Min nabo bad mig holde op med at lave lugtende mad så blev det personligt
Jeg er lige flyttet ind i en ny lejlighed i en fireetages bygning. Jeg har to naboer ved siden af. Den ene er en ung familie med to børn, og den anden er en midaldrende kvinde, Mette, som bor alene.
Jeg troede, jeg ville komme godt ud af det med dem, for jeg har aldrig haft problemer med naboer før. Men min optimistiske forventning blev pludselig udfordret af en mærkelig episode med kvinden ved siden af.
På en fredag aften stod jeg og lavede aftensmad, da nogen ringede på min dørklokke. Til min overraskelse stod Mette der. Hun begyndte at brokke sig over, at lugten af hvidløg fra min lejlighed trængte ind gennem væggen. Hun sagde, den var så stærk, at hun ikke kunne nyde sin yndlings-tv-serie, og bad mig bruge mindre hvidløg næste gang.
Jeg var målløs, men sagde ingenting og glemte hurtigt hændelsen. Ugen efter lavede jeg min yndlingspasta med kylling og hvidløg. Et par dage senere dukkede min udlejer uventet op. Han fortalte, at nogen havde klaget over en “tilbagevendende lugtgener.”
Løsningen
Først blev jeg vred over, at min nabo gik bag min ryg og satte mig i denne ubehagelige situation. Så begyndte jeg at tænke på en løsning.
Næste gang jeg lavede samme ret, gik jeg over til Mette og sagde med et smil: “Måske blev du kun sur, fordi maden duftede så godt, at du også ville smage den.” Så rakte jeg hende en tallerken med det, jeg havde lavet.
Alt forandrede sig
Hun så overrasket ud, men tog imod tallerkenen og inviterede mig ind. Pludselig begyndte hun at fortælle om sin barndom, hvor hvidløgsbrød var en af hendes yndlingsretter.
Men hendes mand kunne ikke lide lugten, så hun havde undgået hvidløg i årtier. Da jeg lavede mine retter, mindedes hun, hvor meget hun elskede det, og blev frustreret over, at hun kun havde tænkt på hans smag.
Dagen efter lagde Mette en takkebesked ved min dør, hvor hun skrev, at maden var fantastisk. Siden har jeg altid lavet en portion til hende også, og nogle gange laver vi mad sammen.
