Jeg mindes en tid, som nu føles som en fjern drøm, hvor min svigermor bar på en særligt irriterende vane. Siden dagen, hvor min mand og jeg blev gift, dukkede hun op i vores hjem uden varsel, som vinden fra vest over Øresund. I begyndelsen irriterede det mig blot en smule, men med årene mistede jeg tålmodigheden fuldstændigt. Sagen var den, at vores datter, lille Sisse, netop var fyldt ét år. Vi havde indarbejdet en god rytme og puttede hende trofast klokken 21. Børnepsykologer siger jo, at en fast rytme er vigtig for de små, og på den måde fik vi voksne også lidt tid for os selv til aftenskaffen og snakken uforstyrret.
Men min svigermor var ligeglad med vores rutiner. Hun trådte ind ad døren, mens jeg endnu stod og sang Sisse i søvn. Selvfølgelig kunne hun ikke modstå at more med sit barnebarn, hvilket altid resulterede i, at den lille blev helt oppe at køre og slet ikke ville sove bagefter.
De sene besøg undskyldte hun altid med, at arbejdet på kontoret i Aarhus havde trukket ud. Hun legede med Sisse, fik hende til at hvine af grin, og bagefter sad jeg i timevis og forsøgte at få ro på mit barn.
Endnu engang, en mørk efterårsaften, faldt Sisse endelig i søvn allerede klokken 20.40. Tyve minutter efter trådte svigermor ind, med favnen fuld af klemmer og kærlige smil, og vækkede straks Sisse ved sin blotte tilstedeværelse. Da fik jeg en snedig idé. Jeg lod som om, min telefon ringede, og sagde, at en veninde stod med et alvorligt problem. Så bad jeg svigermor om lige at holde øje med Sisse, imens min mand og jeg måtte skynde os over og hjælpe.
Hun indvilligede straks, og jeg greb min mand, Thomas, for vi kunne næsten ikke holde grinet tilbage, mens vi nærmest stak af ud af hoveddøren.
Hvad sker der? spurgte Thomas forundret, idet vi cyklede gennem gaderne.
Bare rolig! Vi tager i biografen og nyder et par timer, mens din mor får lov at passe Sisse, svarede jeg med et stort smil, og Thomas brast ud i latter, da han forstod mit lille trick.
Vi kom hjem klokken tolv. Sisse sov omsider trygt i sin lille seng, mens svigermor sad træt på stolen ved siden af. Legetøjet lå strøet ud over gulvet, sutteflasken og nogle bleer var også landet hist og her, og hendes fine uldtrøje var våd som om Sisse havde brugt den som klud. Jeg tror, hun indså, at hun var gået lidt for vidt fra da af kom hun aldrig længere forbi så sent. Og hvis hun kiggede ind efter mørkets frembrud, var det kun for stille og roligt at kigge til Sisse, der lå og sov uden at vække hende, men med et lille, stille smil over barnebarnets ro.
Hun gav svigermor en lærestreg og lod hende være alene med datteren i flere timer!
