Svigermoren har glemt at aflyse en aftale, og Signe har hørt hendes samtale med sønnen.
Signe pudser støvet af billederne på kommoden, da hun hører Anders skridt i gangen. Marts er kold og fugtig, og selv de varme radiatorer kan ikke skubbe fugten ud af deres lille toværelseslejlighed i København.
På vindueskarmen er violerne visnet det eneste, der minder om den lune maj, hvor de lige var blevet gift.
Anders dukker op i køkkenet i slidte jeans og en strakt Tshirt. Håret står vildt i alle retninger, og en pude har efterladt et mærke på kinden.
Stå op allerede? han strækker sig mod kedlen. Jeg troede, vi kunne sove længe i lørdags.
Søvn Signe hænger visken op på krogen ved vasken. Din mor har ringet to gange. Hun spørger, hvornår vi kan hjælpe på sommerhuset.
Anders hoster. Ud af vinduet flyver en flok spurve, og i gården gøer en hund.
Hvad svarede du hende?
Jeg sagde, at vi tænker over det. Signe tager en blokost ud af køleskabet og lægger den på tallerkener. Men jeg forstår ikke, hvorfor vi skal køre dertil hver weekend. Har Else Jensen ikke en søn, Viktor? Er han en påklædningsassistent?
Viktor arbejder to vagter, Anders sætter sig ved bordet og drysser ost med sukker. Han har aldrig
Aldrig, ja, svarer Signe, mens hun sætter sig ved siden af ham. Så jeg er tydeligvis en bekymringsfri person? Jeg arbejder også, ved du.
Anders siger ingenting, drikker sin te og stirrer tomt ud af vinduet. I den nabolejlighed ser han en cykel stå på altanen, hvor en nabo pusler med kæden.
Kan du huske, hvordan vi mødtes med din familie? siger Signe og bider i et stykke rugbrød. Jeg syntes, de så så gæstfrie ud
***
September er usædvanligt varm. Signe arbejder i en stofbutik, og Anders er maskinsnedker på et værksted. De har gået sammen i et halvt år, og nu er det tid til at møde forældrene.
Mor ser så meget frem til dig, siger Anders, mens han retter kraven på skjorten. Hun har brugt hele ugen på at forberede sig.
Else Jensens lejlighed ligger i en fem-etagers bygning. Signe rynker næsen, da hun træder ind i indgangen. Der lugter af klorin og kattebakke, og på væggene er der uforskammede graffiti.
Kom ind, mine små fugle!
Else møder dem på trappen i en blomstrede sommerkjole, håret pænt sat op.
Lejligheden emmer af en ældre persons hygge: små vaser med blomster, glas med bolsjer, tæpper hænger på væggene, og i et hjørne står et gammelt TV med et blødt grynetæppe over.
Hvor smuk du er! udbryder Anders mor, mens hun ser på Signe. Jeg har lige lavet frikadeller. Signe, vil du hjælpe mig med at dække bord?
Hun rækker en bunke tallerkener. Signe er knap begyndt at kigge sig om, før hun allerede står i køkkenet.
I stuen sidder Anders bror på sofaen. En fyr på omkring 25, muskuløs, med et ubekymret blik.
Hej, mumler han.
Hele aftenen beder Else Signe om at bringe sovs, skære brød, rydde op. Viktor sidder på sofaen, nikker sjældent til sin mor og mumler noget som svar på hendes spørgsmål.
Viktor er en god hjælper, klager Else, når han går ud for at ryge på altanen. Han er bare så træt af arbejdet, at jeg næsten ikke beder ham om noget.
En måned senere fejrer de brylluppet. Gæsterne er få, men stemningen er hyggelig. Når det gælder gaver, overrekker Else to pakker til brudeparret.
Signe får en blå bluse fra markedet glitrende, tydeligt billig og hurtig. Anders får et læderrem i en flot æske.
Undskyld, at det er så beskedent, pipler svigermor. Pensionspengene er små, og de knap holder til.
Viktor sukker og vender blikket mod vinduet. Signe bider sig i læben, selvom hun virkelig vil spørge, hvor de dyre sneakers kommer fra.
***
Et halvt år er gået. Signe har vænnet sig til at lave mad, gøre rent, vaske tøj. Anders arbejder nogle gange to vagter, kommer hjem træt, og hun vil ikke forstyrre ham unødigt.
Svigermoren kommer hver anden dag, typisk omkring klokken otte om morgenen, når Signe lige skal på arbejde.
Mit tæppe er helt gennemblødt. Tag det ud på altanen og slå det pænt. Jeg har ondt i ryggen, så jeg kan ikke løfte tunge ting.
Eller:
Gå til Føtex. Jeg mangler mælk og rugbrød. Mine ben hænger ud på grund af afstanden.
Signe følger tavst alle anmodninger, tager tasken, går i butikken og køber ind. Hun bærer tæppet, som tydeligvis er arvet fra svigermors mor.
I nabolejligheden bor Viktor, en sund fyr, der tilbringer hele dagen foran computeren. Else lægger dog ikke pres på ham.
Vi må ikke rode Viktor, forklarer Else. Han er træt af arbejdet, selvom han hviler mellem vagterne.
En torsdag, da Signe kommer hjem med tunge poser, ser hun svigermoren på trappen.
Lige i tide! Der er kartofler på tilbud i markedet. Køb en pose, så jeg kan få det med min radikaloftens smerter.
Signe trækker vejret dybt, holder ind og svarer langsomt.
Nej!
Hvad betyder nej? spørger Else forvirret.
Det betyder, at din søn sidder hjemme og spiller. Lad ham klare det. Jeg er ikke din tjenestepige.
Derefter bryder Else ud i en slags skuespil. Hendes ansigt krøller sammen, så alle rynker på nakken fremstår.
Utaknemmelig! råber hun. Doven! Hvordan kan du have så meget frækhed?
Hun løber ind i lejligheden, griber Signes jakke og smider den på gulvet.
Sådan! For din arrogance!
Hun vender sig om og går tilbage til sin lejlighed.
Signe står i entréen, ser på den krøllede jakke og tænker: Hvad skulle jeg egentlig være taknemmelig for? En bluse fra markedet? Uendelige ordrer? At blive behandlet som gratis hushjælp?
***
Der går tre dage uden ringetoner eller dørslag. Signe nyder den uventede ro. Hun kan roligt spise morgenmad uden hast, læse en bog om aftenen. Anders mærker også forandringen.
Det er mærkeligt, mor har ikke været her længe, siger han, mens han spiser spaghetti.
Jeg savner hende ikke, svarer Signe ærligt.
Den fjerde dag, mens Signe steger kødboller, springer Anders telefon som en brandalarm.
Hør op, siger hun, mens hun rører løg i panden.
Søn, jeg er ved at blive gammel, og jeg holder af at tænke på dig
Det er det samme igen, tænker Signe og ruller med øjnene.
og så får jeg en svigermor, der hverken vil hjælpe mig med noget eller gå i butikken. Jeg sidder her alene, uønsket
Anders klør sig i nakken og bliver sur.
Mor, lad være med dine teatralske forestillinger. Jeg kender dig jo alt for godt.
Hun sårede mig!
Hvornår har jeg så såret dig? svarer Signe, mens hun nævner Viktor.
Rør ikke Viktor! udbryder svigermoren. Hvis han sidder hjemme, så er det sådan, det skal være!
Det er netop det, der gør mig gal! brøler Anders. Du behandler ham som en skrøbelig vase hele livet!
Stilheden hænger i telefonen. Man hører kun, hvordan olien syder på panden.
Okay, min dreng, siger Else med en iskold stemme. Hvis du ikke vil ødelægge min fødselsdag, så lad os afslutte det her. En gang for alle.
Anders slukker telefonen og stirrer ud af vinduet.
Ved du, nogle gange føles det, som om du lever i din egen lille verden, Else. Der er Viktor, den evige barn, som du skal beskytte, mens alle andre er blot statistikker i dit teater.
Signe sidder stille, læner hovedet mod hans skulder. En brændt duft fylder luften. Hun slår hænderne mod komfuret og bandeordene flyder.
***
Om aftenen sidder Anders tavst, som om hele verden har gjort ham skyldig.
Hvad står du der som en statue? udbryder Signe. Jeg forstår, jeg forstår! Jeg vil falde i fred med din mor!
Anders vender sig om og smiler, tilfreds med at have fået sit vilje.
Næste dag hælder Signe et par dråber valerian i et glas, drikker det på én gang, ryster telefonen i hånden og ringer svigermoren.
Et bip, et andet. På det tredje svarer hun.
Jeg lytter.
Hej, Else Jensen starter Signe, mens hendes mund tørrer. Jeg vil gerne undskylde for den der episode. Undskyld, jeg tog fejl.
En lang pause trækker ud, så Signe tror, forbindelsen er faldet.
Det har jeg ventet på, siger svigermoren endelig. Så vil du hjælpe mig med min fødselsdag?
Selvfølgelig! Det vil jeg meget gerne!
Fantastisk. Jeg sender dig en menu. Farvel.
Signe er ved at lægge røret på, da hun hører en svag samtale i baggrunden. Else har tydeligvis glemt at slukke telefonen og taler med nogen.
Signe fryser, holder telefonen tæt til øret.
***
Sådan, Viktor, ser du, alt er som det skal være? siger svigermor. Vi har nu fået vores prinsesse til at klare sig
Signe mærker en kulde løbe ned ad ryggen.
nu skal hun blive silkeblød.
Ja, det er så, svarer Viktor. Jeg troede, jeg var den klogeste her.
Signe kniber telefonen så hårdt, at den knirker.
Lad ham vide, hvor han hører til.
Bare rolig, mumler Viktor. Jeg giver ham en ny omgang.
Det viser sig, at hendes bil har punkteret, så hun må ringe efter en taxa for ikke at komme for sent på arbejde.
Lad os drikke te, siger svigermor. Så bliver jeg ikke kold.
Stilheden lægger sig i lejligheden. Signe putter telefonen i lommen og støtter sig mod væggen.
Nå, kære slægtninge, hvisker hun. Skal vi lege lidt?
En krage flyver forbi vinduet og sætter sig på en gren. Nu skal det vises, hvem der egentlig styrer huset.
***
Fødselsdagen for Else Jensen falder på en lørdag. Fra morgenen af er Signe travlt i køkkenet, skærer salater, steger kød.
Om klokken to kommer gæster til svigermorens lejlighed: nabokvinder fra etagebygningen, en fjern slægtning fra Odense, kolleger fra den gamle butik. Der er omkring ti personer.
Åh, det er alt sammen, hvad Viktor og jeg har forberedt! udbryder fødselaren, mens hun springer mellem bordene. Tre dage uden pause!
Signe stiller tallerkner på bordet og lytter til, hvordan svigermoren fortæller gæsterne:
Sådan en svigerdatter, du ved, Kassandra Jensen, nægter endda at skrælle kartofler. Hun siger, at hun aldrig vil. Sådan en doven er hun
Efter de traditionelle skåler og en bunke gaver begynder gæsterne at spise.
Først hoster en nabo. Så griber en fjern slægtning en glas vand. De andre begynder at drikke vand til maden.
Gud, hvorfor er alt så salt? klager en kollega til fødselaren. Det er umuligt at spise!
Tungen er helt blød! bekræfter en anden. Det er som om man har drukket havvand!
Alle blikke er rettet mod Else. Hun rødmer, øjnene bliver runde, og hun ser på Signe.
Det er det er svigerdatteren, der er skyld i dette! Hun
Hvilken svigerdatter? afbryder en anden. Du roste lige, at du lavede alt med din søn! Du har malet dig selv som om, svigerdatteren ikke har rørt en finger.
Stilheden hænger tung. Signe rejser sig langsomt fra bordet.
Hvis I ville gøre mig til en underdanig tjener, så er jeres forestilling fejlet.
Hun går mod døren, men stopper ved Viktor.
Pengene for dækningen skal du give mig ned til den sidste krone!
Anders sidder med åbent mund. Gæsterne fryser som saltstænger. Signe, med hovedet højt, forlader lejligheden og lukker døren stille bag sig.
Bagved hører man en lille klirren, som om fødselaren har tabt sin yndlingssukkerkrukke.
Solen daler mod horisonten. Signe sidder i sin yndlingsstol ved vinduet, drikker te og nyder efterklangen af svigermors fødselsdag.
Døren åbnes, og Anders træder ind.
Hvad var det hele for? spørger han ved stuen.
Signe lægger sin kop på vindueskarmen og smiler. Udenfor er gadelamperne tændt. Slutningen af marts dufter af forår.
På ledningerne sidder duer, og i det fjerne klinger kirkeklokkernes milde klang. Den lyd lyder for Signe som en højtidelig afslutning.
