Drømme og ønsker går altid hånd i hånd, men de bliver ikke altid til virkelighed. Sorg og glæde følger også med os gennem livet. Vi tager beslutninger, møder udfordringer og prøvelser, lever som vi kan og kæmper, så godt vi nu magter.
Skæbnen er forskellig for alle, og den strøer ikke altid roser på vores vej. Nogle gange lægger den fælder og leger med os – den, der klarer sig ud, er en kæmpe.
I begyndelsen af 1.g kom der en ny pige til den lille landsbyskole. Hun hed Mette-Lise, en smuk og blid pige med en slank talje og fyldige læber, altid med en frisk rødme på kinderne. Men hun var også beskeden og høflig.
Hun kom til byen sammen med sin mor efter faderens død. Hendes mor havde engang tilbragt alle sine ferier hos bedstemor i udkanten af landsbyen, inden hun giftede sig. I byen kunne hun ikke trives, kunne ikke vænne sig til den og ledte konstant efter sin afdøde mand i mængden.
»Skatter, vi flytter til landsbyen. Bedstemors hus står der endnu, og der skal vi bo. Jeg kan ikke blive her i byen – derude er det stille og roligt, det hjælper mig at komme mig,« sagde moderen.
»Mor, jeg skal jo på højskole…«
»Ja, og det kan du stadig. Kom hjem i ferierne.«
»Men hvad med dig? Bliver du ikke ensom?«
»Jeg klarer det. Naturen læger alt,« svarede moren, og så flyttede de.
Klassen tog godt imod Mette-Lise, især drengene var vilde med hende – også den smukke Jakob. Men Trine, klassens skønhed, kiggede mistænksomt på den nye. Hun så en rival.
Trines mor var borgmester i kommunen, så Trine fik altid gode karakterer. Pigen var køn og populær blandt drengene, legede med dem, men drømte selv om en byprins, der skulle komme og hente hende væk fra landsbyen.
Jakob var forelsket i hende, men han var genert og usikker. Alligevel var han høj og atletisk, så mange piger syntes godt om ham. Men Trine besluttede, at Jakob kun skulle være hendes, så hun holdt ham tæt. Hun talte hårdt og beordrende til ham, mens han skyndte sig at adlyde. De gik ofte hjem sammen og tilbragte aftenerne sammen.
Men pludselig opdagede Trine, at Jakob havde forandret sig. Han lagde ikke længere mærke til hende, og hun forstod hurtigt, det var på grund af den nye pige, Mette-Lise. Nu hængte han omkring hende i pauserne og fulgte hende hjem fra skole.
Når Mette-Lise talte til Jakob, undrede han sig:
»Kan man virkelig tale så venligt og respektfuldt? Det er første gang, jeg hører en smuk pige tale sådan. Jeg er vant til, at Trine snakker i kommandoer.«
På vejen hjem fra skole nåede han at læse sine digte op for Mette-Lise.
»Jakob, det er virkelig flotte digte. Du kunne blive digter en dag,« smilede hun. Jakob blev igen overrasket, for Trine havde altid kaldt hans digte for »tåbeligt vrøvl«.
Jakob forandrede sig, blev selvsikker og forstod, at han var en mand. Han så ikke længere beundrende på Trine – tværtimod opdagede han kun hendes dårlige sider. Og det ærgrede Trine, at hendes trofaste følgesvend pludselig glemte hende, selvom hun aldrig rigtig havset set ham som en kæreste. Hun nød blot, at en flot fyr adlød hendes enhver lille lyst. Nu var han skiftet hende ud med en eller anden fremmed pige.
Trine prøvede endda at overtale klassekammeraterne til at lave ballade for Mette-Lise, men ingen ville. Pigerne respekterede hende. Der var simpelthen ingen grund til at genere Mette-Lise. Hun var rolig, smilende og klog, konfliktede aldrig med nogen – undrede sig kun over, hvorfor Trine så skævt på hende.
Men Trine kunne ikke sove om natten. Hun tænkte konstant på, hvordan hun kunne straffe Mette-Lise. Hun skulle vise, at Jakob kun skulle have øjnene for hende – Mette-Lise var bare en klassekammerat, ikke mere.
StudentergilderDa studentergildet var forbi, blev Jakob og Mette-Lise et par, mens Trine til sidst måtte indse, at sand kærlighed ikke kan tvinges eller manipuleres.
