**Dagbogsnotat**
Jeg standsede bilen en gade før min svigermors hus. Urvet viste 17:45 jeg var kommet tidligere end aftalt. *Måske vil hun endelig sætte pris på min punktlighed denne gang*, tænkte jeg, mens jeg glattede folderne på min nye kjole. Gaven en antik broche, jeg havde ledt efter i måneder hos forskellige samlere lå omhyggeligt indpakket på bagsædet.
Da jeg nærmede mig huset, lagde jeg mærke til, at stuevinduet stod på klem. Indefra kunne jeg tydeligt høre min svigermors stemme:
»Nej, Lise, kan du forestille dig det? Hun gad ikke engang spørge, hvilken kage jeg kan lide! Hun bestilte en eller anden moderne dessert Vores søn elskede altid den klassiske Napoleonkage, men hun « en pause, » forstår det slet ikke. Syv års ægteskab!«
Jeg stivnede. Det var, som om mine fødder var naglet til jorden.
»Selvfølgelig har jeg fortalt dig det før hun passer ikke til Mads. Hun arbejder døgnet rundt på den klinik og er næsten aldrig hjemme. Hvad slags husmor er det? I går stoppede jeg lige forbi hos dem beskidt service, støv på møblerne Og hun var selvfølgelig optaget af en eller anden kompliceret operation!«
Alt i mig stoppede. Jeg lænede mig mod hegnet og mærkede, hvordan mine knæ rystede. I syv år havde jeg forsøgt at være den perfekte svigerdatter: lavet mad, gjort rent, husket alle fødselsdage, besøgt svigermor, når hun var syg. Og alt for intet
»Nej, jeg siger ikke noget, men er sådan en kvinde virkelig den rette for min søn? Han har brug for en rigtig familie, varme, omsorg Men hun er altid til konferencer eller nattevagter. Hun tænker ikke engang på børn! Kan du forestille dig det?«
Mit hoved dunkede. Mekanisk tog jeg telefonen frem og ringede til min mand.
»Mads? Jeg bliver lidt forsinket. Jo, alt er fint, det er bare trafikken.«
Jeg vendte om og gik tilbage til bilen. Jeg satte mig og stirrede tomt på ét punkt. Ordene jeg lige havde hørt, gav genlyd i mit hoved: *»Måske skulle der være mere salt i?«*, *»I min tid blev kvinderne hjemme«*, *»Mads arbejder så hårdt, han har brug for ekstra omsorg«*
Telefonen vibrerede en besked fra min mand: »Mor spørger, hvor du er. Alle er her.«
Jeg trak vejret dybt. Et underligt smil bredte sig på mine læber. *Godt*, tænkte jeg, *hvis de vil have den perfekte svigerdatter, så skal de få hende.*
Jeg startede bilen og kørte tilbage mod svigermors hus. Planen blev født i samme øjeblik.
Ikke mere forsøg på at gøre sig til. Nu var det tid til at vise dem, hvordan en »rigtig« svigerdatter kunne være.
Jeg trådte ind i huset med det bredeste smil, jeg kunne mønstre. »Kæreste mor!« råbte jeg og omfavnede svigermor med overdreven entusiasme. »Undskyld forsinkelsen, men jeg besøgte tre forskellige butikker for at finde netop de lysestager, du elsker så meget!«
Svigermor stivnede, overrasket over energien. »Jeg troede« begyndte hun, men jeg fortsatte allerede:
»Åh, og gæt hvem jeg mødte på vejen din veninde Lise! Hun er så rar, altid så ærlig, ikke sandt?« Jeg holdt svigermors blik, mens hun blegnede.
Hele middagen gennemførte jeg en enestående præstation. Jeg serverede svigermor de bedste bidder, udbrød beundring over hvert ord hun sagde og spurgte uophørligt til råds om husførelse.
»Mor, hvor længe synes du, en bøf skal steges? Og tæpper er det bedst at støvsuge om morgenen eller aftenen? Måske skulle jeg sige op? For Mads har jo brug for en rigtig familie, ikke?«
Mads stirrede på mig i forvirring, mens de andre udvekslede blikke. Men jeg stoppede ikke:
»Jeg tænkte måske skulle jeg tage et husholdningskursus? Droppe den dumme kirurgi En kvinde bør jo værne om hjemmet, ikke sandt, mor?«
Svigermor bankede nervøst med sin gaffel mod tallerkenen. Hendes selvtillidt svandt for hvert minut.
Og hvad skete der så? Nogle historier er værd at læse til slutningen
