før han forlod dem for en bogholder fra kontoret for tre år siden.

“Anna, hvorfor kan Niklas ikke betale for lejligheden selv?” spurgte Mette og forsøgte at holde irritationen ude af stemmen. “Han er seksogtyve. Hans forældre ville give ham pengene.”

Anna rullede med øjnene.

“Du ved, de har problemer med virksomheden lige nu. Midlertidige vanskeligheder. Han betaler det tilbage. Og vi er et par, vi skal hjælpe hinanden.”

“Netop. Hjælpe hinanden,” understregede Mette. “Ikke bede din søster om at ofre sine opsparede penge.”

“Åh, kom nu, Mette,” sagde Anna og lagde en hånd på søsterens skulder. “Du har masser af tid til at tage til dit strandferie. Vi har virkelig brug for den lejlighed nu. Du forstår det, ikke? Niklas og jeg vil bo sammen, prøve vores forhold af.”

Mor fnøs højlydt uden at kigge væk fra maden.

“De skal nok prøve det af I burde giftes ordentligt.”

“Mor, alle gør det sådan nu,” sukkede Anna. “Ikke også, Mette?”

Mette tav. Hun havde arbejdet i fire år i en international virksomhed, det sidste år som senioranalytiker. Hver dag vågnede hun klokken seks, kom hjem klokken ni. Hun brugte ofte weekenderne foran sin computer. Hendes sidste rigtige ferie var for to år siden.

Og Anna Anna havde skiftet job tre gange efter uddannelsen, aldrig holdt til noget sted længere end tre måneder. Nu “fandt hun sig selv” mens hun tog et online-kursus i negledesign. Niklas “fandt også sig selv” lovede at starte en virksomhed, blive trader eller lave webdesign.

“Mette,” sagde mor med hård stemme. “Vær nu ikke egoistisk. Din søster har brug for hjælp. Det er familie, forstår du? Familie.”

Mette mærkede, hvordan noget brød indeni. Egoistisk? Hun, der hver måned gav halvdelen af sin løn til fællesudgifter, mens Anna brugte sine tilfældige indtægter på nye kjoler og byture med Niklas?

“Jeg skulle på ferie, mor,” sagde hun stille. “Bare to uger. Jeg har sparet op i et år til den tur.”

“Ferie!” Mor slog hænderne sammen. “Hvilken ferie, når din søster skal have orden på sit liv? Du tænker kun på dig selv. Som altid.”

Anna nærmede sig Mette og så hende ind i øjnene med sit bedende blik.

“Mette, please. Jeg betaler dig tilbage. Senere. Når jeg finder et ordentligt job.”

“Hvornår finder du det job?” Mette miste kontrollen. “Du har sagt det i tre år.”

“Ikke alle er karrieremennesker som dig,” indskød mor og bankede en grydelåg i. “Anna skal stifte familie. Få børn.”

“Så jeg skal ikke stifte familie eller få børn?” gispede Mette.

Mor så på hende med et underligt udtryk en blanding af medlidenhed og irritation.

“Når har du tid, med dit job? Altid træt, altid travl. Mænd kan ikke lide den slags kvinder. Men Anna hun er hjemlig, varm.”

Mette bed sig i læben. Imens tog Anna hendes telefon og begyndte at scrolle

Rate article
Add a comment

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!:

19 − 17 =

Dit bonusscheck er meget velkomment, din søster skal betale lejen for lejligheden seks måneder i forvejen,” beordrede moderen.
Jeg voksede op i en stor familie: to sønner, to døtre. Jeg er den førstefødte. Jeg husker ikke meget…