Det var allerede blevet nat, men min datter var ikke kommet hjem endnu. En time senere ringede hun mig op, grædende, og bad mig hente hende derfra. Jeg og min ekskone satte os ud i bilen og kørte til adressen.
Denne oplevelse havde min datter, da hun gik i 10. klasse. Jeg begyndte på et tidspunkt at lægge mærke til, at hun opførte sig anderledes, end hun plejede. Det startede, da hun en dag kom usædvanligt sent hjem fra skole. Jeg ringede til hende, men hun tog ikke telefonen. Efter at have ventet en time yderligere, blev jeg alvorligt bekymret og ringede til hendes klasselærer. Læreren fortalte, at Freja var gået direkte fra skole, så snart timerne var slut. Min uro voksede, og tusind tanker fór gennem hovedet på mig. Sent om aftenen kom Freja ind ad døren.
“Freja, hvorfor tog du ikke telefonen? Hvor har du været?” spurgte jeg hende bekymret.
Hun slog det lidt hen og bad mig lade være. “Far, tag det roligt. Jeg var bare i byen med nogle venner, og min mobil gik død. Undskyld, jeg glemte at give besked.”
Da hun tog jakken af, lagde jeg mærke til, at hun havde fået sig en ny mærkevare t-shirt og nogle flotte øreringe.
“Freja, hvor har du fået dem fra?”
“Det har jeg bare fået af en ven.”
“Hvilken ven?”
“Ej, kom nu, far, jeg er træt. Det er bare en fra klassen, du kender ham ikke. Jeg præsenterer dig for ham på et tidspunkt.”
Hun skyndte sig ind på sit værelse og lukkede døren. Hele situationen virkede usund, men jeg besluttede mig for at tage snakken næste morgen. Næste dag havde hun forladt huset i hast, inden jeg nåede at tage fat i hende, og sådan fortsatte det: Hun undgik tydeligt at tale med mig. Også den dag kom hun sent hjem igen, og svarede heller ikke på opkald. Tiden gik, det blev sent, og jeg blev mere og mere bekymret. Så ringede min mobil pludseligt.
“Far, vær sød at hente mig. Vær sød!,” græd hun i røret. Hun nåede lige akkurat at sige adressen, før forbindelsen røg. Panikken overtog mig, og jeg ringede straks til min ekskone med rystende hænder.
Normalt undgik vi at tale sammen, men denne situation var helt usædvanlig. Hun var straks klar, og vi tog et par gode venner med os og kørte afsted. Vi fandt et stort hus, hvor musikken buldrede ud. Min ekskone og vennerne gik op til huset, og efter få minutter kom de ud med Freja, som græd voldsomt.
Det viste sig, at en fyr havde opsøgt hende dagene forinden, givet hende dyre gaver og lokket med, at han ville lære hende, hvordan man kunne tjene penge hurtigt. For at fortælle mere inviterede han hende til denne fest. Men da Freja kom frem, fandt hun hurtigt ud af, at hun blev tilbudt noget meget uanstændigt, som hun på ingen måde ville være med til. Hun indså straks, hun havde begået en stor fejl.
“Åh, min kære Freja, gratis ost findes kun i en musefælde,” hviskede jeg til hende, mens jeg holdt hende tæt og strøg hånden gennem hendes hår.
I dag har jeg lært, at jeg skal stole på min fornemmelse som far og at man som forælder aldrig skal være bange for at stille lidt flere spørgsmål, heller ikke når børnene ruller med øjnene og synes, man er for meget.
