Hej, Birgit, siger Janne i telefonen, gør klar til bryllupstøjet, jeg skal gifte mig, og du skal være min vidne, hun taler som hun altid gør, sikker og bestemt.
Birgit havde ikke ventet et opkald så tidligt på morgenen.
Skal du også til dit eget bryllup? Hvornår siger I ja?
Om ti dage, svarer Janne.
Så hurtigt! Jeg har knap nok fået øjnene til at blinke, før du allerede er på bryllup, siger Birgit overrasket. Hvor er al tid til at tænke sig om?
Vi har allerede tænkt det hele igennem, ler Janne. Jeg nåede at springe på den sidste vogn, Mikkel og jeg venter barn, jeg er 39, så alderen er helt i orden for et barn. Men jeg er lykkelig!
Åh Gud, Janne, du hopper jo overalt
Bare rolig, limousinen, den hvide brudekjole som en prinsesse, alt det får jeg. Jeg har aldrig haft en hvid brudekjole før, så det er lidt svært at forestille sig Og du som mit vidne skal selvfølgelig matche, griner Janne højlydt i telefonen.
Okay. Hvem er så vidne for Mikkel?
Kasper, Mikkels ven. Du kender ham jo ikke Han er flot, høj og mørkhudet.
De to har været venner siden studietiden. Birgit har været gift én gang lige efter universitetet, boede seks år med sin mand og gik så fra hinanden. Hun er rolig, mens Søren en snakkesalig fyr overbeviste hende om at gifte sig med ham, selvom hun ikke rigtig forstod hvorfor. Da deres søn blev født, indså Birgit, at hans far ikke var nogen far i det hele taget. Ingen børn, kun fester. Søren var kun for den slags.
De gik fra hinanden igen og igen, indtil Birgit endelig satte en stopper for forholdet. Flere mænd kom, men ingen af dem førte til et familieliv, så hun accepterer at være alene. Hendes søn går på første semester på universitetet i Århus, bor hos hans bedstemor Birgits mor og det passer hende fint.
Birgit og Janne har delt et værelse på et kollegievæsen. Birgit er et år ældre, men virker yngre. Hun er som en blomst, der er opvokset i et drivhus, så hendes tillidsfulde natur får hende ofte i trængte situationer.
Janne er som en kriger, som aldrig giver op, altid selvsikker og klar til at forsvare sin veninde. De er to poler, men når Janne hjælper Birgit ud af problemer, siger hun aldrig moral, kun:
Nå, veninde, du kan ikke ændre en ven.
Livet går sin gang. Janne er endnu ikke gift, men har altid haft en mand i nærheden, uden børn. Hun siger, at hun endnu ikke har mødt den mand, der fuldstændig har erobret hendes hjerte.
Endelig falder hun for en tidligere fodboldspiller, som nu er forretningsmand. De ses sjældent, men så ringer Janne og inviterer Birgit til sit bryllup.
Birgit, pas på at blive forelsket i Kasper, han er en rigtig flirt, siger Janne.
Birgit smiler: Jeg har aldrig været tiltrukket af smukke gutter alligevel.
Janne fortsætter: Du kender ham ikke, men han er en af de der typer Du får nok se det senere.
Birgit går i et indkøbscenter for at finde en kjole til brylluppet. Der er mange smukke ting, men ingenting, der virkelig fanger hende, indtil hun ser en beige lang kjole med et dristigt udskåret rygstykke. Hun ånder lettet, kun salonen mangler.
Janne ringer igen og minder om tid og sted for brylluppet, spøger og jubler.
Hvor lykkelig Janne er, kan jeg mærke på afstand, tænker Birgit.
Om morgenen på bryllupsdagen ringer Janne igen:
Kasper ankommer kl. elleve.
Åh, jeg er i salonen
Det gør ikke noget, giv mig adressen, så henter han dig.
Birgit spørger, hvordan de ska’ kende hinanden.
Jeg har vist ham dit billede, og sagde, du er en skønhed, svarer Janne.
Kasper viser sig at være lige så flot som Janne har sagt: bredskuldret, høj, mørkt hår, og hans blik fanger Birgit på én gang.
Hej, smukke, jeg er Kasper, siger han og rækker hånden ud. En rigtig fe foran mig, jeg er så glad.
Birgit svarer med en svag svaghed i knæene.
Hele vejen til salonen snakker Kasper, underholder hende, mens hun sidder målløs og smiler, men er stille. Han ser hendes nervøsitet og tror, hun bekymrer sig om Janne.
Bare rolig, vi skal ikke selv giftes, men vores venner, griner han højlydt.
Ceremonien i rådhuset er smuk og højtidelig. Birgit er stadig nervøs, men hun er oprigtigt glad på Janne vegne. I restauranten sidder Kasper og Birgit ved midten af bordet ved siden af brudeparret. Efter flere toast for brudeparret og vidnerne starter musikken, og Kasper inviterer hende til en dans.
Jeg håber, som vidne har jeg fortjent første dans, siger han, og Birgit nikker, giver sin hånd, og han fører hende langsomt ud i midten af lokalet.
Musikken er langsom, de danser, og Kasper hvisker:
Du har en fantastisk parfume, den får mig til at drikke som vin.
Birgits hjerte banker, hun prøver at overbevise sig selv:
Denne mand er ikke for mig, jeg må ikke blive forelsket i ham.
Det er let at sige, men sværere at holde.
Så, veninde, var jeg ikke klar på forhånd? svarer Janne senere. Jeg advarede dig, så hold ham på afstand.
Birgit svarer:
Hvorfor, Janne? Jeg kan virkelig godt lide ham.
Janne griner:
Jeg tvivler på det, han er en rigtig Casanova, snedig og grådig, men kvinder tørrer ud omkring ham. Lyt til mig, Birgit, bliv ikke seriøs med ham, kun legende.
Birgit:
Jeg tænker ikke på at bo sammen med ham.
Janne:
Det tror du, men du vil ikke engang blinke, før han er i din lejlighed. Tro mig, han vil lyve og presse sig ind.
Efter arbejdet mødes Kasper og Birgit, han foreslår at tage på café, så ender han i hendes lejlighed. Janne ringer igen:
Du har ikke lyttet til mine råd? Det er din sag. Men hvis han klager over penge, så giv ham ingen.
Birgit spørger:
Hvorfor? Hvor arbejder Kasper?
Janne svarer:
Han siger, hans far er forretningsmand, han hjælper ham, rejser meget til Tyskland. Den flotte bil er hans fars, han kører den på tilladelse. Jeg siger bare det, så du ikke har falske forhåbninger.
Birgit tænker: Han er så charmerende og omsorgsfuld.
Et par uger senere beder Kasper om 8hundrede kroner, han lover at betale tilbage.
Er det til noget? spørger Birgit.
Ingen store køb, blot en bilreparation, svarer han. Birgit giver ham pengene fra sin sparegris.
Kasper lover at betale senere.
I weekenden foreslår Janne at tage på et sommerhus ved Vesterhavet.
Lad os tage derned, smuk natur, fiskeri, siger hun til sin mand Mikkel, du har arbejdet så meget.
Kasper svarer selvstændigt: Jeg er min egen chef.
På hotellet glemmer Kasper sin pung, men Birgit forstår, at han finder på noget.
Sådan kan det ske, tænker hun, mens de spiser.
En blondine nærmer sig Kasper og driller ham:
Hej, Kasper, du snupper endnu en høne?
Kasper bliver forvirret, men Janne nikker til den unge kvinde.
Den unge kvinde siger til Birgit:
Så han har fundet en ny høne, der lægger guldæg?
Birgit er forvirret.
Den unge kvinde forklarer, at Kasper lever af kvinder, glemmer altid penge, praler med udlandsrejser og en far, som aldrig taler med ham.
Janne hvisker til Birgit:
Så nu ser du, jeg troede på dig.
Birgit spørger, hvad hun skal gøre.
Bare lad ham gå, vi har ikke brug for sådanne mænd, svarer Janne beslutsomt.
Janne konfronterer Kasper i caféen, ser ham i øjnene og siger, hvem han er. Kasper protesterer, men rejser sig og råber:
Så gå videre, siger han, og forlader caféen, mens han kaster en kort besked til Birgit:
Ring, jeg er ikke stolt, men jeg glemmer hurtigt.
Janne råber efter ham:
Så går du, men vi husker dig!
Kasper svarer:
Tak, Janne, du er altid min redningsmand.
De griner begge højt.
