Mine mor og far Min mor var smuk. Jeg skriver “var”, fordi hun døde for et halvt år siden, kun t…

Mine mor og far
Min mor var en smuk kvinde.
Jeg siger “var”, for hun gik bort for et halvt år siden, kun to uger efter min far. Selv om de begge havde passeret de firs, føltes det stadig som om, de ikke fik nok tid sammen. For det var jo mine forældre, min mor og far.
Altså… min mor var virkelig smuk. Det kunne jeg selv se, selv om jeg bare var søn men alligevel også en mand. Og min far mindede mig altid om det, hele mit liv. Selv hvis min mor var vred på mig over dårlige karakterer i skolen eller for noget andet, kom min far ind på mit værelse, sukkede tungt, satte sig ved siden af mig og lignede mig, når jeg sad med hænderne klemt mellem knæene. Han sad der og sukket igen, længe stille, og vores tavse samtale sluttede altid sådan:
– Nå, dreng, lad nu være med at være sur på mor… Ja, hun råbte lidt, ja, hun var hård, men vi er jo heller ikke nemme begge to. Hun er jo… en pige. Og vi har brug for hende, som vi har brug for luft. Du burde gå hen og bede hende om tilgivelse.
Så prøvede jeg at fylde brystet med luft, klar til at råbe, og jeg kunne sende rasende blikke mod far. Han strakte sin hånd frem, åbnet mod mig, som for at holde mig tilbage og sagde bestemt, men hårdt:
– Og du skal ikke engang drømme om at sige noget dårligt om min kone!
Så blev jeg stille og lod være. For jeg elskede min far meget. Og min mor elskede jeg lige så meget.
Det var fordi, jeg kendte til, hvordan de blev mand og kone. Far havde fortalt mig det i hemmelighed, og mor gjorde det også bare “hemmeligt” for far.
Mor studerede på universitetet, første år. Hun skulle egentlig giftes med en eller anden Erik. En dag kom Erik til en date med sin ven Bjarne, fordi Bjarne lige var flyttet til København og ikke vidste, hvad han skulle lave alene en hel aften. Så Erik inviterede ham med på date… Altså, så de sammen kunne mødes med Eriks kæreste min kommende mor.
Erik præsenterede Bjarne for min mor, som altså endnu ikke var min mor. Bjarne, som du nok har gættet, blev min far.
De tre tilbragte hele aftenen sammen. Gik i Kongens Have, og fra taget af pavillonen så de ikke skulle betale for billetter så de en utrolig sjov film, der blev vist i friluftsbiografen. Det med taget var fars idé (Erik havde aldrig fundet på det!). Og far trak min mor op på taget, for han var stærk og bredskuldret allerede dengang. Ikke som Erik, som jeg aldrig har mødt, men jeg kunne mærke, han var lidt af en splejs ikke som min far.
Hele aftenen fortalte Erik vittigheder, læste digte og snakkede om, hvordan de skulle leve sammen, når de var færdige på universitetet. Far sagde ikke meget, lyttede bare og snøftede lidt (mor sagde det sådan). Til sidst, da de skiltes ud på aftenen, sagde far, mens han holdt mors lille varme hånd i sine store hænder:
– Ditte! Du vil ikke få brug for ham. Gift dig med mig i stedet.
Mor blev helt overrasket og spurgte:
– Hvornår?
Far var helt fokuseret og svarede uden tøven:
– I morgen…
Og for at gøre mor (og Erik) helt paf, tilføjede han:
– Vi får en søn, og vi kommer begge til at elske ham særdeles meget. Af det vil vi bare ende med at holde endnu mere af hinanden. Og vi kalder ham Mikkel. Ligesom den danske eventyrfigur…
– Okay, – sagde mor hurtigt, og så blev hun og far gift.
Erik var forlover fra brudgommens side.
Senere blev de færdige med universitetet og rejste sammen til Grønland, fordi de begge havde “geolog-geodæt” stående i deres eksamenspapir. Der fik de deres første lejlighed, som mine forældres chef fik ordnet fra et gammelt lagerrum i den lokale klub, fyldt med alt mulig skrammel.
Efter ni måneder kom den ventede Mikkel til verden det var mig. Begge elskede mig “særdeles meget”, som far havde lovet.
Han fik en gammel hest, Frida, fra stutteriet, for at hente mor og mig hjem fra hospitalet.
Da vi ankom til klubben (det fortalte far), stod Erik på trappen og ventede, omfavnet med en zinkbalje til at bade spædbørn han havde skaffet den gennem gode kontakter. Baljen blev min første badekar, og, som mor fortalte, min seng de første uger. Mor lagde en stor dunpude fra hendes mor som medgift i baljen og lagde et lagen over. Så lå jeg der. Når jeg skulle bades, lagde de dunpuden på forældrenes seng så fik jeg mine første våde oplevelser. Far skyndte sig hjem fra arbejde for at overvære… han skulle støtte mit hoved (det var mor, der fortalte det), og mor vaskede “kongen”, som han sagde.
Nå, nogen konge blev jeg ikke, men jeg blev faktisk en ganske god geolog, ligesom mine forældre.
Det sjoveste er, min kone er også geolog. Vi mødte hinanden på jobbet efter universitetet. Min mor holdt straks meget af min Katrine. Det gjorde far også. Når vi besøgte dem eller de os, gik far og jeg altid ud på altanen for at ryge, og han sagde:
– Ja… Du ved, jeg tror, jeg har været heldig to gange i livet. Første gang var da jeg mødte din mor, og anden gang, da du giftede dig med Katrine. Du skal passe godt på hende hun er lige som din mor, en pige…
Far døde pludseligt om natten. Mor vidste straks, at han var væk, og vågnede
Efter hans død blev hun hurtigt gamle og begyndte at glemme meget. Hun glemte for eksempel, at far var død. Selv om hun flyttede hjem til os, sad hun hver dag i vinduet og ventede på, at far skulle komme hjem fra arbejde. Og indtil sidste dag lavede hun sine fantastiske frikadeller, “som Bjarne elsker”…