**Dagbogsnotat**
“Mor, mød lige…” Lukas førte en pige frem foran sig. “Dette er Freja. Min forlovede.”
Mette sad lige hvor hun stod, heldigvis var der en stol lige ved hånden. Hendes dreng, hendes lille Lukas, lignede en spejder sammenlignet med Freja, der så ud som en leder.
“Hej!” Freja stod med hænderne i lommerne på sine jeans og tyggegummi i munden. Hun så ud som om hun ejede verden.
“Hej…” mumlede den chokerede mor. “Hvordan… hvornår?”
“Mor, alt er fint!” Lukas tog sine sko af og nikkede til Freja om at gøre det samme. “Vi skal bo hos Freja, ikke, skat?”
“Mmh,” nikkede hun og tyggede videre.
“Lukas, kan jeg lige få et ord med dig?” Mette rejste sig og gik ud i køkkenet.
“Snak her, hvor jeg kan høre det,” sagde Freja og satte sig i stolen, korsbenede, før hun greb fjernbetjeningen og begyndte at zappe. “Lukas og jeg har ingen hemmeligheder. Sandt, næsehorn?”
“Ja, mor,” nikkede Lukas og blev rød.
“Nå, okay.” Moren samlede sig lidt. “Søn, er du sikker på, at den her pige er den rigtige for dig? Hun er mindst ti år ældre end dig.”
“Otto!” rettede Freja. “Og det betyder ingenting. Har du et problem med det? Jeg er en selvstændig, velhavende, voksen kvinde…”
“Netop! En kvinde! Min søn er kun lige blevet tyve!” Mette greb sig om hovedet.
“Nå, men så må nogen jo gøre en mand af ham, hvis ingen har formået det indtil nu,” fnøs Freja.
Mette kunne ikke finde på noget at sige. Hun åbnede og lukkede munden som en havfisk.
“Mor,” sagde Lukas endelig, “vi kom egentlig for at bede om penge til brylluppet.”
“Hvad har jeg med det at gøre?” fnøs moren, overrasket over den kommende svigerdatters frækhed.
“Hvordan det?” Freja rynkede panden. “Forældrene til brudgommen betaler traditionelt brylluppet. Mine forældre er helt enige.”
“Åh, hvor praktisk,” svarede Mette. “I får jer en ældre kone og vil også have penge oveni. I burde betale mig for at få min lille dreng af vejen. Ingen penge!”
Hun afviste det med en håndbevægelse.
“Nå, men sådan er det,” grinede Freja og trådte tæt på sin kommende svigermor. “Skrål du bare, lille due. Kom, næsehorn, vi klarer det selv!”
Hun gik ud i entréen og åbnede hoveddøren. Lukas skyndte sig efter. Da han gik forbi sin mor, kiggede han håbefuldt på hende – måske ville hun ombestemme sig. Men hun vendte sig væk. Før hun nåede at spørge:
“Hvorfor kalder hun dig næsehorn?”
“Fordi han har en stor næse!” råbte Freja fra døren og skubbede brudgommen ud.
“Farvel, mor!” råbte Lukas, før døren smækkede.
“Åh Gud! Hvad har jeg gjort for at fortjene det?” græd Mette og spiste en kage for at dulme sorgen. Hun havde aldrig troet, at hendes sødeste, mest følsomme dreng ville falde i kløerne på sådan en rovkvinde.
“Han har en helt normal næse,” hulkede hun for sent mod døren.
“Hvad gør vi nu?” Freja kradsede sig i nakken og så spørgende på Lukas. “Vi har ikke nok til en fest i en restaurant eller en festlokal
