OM FREYA
Pludselig en dag blev Freya forladt af sin mand. Han byttede hende i al hast de frodige 34 år forblæste væk til fordel for en blomstrende 20-årig, uden tanke på de tolv år de havde haft sammen.
Mens han pakkede sin kuffert, forklarede han, at han endelig havde indset det Freya var ikke den rette, slet ikke, der manglede beslutsomhed og engagement, og hun var, ifølge ham, ikke andet end en tam, forudsigelig høne.
Og så forsvandt han.
Naturligvis dukkede spørgsmålet Hvorfor? op, efterfulgt af den nedslående tanke Mit liv er slut.
I sådanne situationer hjælper det tit at græde ud i veninders køkkener. Man får ingen svar, men efter fem-seks af de køkkenbesøg er der lidt mere luft at trække. Men Freyas mand havde, straks i starten af ægteskabet, sørget for at hun mistede kontakten til alle sine veninder, så hun vendte sig i stedet til en familierådgiver og depressionsspecialist: Anne-Lene Møller.
Først og fremmest, sagde Anne-Lene med autoritet, må du se dig selv i øjnene, erkende dine fejl, finde ud af hvad der drev din mand væk. Vi skal nedbryde din gamle personlighed fuldstændigt, forkaste den, og derpå bygge en ny, tiltalende version op. Det bliver hårdt, men min metode virker hver gang.
Hun kiggede alvorligt på Freya.
Allerede under første session stod det klart: Manden var nærmest en helgen! Freya blev beskrevet som en byrde, der havde givet ham blå mærker for ifølge den nye indsigt, havde hun næsten ingen fordele, men masser af fejl, så mange at ti personer kunne deles om dem. Ikke en kvinde, men en rede for laster og mangler, sådan lød det.
Kort sagt: Den gamle Freya var brudt helt ned, men en ny tog ikke form. Til gengæld havde hun nu for dyrt købte mindreværdskomplekser.
Efter tiende session, fyldt til randen med selvlede, slæbte Freya sig skælvende ud i Søndermarken og sank ned på en bænk.
På samme bænk sad en ældre dame, der smuldrede grovbrød til gråspurvene. Hun kiggede over på Freya og spurgte: Nå, hvad er der sket, mit barn? Er det manden, der er stukket af?
Og selvom Freya havde fået nok psykologsnak, åbnede hun op og fortalte den gamle dame om alle sine år med mandens påståede lidelser.
Den ældre dame sagde blot: Tolv år siger du? Børn? Nej? Jamen du er jo ung og smuk hvorfor skulle du hænge på sådan et fjols? Gid jeg var i dine sko, jeg havde taget hul på livet på ny!
Anne-Lene Møller ringede vredt; hvis Freya virkelig nægtede at fortsætte, burde hun i det mindste betale for de resterende tider. Til sidst understregede hun, at Freya uden tvivl ville ende ensom og forladt, og som psykolog kunne hun garantere det. Desuden mente hun at Freya burde søge en psykiater manglende evne til at omgås folk, og særligt hende selv, var i hendes øjne et klart tegn på alvorlig forstyrrelse.
Et halvt år senere forsøgte Freyas mand at vende tilbage han kom med tåbelige undskyldninger om livskriser og fortrydelser. Men Freya havde andet at tage sig til.
Rasmus Andersen, instruktør i avanceret bilkørsel, mente at Freya var hans absolut bedste kursist ingen, hverken mænd eller kvinder, kunne måle sig med hende.
Han sagde, at han aldrig kunne falde for en kvinde, der kørte som en forvirret høne.
Heldigvis, mente han, var Freya ikke sådan.
Og så lærte Freya, at det vigtige ikke er at lade andre forme ens selvbillede, men at stå ved sig selv og søge styrken indeni, for livet begynder først rigtigt, når man accepterer, hvem man er.
